en brat opvågen

eller: at ramme bunden på en anden måde.

Forleden fik jeg taget et billede af mig! Og jeg må nu nok indrømme, at jeg altså stadig er en stor gut.

På en eller anden måde fik jeg et billede på min indre nethinde, at jeg var ved at være lille og derfor kunne tage den noget med ro hvad angår kalorieindtag.

Måske pga. dette billede:

Man bliver så lille i en stor kontekst.

Skal man se realiteterne, så må jeg nok hellere se på de kolde facts:   Ingen vægttab siden i sommers….snarere en vægtøgning.

Syntes selv, at jeg er blevet noget af et dovendyr.  Rent logisk oppe i hovedet kan jeg sagtens få det hele til at falde på plads, men når det kommer til den faktiske udførsel, så er der ligesom en hel del “missing links” som er opstået.

Jeg ved udemærket godt, at det med “hanke sig op”…”tage sig sammen” og andre popede udtryk ikke virker.

Det er som om, at jeg ikke længere har   lysten, gejsten til yderligere vægttab hen imod de 90 kilo.

Og det duer bare ikke…..mine led er begyndt at brokke sig igen som den, hvor jeg var allerstørst.

Tidligere har det virket, at skrive en del her på de3faktorer.dk. Det var med til at holde mig til ilden.