Januar 2010: mønsteret

Så gik endnu en måned efter jul.  Og et mønster er ved at danne sig på min vægtkurve.  egentlig et ret forudsigeligt mønster. Omkring jul stiger vægten…og så bruger jeg en måned eller to på at bringe den ned igen til præ-jul-niveau….så etablerer jeg et vægttab frem til sommer…så sker der en sommerferie til tider i udlandet og evt. mere end halvdelen af det etablerede vægttab går fløjten….efteråret bruges på at nedbringe sommerens udskejelser…og julen står for døren.

Udover det ovennævnte vægttab vil jeg fundere over en sommerferie-strategi og til sidst på året: jule-strategi.
Det er nemlig ikke nogen naturlov, at deltage i sådanne rutjsebane-ture. Naturligvis kan det lade sig gøre at komme gennem sommer- og jule-ferie uden vægtøgning.

Det var så den generelle betragtning. Nu lidt fortælling om januar2010.

Som de fleste har lagt mærke til, så har kong vinter åndet koldt over Danmark siden december og helt ærlig: jeg kan godt li’ at cykle, men det er ligesom ingen grund til at redde sig en lungebetændelse pga. cykling.  hvorfor jeg for første gang i 3 år har købt et periodekort til zone 1+2. Der var dømt passivitet med bus til/fra arbejde.

For ligesom at opveje den passivitet, så opvejede jeg den med nogen nye forsøg på motionsområdet fx Wii EA active 30 dages udfordringen, som jeg altså erkender er gået død i. Ligeså sundhedsstyrelsens anbefaling af 10.000 skridt var altså også af begrænset interesse.  Alt sammen fair nok…det jeg fik gjort fik jeg gjort.
Tilgengæld er volleyball startet igen og jeg har meldt mig til mandage og onsdage.  Tilsætter jeg tilmed crosstræneren med jævne mellemrum, så klarer jeg vist det minimum af motion, som gør at jeg …tada tada: har etableret et vægttab på 4 kilo siden 1. januar.

Se selv i min graf: http://de3faktorer.dk/artikler_billeder/vaegt.pdf

Målet for næste måned er:  at have en ny laveste vægt dvs. under 107,1
antal besøgende på www.de3faktorer.dk i denne måned  928.  En stor del skyldes, at min historie har været en tur i Ekstra Bladet. Den 2. januar var der: 131 besøgende.

This entry was posted in Hjerne and tagged , , , , , . Bookmark the permalink.

One Response to Januar 2010: mønsteret

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.