Deja vu….. har de seneste uger været en smule nervøs.
Ligesom i forbindelse med sidste gang, at jeg syntes, at jeg havde brug for vagtlægen i sommeren2006.
Og for at komme med konklusionen pr. 4. november 2011: Sund og rask.
Og nu historien (og dem som ikke kan klare historier med kropsfunktioner og -undersøgelser kan bare lade være med at læse videre):
Lørdag den 15. oktober lidt over 10tiden skulle jeg en tur på toilettet for at tisse. Egentlig helt normalt, endda helt menneskelig. sagen var bare den, at der kom en signifikant mængde blod sammen med urinen.
At ringe til vagtlægen……tja, det er fem år siden, at jeg sidst havde brug for den tjeneste, så stemmen i telefonen beroligede mig og anbefalede, at jeg naturligvis gerne må tage forbi til selve vagtlægen på Bispebjerg Hospital. Ned i en taxa og afsted.
Ved vagtlægen sad der 15-20 mennesker i venteværelset….i telefonen blev jeg forberedt på noget ventetid….og jeg spurgte en af mine medventende på om hvor lang tid de havde ventet….over 1½ time.
Ok, frem med den medtagne bog og vente!
Efter ca. 20 minutter blev jeg kaldt ind. Tydeligvis kom jeg foran i køen i forhold til mine medventende. Om der kom misundelige blikke eller voksende harme skal jeg ikke kunne sige….det var jeg ret ligeglad med, da det ikke er mig som prioriterede rækkefølgen, og jeg havde altså bare fokus på mig selv dvs….bare jeg kom ind til lægen, så skulle det nok blive de andres tur på et tidspunkt.
Jeg havde en urinbeholder med en prøve….lægen afprøvede med urinstick. Hovedrysten og en kommentar om, at jeg nok hellere måtte komme ind på Urologisk afdeling på Rigshospitalet, da sticken ikke er god nok med den mængde blod
Nå ja, hvad ved jeg om den slags….jeg havde ligesom ikke prøvet at tisse blod før.
Næste taxa og afsted til Riget.
På klinikken fik jeg at vide, at jeg var nummer 3 i køen. Fair nok, ingen problemer her…..Efter 10 minutter var jeg i snak med en yderst rar læge. Han var meget mere rolig end jeg var. Den type problemstilling jeg havde havde han ligesom set før.
Jeg var helt klart ude af min komfort-zone. lettere nervøs, lyttede godt efter….og det jeg husker allerbedst på nuværende tidspunkt er: at de værste urin-problemer er, at man ikke kan tisse. Blod i urinen er i den sammenhæng til at finde ud af.
Ok, straks mindre nervøs for evnen til at lade vandet fungerede fint. Iøvrigt var jeg jo symptomfri. Hverken feber eller smerter eller hvad ellers kan have genvordigheder. Lægen var overhovedet ikke nervøs. Talte i rolig toneleje og forklarede i almindelige udtryk hvad det er hensigtsmæssig hhv. mindre hensigtsmæssig at gøre. Fx fortalte han, at det med alkohol og antibiotika/penicillin er lidt af en myte for langt de fleste antibiotika/penicillin-typer. Naturligvis skulle man ikke drikke sig stinkende fra sans og samling.
Det passede egentlig meget godt, da jeg ligesom skulle til en fest om aftenen.
Før lægen ville “løslade” mig, så syntes han dog lige, at jeg skulle have en prostata-undersøgelse….hov hov var min egen indre tanke (jeg tror ud af til, så var jeg bare i en tilstand af: skal det til, så skal det til). Godt nok ved jeg ikke meget om prostata, men en ting vidste jeg da: den kan kun undersøges på én måde!
Nå, smide tøjet. Op på briksen. slappe af og lade lægen gøre det lægen skal.
Som jeg skrev på facebook: Man bliver lige pludselig klar over, hvorfor kropsåbningerne er lavet til hvad de nu er lavet til. Det er IKKE behageligt, at de bliver brugt til andet end det fra naturen foreskrevne formål. Man kender det fra, når man kaster op…heller ikke behageligt. Eller når man får vand i ørene/næsen…det giver heller ikke ligefrem nydelse.
På samme måde med en prostataundersøgelse. ikke spor rart, mens det står på…..befriende, når normalen igen indtræder.
efter lidt yderligere informationer om, at jeg skulle drikke rigeligt (altså non-alkoholiske væsker….måtte dog alligevel drikke alkohol) og udstyret med en recept til noget medicin, samt en henvisning til CT-skanning af organer og efterfølgende cystoskopi, så kunne jeg “løslades til gaden”.
Hmmm, kan du sige tanker farer igennem hovedet på mig. Kunne bare mærke mit hoved blev fyldt med tanker. mange tanker. Som fyrtårn stod det dog klart, at lægen var ikke spor hu hej nu skal der ske dit og dat, men snarere been there, done that…..wasn’t that difficult.
Her idag har jeg så været på sundhed.dk og læste min journal om, at jeg har haft: Hæmolytiske streptokokker
Nu her 3 uger senere, hvor cystoskopien blev lavet, så har jeg fået at vide, at jeg sund og rask.
Jeg er enormt glad for, at jeg meget meget sjælden har brug for sundhedsvæsnet!
Ikke pga. personalet. De er meget søde og rare, fuld af forståelse og en masse andre positive egenskaber.
Snarere fordi, at når der er brug for sundhedsvæsnet, så er der et eller andet galt med kroppen….
Pas godt på den! Den har du kun én af!