Er man dum eller naiv …..?

….. fordi man tror på gud?
….. fordi man ikke tror på gud?

Næh.

en god “læresætning” jeg fik opsnappet for snart mange år siden?
En klog person kan sagtens mene/sige/gøre noget dumt.
Det er er lidt vanskeligere den anden vej rundt.

Nu er den slags egenskaber (dum/naiv) ekstreme. og dum/naiv kan have mange betydninger i både bogstavlig forstand eller symbolsk betydning eller på særlige områder.

Jeg selv har nogen ganske betydelige “dark spots” hvad angår helt almindelige ting.

I mange år troede jeg på, at jeg kunne vinde i lotto ved bare at spille de samme tal igen igen igen. Er jeg som person er naiv, fordi jeg ugentlig igennem 30 år smed ca. 50 kroner ind i lottobrøndens dybe hul? Eller har jeg bare ikke helt kaperet sandsynlighedsberegning? er jeg holdt med at spille lotto (ja)?

Jeg har nogen ganske betydelige mangler hvad angår håndværksmæssige evner og potentialer.
Bare noget så basalt som at bakke med en trailer. Sorry boys and girls i alle aldre, former, farver. Jeg har prøvet….og prøver med jævne mellemrum (ja, tomme parkeringspladser er fantastiske læringsrum, når nu man har tømt traileren på genbrugspladsen).

Jeg har heller ikke knækket nødden om vægttab. Der er bare et sort hul af mangel på: omsætte information til handling.

Tv-serien Friends kan jeg ikke se den store idé i, mens andre kan se de sociale spil og karakternes udvikling og se en masse psykologiske manøvre…og alle de elementer pakket ind i humor og underfundighed.
Mens The Big Bang Theory er noget af det sjoveste og lærerige som er lavet på comedy-fronten. Der bliver i den grad ikke lagt fingre imellem karakternes personlighedstræk og sociale mangler og kammeratlig drilleri.
Og filmen Retfærdighedens Ryttere har i al sin groteske storyline og actionscener massive læringselementer om hvorfor man i den virkelige verden netop IKKE skal gøre som de gør i filmen. Og hvad andre finder hysterisk morsomt i filmen om Fede Dorrit, så ser jeg filmen så en lang bortforklaring på, hvorfor mobning ikke skal tages særlig seriøs.

Og ja…..naturligvis er disse film og serier fiktion …. Det er jeg alt for godt klar over. Og naturligvis skal man ikke se mere i ting end hvad de reelt er…. I totally get that. Og det er jo derfor, at det er superfantastisk, at man til tider putter seriøse temaer ind ind fiktionens verden, da man netop kan udleve temaet ud af en tangent med åbne spørgsmål tilbage hos betragteren.

Betyder disse ting, at jeg er mindre værd som menneske?

Jeg har sandsynligvis også andre dark spots…..men dem er jeg så ikke bevidste om. Eller også ved jeg, at jeg har dem, men jeg tillægger dem ikke nogen betydning for min færden gennem livets mange facetter.

På samme måde har jeg det med folk, der er religiøse (ta det som en afledt attitude fra: tro dog på hvad du vil…se anden artikel).

Jamen du kan da være nok så dygtig til et helt andet arbejdsområde….. være pissegod til at ordne have….. have blik og evner til at gøre de fedeste gør-det-selv-projekter.
Og det med at bakke med en trailer har du kunnet før du fik kørekort.
Fedt for dig, at du har nogen andre oplevelser med samme ting som jeg ….. Det er bare så godt, at du finder glæde i hvilken form den end måtte vise sig for dig.
Cool. hatten af for det.

Der findes jo også dygtige videnskabsmænd (m/k) som har religiøse tilgange i deres fritid. Betyder det, at de er dumme eller naive?

På ingen måde er folk dumme eller naive som mennesker.
Vi er bare forskellige syn på tingene.

Nu har jeg opsat en ramme for boldbanen. tilbage til hvad er dum eller naiv

Der findes de der klassiske tests, hvor man skal løse x antal opgaver indenfor y tid…og svare rigtigt T antal gange.
Man skal ikke have særlig meget viden om test/eksamner mv. før man kan se problemstillingerne hobe sig op når man måler dum/naivitet på den måde.

Der findes også “intelligens-spektre”: Sproglig, matematisk, musisk, rumlig, kropslig, naturalistisk, personlig og social intelligens..

Og lad os lige lege med tanken om, at man ikke scorer særlig højt på nogen af disse…… Er man så dum? eller naiv? Er det et stempel i panden som man bærer videre med sig resten af livet? eller er det noget man kan øve sig fremad?

Kan jeg blive bedre til håndværk? ((((tja, jeg jo aldrig øvet mig nok))))
Hvorfor er jeg holdt op med at spille lotto? ((jeg har deltaget i et eksperiment, hvor jeg fik en større forståelse for alle de argumenter jeg har hørt tidligere)))
Hvorfor bliver jeg ved med at prøve at bakke med en trailer? (((Fordi det gør tingene bare meget nemmere, når nu man har trailer 🙂 )))

Man kan sagtens føle sig dum, når nogen påtaler ting man ikke kan eller ikke gør…. Eller netop kan eller gør, hvor andre så ikke har samme syn på tingene.
Og så kan man jo spørge sig selv: Er det en følelse? Eller er der noget om det? Er det noget man kan gøre noget ved?

Kan man undersøge om det man mener har noget på sig? Eller det modsatte? Kan man sætte sig i den “omvendte” position og se tingene ud fra?

Eller skal man prøve at se skabe et overblik over det man ved eller tror at vide?

er man villig til at udfordre sig selv? Tør man?

Og har man modtaget ny information…… skal man så fastholde det man tror at vide eller skal man tilpasse det man er overbevist om?

Dumhed og naivitet….. det er ikke udtryk jeg bruger om mennesker.

Jeg kan mene, at noget er dumt eller naivt. Det er det sikkert også nogen der syntes, at jeg mener, gør eller siger.

Men mennesket/person som fremfører noget dumt eller naivt…… der skal vist nogen lidt andre samtaler til før man skal kan gå ud af tangenten om, at det menneske er dumt eller naivt.

Der ville jeg undersøge personens evne til at sætte sig i et andet menneskes sted ; om personen vil kunne indse hvor egne evner kommer til kort ; hvilke informationer har personen tilegnet sig for at mene det der menes? ; Hvad er op og ned på det der menes noget om? ; Ser man kun et øjebliksbillede? ; snakker man om det samme? ; kan man fastholde en stringens i meningsudveksling eller forfalder man til punchlines og retoriske undvigemanøvre ; kan man indtage en anden holdning end ens egen (uden at karikere den); kan personen reflektere over konsekvenser i forskellige scenarier; kender man forskellen på korrelation vs. kausalitet;

Der er også en mere symbolsk måde at betragte dumhed på:
Fx efter man har opdaget en simpelhed i noget man tidligere betragtede som oplevedes kompliceret, så følelsen af dumhed ganske markant…måske ligeså stor som glæden ved at have lært noget.
Eller man har været sammen med det største fjols på denne jord (uanset hvordan fjolsets adfærd er) igennem en årrække…. jamen så kan ens selvværdsfølelse på intelligensområdet godt lide et knæk.
Eller man får et stykke information som i den grad ændrer ens fx politiske ståsted eller livssyn. Og man i sit indre blik får den en defekt klaphat på sit hoved og man forsøger at hive i den ikke-eksisterende snor for at se om den virker….

Mens man jo på andre vidensområder brillierer og netop ser og hører alle de små detaljer, som giver forskelligt udfald om den ene faktor var tilstede hhv. havde en vægtning der er signifikant….. Og man med alle de informationer træffer den rigtige beslutning hhv. agerer fuldstændig korrekt.

Jeg har haft den følelse af dumhed et par gange i løbet af mit liv…….men jeg ved, at jeg også rammer plet på andre områder….gang på gang. Sådan er det vel for de fleste?

Jeg har så bare taget de metoder fra de områder, hvor jeg rammer plet….og prøver at anvende dem, hvor jeg undrer mig eller ikke forstår hvad der foregår. men jeg lader mig ikke forbløffe bare fordi argument X.
Så nemt er det sjældent.