Indfør en vægttabsforvaltningslov

Hold da kæft, hvor jeg træt af alle de slankeeksperter (skrev jeg virkelig eksperter, hrmmmppff) som sagtens kan se problemer i andres tilgang til tingene, vel og mærke med den knap så skjulte dagsorden på, at de netop har “produktet” som løser alle problemer.

Hvor herre til hest.   Der burde simpelthen indføres en forvaltningslov omkring vægttab og slankeri.

Den, der virker inden for vægttabs-industrien, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis

1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,
2) vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller andre nærstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,
3) vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald,
4) sagen vedrører klage over eller udøvelse af kontrol- eller tilsynsvirksomhed over for en anden offentlig myndighed, og vedkommende tidligere hos denne myndighed har medvirket ved den afgørelse eller ved gennemførelsen af de foranstaltninger, sagen angår, eller
5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.

Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag.

[en lille tilpasning af §3 i forvaltningsloven, som fortæller at offentligt ansatte ikke må sagsbehandle om noget som de måske eventuel kan have en interesse andet end den objektive]

Eller med andre ord:  Hvis du blander dig i debatten, så bland dig udenom, når du ikke kan være upartisk!

Sikke en ro der vil blive om vægttabs-tanker og -holdninger.   Tænk sig, hvor meget plads der bliver til reel information om, hvordan vægttab kan etableres og holdes vedlige.  Det vil være uden alle mulige mærkelige “sælgere” af netop deres produkt, som igennem de sidste 30-40 år alligevel ikke har vist ikke at holde stik….uanset hvor nyt et produkt sælges for at være….der har været så mange efterhånden, at det er et historisk faktum, at slankeprodukter (uanset om de er urtemiksturer, drikke, madvarer, abonnementer, samtaler eller hvad det nu engang kan være) ikke virker!

Det der virker er:      Personlig engagement i kombination med et selvinitieret ønske om ændringer væk fra en overvægtsfremmende adfærd over til en vægttabsfremmende adfærd, hvor der tilsidst sættes en sløjfe af vægtstabiliserende adfærd efter den gode kropsvægt er opnået.   God baseret på en flerhed af faktorer man bør konsultere sin læge om.

This entry was posted in Hjerne and tagged , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.