Fede Venstre, Nu med Vitaminer

Ganske ubegribeligt, at nuværende regeringsparti løber durk mod yderligere udgifter på fedmekontoen.

 Jeg har spurgt Venstre om deres holdning til forebyggelse af overvægt hos børn, unge og voksne.

 I bund og grund svarede en medarbejder fra Venstre (bemærk: ikke engang en politiker, som ellers er til “ansættelsessamtale” i denne tid), at Venstre vil fortsætte den nuværende stigning i befolkningens vægt, men glæder sig over at 6OmDagen-kampagnen har tilføjet 30% flere vitaminer end før kampagnen.

Medarbejderen roste mit engagement, så jeg må hellere også rose deres ærlighed om, at være hamrende ligeglade med deres fine principper om

fx
 “Vi har et personligt ansvar for eget helbred, men vi har også i fællesskab et ansvar for at understøtte det personlige ansvar. Derfor vil Venstre i højere grad sætte fokus på forebyggelse og sundhedsfremme” eller “Det sunde liv er et produkt af gode vaner. Derfor har vi også et personligt ansvar, som bedst kommer til udfoldelse, når både stat, region, kommuner og virksomheder støtter op og hjælper med. Sammen kan vi skabe de rammer, der kan hjælpe med til at nå målet”.

Gad egentlig gerne vide, hvorfor Venstre vil beskytte forbrugerne, når forbrugeren ønsker at købe aktier og værdipapirer;  men så snart det gælder fødevarer, så må virksomhederne gerne “pynte” på regnskaberne, så forbrugerne mildest talt bliver federe og federe.

Fødevareindustri har erkendt på deres 3 år gamle topmøde, at de gerne vil udvikle ernæringsrigtige produkter, når man rammer deres pengepung, såfremt de ikke gør det. 
Detailhandlen har lavet en nydelig 13punktsplan, hvor man gerne vil understøtte forbrugerens mulighed for at få information, hvad der er i varerne.

 Hvad venter de borgerlige på?   Virksomhederne er klar, men skal bare have rammer og fairplay i den fri konkurrence.
Og forbrugerne er også klar…..de er jo begyndt at indtage mere frugt og grønt.
Sundhedssektoren kunne også godt bruge flere penge på kræftområdet og ikke på medicintilskud til overvægtsrelaterede sygdomme.

Hvad venter de på?     Hvad skal prisen være?  30 milliarder?

Og ja,  gu’ er jeg i bund og grund borgerlig, men hvis de borgerlige ikke siger   borgerlige ord   til Fødevareindustri og Detailhandel, så håber jeg inderligt, at tirsdag er sidste “arbejdsdag” for de borgerlige.

This entry was posted in Ikke-kategoriseret. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.