Lad mig slå en ting fast med 17½ tommer søm: Jeg elsker det frie valg!
Jeg kan godt li’, at man her i landet har muligheder for at benytte den tid man har på denne jord til at gøre gavn for familie, nære omgangskreds, samfundet og naturligvis sig selv.
Jeg kan også li’, at samfundet er sådan skruet sådan sammen, at man i store træk kan passe sig selv, såfremt man det er det man ønsker! Der er ingen der blander sig ens liv, såfremt man mener noget andet end “mainstream”-folkestemningen.
Jeg kan også li’, at samfundet stiller en ressourcer til rådighed, så man kan udvikle sig selv som menneske. Lige fra børnehave, folkeskole, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser, aftenskoler, biblioteker, kulturinstitutioner og internettet.
Jeg kan også godt li’, at samfundet har et social sikkerhedsnet, som kan benyttes af de ressourcesvage personer. Eller også bare kan give en blød mellemlanding, såfremt man ikke lige kan finde et arbejde efter en sidste arbejdsdag hos en arbejdsgiver.
Jeg kan li’, at man fra politisk side kan opstille rammer for den måde man to eller flere parter skal behandle hinanden, såfremt der er en ulighed i parternes niveau i forhold til hinanden.
Fx hårde vs. bløde trafikanter; forældre vs. børn; udlejer vs. lejer; Arbejdsgiver vs. lønmodtager; Forsikringsselskab vs. forsikringskunde; det offentlige vs. borger; sælger vs. køber;
Ja, hver gang man har parter, hvor man kan tale om den stærke part vs. den svage part.
Intentionen er, at at den svage part kan påberåbe sig nogen beskyttelsesregler, når den stærke part af sig selv ikke kan finde ud af at være rimelig.
Og indrøm det bare: du benytter gerne selv muligheden, så snart du er den svage part.