Accept af mad

For to dage siden kom jeg med det åbenlyse om, at mad er uundgåelig.  Simpelthen midlet for at være til i biologisk forstand.

Igår fortalte jeg, at fornægtelse af fødevaregrupper fører netop indtag af de fornægtede ingredienser med sig.

Hvad skal man så gøre?

A:  Man  SKAL netop IKKE gøre noget bestemt!

B: Man KAN vælge at acceptere alle ingredienser

Hov, lovede jeg ikke igår, at det ikke er floffy og hippeagtig.  Jo, det var netop det jeg gjorde.

Tænk lige tankegangen igennem.
Ved at du accepterer eksistensen af alle ingredienser, så tager du ejerskabet af det som kommer i din indkøbskurv.
Der er ikke nogen udefra som smider noget ned i kurven eller små røde mentale djævle som skælder dig ud, når du putter noget ned i kurven, som jf. en udefrakommende forbuds-liste ikke må være i kurven.    Nej, du har beslutningen.   Du får gevinsten ved at træffe de valg du træffer lige netop på den indkøbstur den tirsdagaften, hvor du har fravalgt at fredagsslikket [[[om du godt, at du spiser imorgen]]].  Selv hvis du have valgt fredagsslikket, jamen så har du stadig masser af muligheder for at undersøge hvad der egentlig fik dig til det.

Igen skal du ikke gøre det eller  netop forbyde dig at gøre noget modsat.
Du KAN vælge at at slå dig oven i hovedet over “det forkerte valg”.  Du KAN også vælge lige at acceptere det valg du har truffet og lade det indgå i nogen andre “mentale kolbøtter” som du laver hvor du enten tænker tilbage til det moment du valgte at købe fredagsslikket.  Du KAN også vælge at putte fredagsslikket op i køkkenskabet og lade det være frem til fredag.

Når du har valgt KAN-tankegangen, så befrier du dig fra påbud og forbud, men åbner op for muligheder.
Ulempen er naturligvis, at det er netop dig som skal tænke over tingene, beslutte for og imod, forholde dig til fordele og ulemper og noget så grumt som komme til at ændre nogen vaner.

På den anden side, så er det netop dine vaner som er resultatet af din overvægt.  Uanset om du vil det eller ej, så kan nok så slanke gener eller andre eksterne forhold ikke vælge de varer du vælger at købe.   Det er valg du træffer.

Du kan vælge at gøre det ud fra en  SKAL-tankegang, hvor du med en påbuds/forbudsliste  med sikkerhed på et eller andet tidspunkt ikke gider listen længere og går tilbage til de vaner du ikke fik ændret, da det netop var listen som styrede den proces du fulgte.

Du kan også vælge en KAN-tankegang, hvor du allerede fra første sekund har muligheder for at ændre de overvægtsfremmende vaner du ved nærmere omtanke egentlig godt ved står i vejen for en vægttabsproces.
I et tempo, hvor du kan følge med. Med udgangspunkt netop din hverdag og livssituation.

Velkommen til en verden af accept.

This entry was posted in Hjerne. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.