Har jeg selv troet på Gud?

ja, det har jeg.

Ikke at det er jehovas vidner eller indre mission. Menigheden er tilstrækkelig lille, så heller ingen grund til at nævne dem ved navn…… Dem der kender mig…de kan regne det ud….og dem der gider finde ud af det…jamen be my guest.

Selv som barn* har jeg ikke haft den der lidt barnlige tanke om en “gammel mand i skyerne”. Og de billeder man fik set i kirker og bøger. Da betragtede jeg “den gamle mand i skyen” som en visualisering af en evig og allestednærværende kraft man kunne støtte sig til, såfremt behovet opstod. Og nej, jeg havde ikke en aktiv tanke om dette, men når jeg tænker tilbage, så er det i hvert fald sådan jeg husker det

*: Det er i hvert fald sådan jeg mindes det. men det er jo også et par år siden, så selv mindet kan jo have forvansket sig over tid.

Og noget andet som barn tror man jo også på sine forældre og når man får fortalt bibelhistorier af en person som kan fortælle historierne med et tonefald og ærværdighed som var det Erik Kjaersgaards* Danmarks historie, bare live… Denne person var jo præst og ham skulle man jo bruge i livets store og små spørgsmål….og han havde jo noget at sige til hvad som helst.

Og jeg er da også konfirmeret, gift i kirke og ladet mit barn døbe.

Førstnævnte skete under konceptet vi idag kender som: social kontrol eller frivillig tvang indlullet i argumentet: Du får ingen gaver, når du ikke bliver konfirmeret…og for at blive konfirmeret, da skal du gå til præst. Det lød jo lokkende…. og den menighed jeg var en del af, da kom præsten jo rundt til folk eller kørte folk hjem igen….og han havde jo også en VW Jetta (det var en fin bil efter datidens målestok). Så krævede jo egentlig ikke andet end lidt tid. og hold da magle fik vi gennemgået salme 23.

De to sidste mere af tradition og “socialt acceptable”.

*: Til de yngre læsere, da skylder jeg vist at fortælle om Danmarks Radios udsendelser om Danmarks Historie. Fortalt af Erik Kjaersgaard. Se et afsnit på DRs Bonanza: En moderne udgave er nok Lars Mikkelsen som også har været speaker/formidler af Danmarks historie. Men Erik Kjaersgaard var jo historiker…han vidste jo ligesom noget om det han snakkede om.

Min vej væk fra religion kræver et indslag for sig selv.