Vejen væk fra “gud”

Selv den længste rejse starter med det første skridt.
I nærværende artikel skal du ikke læse skridt som en gåtur af kronologi eller hændelser. Eller hvis bare folk oplever det samme som mig, så vil man komme til samme konklusion som jeg.
Skridtene her i artiklen er snarere diffuse stykker af et puslepil.

Jeg vil også gerne give dig en kort udgave af nedenstående (ej prioriteret…og der er sikkert andet som er interessant): En vittighed som i en lidt anden skala virkelig skete; synet af lig; en undring over, at det er noget helt galt ; science fiction; epistemologi og hermeneutik, samt sidst men ikke mindst: fakta.

Første skridt: vittighed med substans

Vi skal nok tilbage til en tid fra før jeg blev født. 1958. ((( jaja, når andre må hente deres livssyns-anskuelser fra noget før de blev født, så må jeg vel også. Tilgengæld kan jeg udpege tid og sted. Læs hele artiklen. svaret finder du nederst )))

Det var der min fars udgave af Ronald Reagans farmer-joke har sin oprindelse. Jeg kan ikke huske dato for, hvornår han fortalte mig den…..men fortalte den. Det gjorde han.

Hvad der for nogen blot er en vittighed fortalt af en nu afdød skuespiller (der også var USAs præsident). Der vil jeg gerne lægge et lag virkelig hændelse ind over.

Da min far fortalte mig den i sin egen udgave, da havde han netop taget et yderst besværligt stykke jord og konverteret den fra hvad der bedst kan beskrives som: våd mosejord/sump. og vha. dræn, jordbearbning og mange opkald til Falck for at blive hevet op fra at være kørt fast og hårdt arbejde.
Dette stykke jord blev det mest givtige han havde.
Det skaber altså indtryk hos en stor dreng i teenageårene uden at der skal gå tjubang og fis og ballade tingene…. bare en stille og rolig livsvisdom.
Og ja, jeg har taget højde for, at man naturligvis har underliggende tankegang om “hvad fatter gør altid det rigtige” og der kan jeg sige, at jeg har ganske anderledes meninger om hvad han ellers gjorde….. hvor han har ret, der skal skal han jo.
Og det med 1958…. det var der en sø blev tørlagt af mennesker….og tørlæggelsen skete i 1958. Siden da er søen blevet genetableret igen… af mennesker.

Der hvor jeg så griner lidt af mig selv. Jeg troede faktisk frem til engang i 2010’erne, at vittigheden var min fars. Men youtube – i denne kontekst – trumfer det jeg måtte tro og formode om tingenes tilstand.
Så jeg ved ikke om min far havde vittighedens samtale med en præst en højsommerdag, hvor kornet står godt på marken og andre detaljer i vittigheden. Men budskabet… budskabet…. det er krystalklart.

Andre kilder, hvor humor har nogen interessante budskaber: Dave Allens pave vs. atheist sketch ; Young Sheldon om sandsynlighed og mulighed; George Carlins reduktion af de 10 bud; Ricky Gervais gennemgang af Noahs ark.

Andet skridt: Ligsyn

Må jeg friste med et filmcitat: ” I see dead people”.
Igen ved jeg, at citatet kommer fra filmen “den 6. sans”, hvor en lille dreng taler med Bruce Willis. Og drengen siger “I see dead people”. Se filmen for resten af plottet. Mit andet trin baserer sig desværre ikke på fiktion, men reelle hændelser.

Men den hårde realitet om, at jeg set døde personer.
Tre af min bedsteforældre (1985, 1995, 2007) og min far (2003), da han trak vejret for sidste gang og dagen for begravelsen.
Jeg kan simpelthen ikke i min hjerne få de lig jeg har set til at harmonere med, at “evigt liv” eller en eller anden form for genforenelse den dag jeg stiller træskoene. Det giver INGEN mening!

En person, hvor lægen har erklæret vedkommende for død….. denne person eksisterer ikke mere. Ligesom personen heller ikke eksisterede før vedkommende blev født (vi kan så diskutere om fødslen eller undfangelsen er livets start….den tager vi lige andet tidspunkt.
Huden bliver kold ; Kroppen bliver stiv ; og kun grundet kølig opbevaring udskydes forrådnelsesprocessen til efter kistenedsænkningen. Der er ikke noget ved den krop man ser, når vedkommende er død som “vækkes til live” igen på nogen 3. dag. Slut, finale, game over. Livet for denne person er slut!

Minderne om personen. De lever videre. Ingen tvivl om det. Ingen har betvivlet dette. Og hvis de gør, så er de ikke særlig empatiske.

Jeg anerkender fuldt ud, at man i forbindelse med dødsfald gennemgår en sorg. Både i akutfasen eller en langsigtet afsavnsfølelse.
Der er også behov for en vis progression fra dødsfaldet sker til begravelse og ideen om den sidste rejses lavpraktiske gennemførsel. Der er det godt, at en person udenfor dette “sorg-rum” kan holde samtalen ved lige ; have en procedure, der på den ene side giver tryghed for de efterladte og samtidig ikke en dvælen ved det der gør allermest ondt.
Alt det mentale ved et dødsfald. tjek, fuld forståelse been there, done that…..og skal nok gennem det et par gange i endnu før det bliver min tur før jeg får en etværelses med låg.

Tredje skridt: en undring
Nej, snarere en lang række af undringer. Det er både hele tanken om at tro på en deitet ; Tradition ; menneskesynet ; teksterne i budskaber i dele eller helhed ; Hvad religion for mennesker til ; samspil med det moderne samfund.

Her i artiklen vil jeg nøjes med overskrifterne, men jeg skal nok bygge videre på dem i andre artiklen. Der er så rigeligt at undres over.

Tre undringer vil jeg gerne dele:
Har du lagt mærke til, at der rigtig mange religioner som du ikke tror på? Enten historiske eller nuværende? Hvad kan det være, at du vælger netop den du abonnerer på?

Har du lagt mærke til, at mange gamle religioner, hvor guderne også tillægges eviggyldige almægtige kræfter … Disse religioner eksisterer ikke længere? Det er som om disse religioners guder holder op med at at eksistere, når dem der tror på dem dør.

Hvorfor er det i hele taget nødvendigt med en diskussion om Guds/guds/guders eksistens? Hvis de/n var virkelig(e), så kunne de(n) jo så nemt som ingenting gøre enhver diskussion overflødig ved bare at sige: hej.

Fjerde skridt: Science fiction.

Ja, fiktion har fået mig til at tænke over religion (man fristes til at sige: fight fire with fire).
Science fiction har den fantastiske evne, at man kan tage et følsomt samfundsemne. Indsætte emnet i en kontekst væk fra nutid eller lokationen (oftest andre planeter)…..og så lade dette emne gå ud af nogen tankerækker, som ville skabe furore, såfremt man tillod sig at gennemføre samme tankerække i samtid eller i nabolaget.

Min yndlingsserie i denne sammenhæng er nok Star Trek The Next Generation. Og her: afsnittet: Devils Due

Hvis du ikke orker ca 45 minutters tv, så lad dette citat være noget du kan tænke over:

Captain Jean-Luc Picard: Did she not even pick up one piece of trash?

sætningen blev fremført efter, at Picard fortalte om befolkningens og deres lederes evne for at etablere et moderne og velstående samfund…..og i historien kommer en “djævle-figur” og fordrer en “kontrakt” fuldbyrdet efter 1000 års fred og fordragelighed. Han spørger så, hvad djævle-figuren reelt lavede af forandring. Se afsnittet for mere info.

Der er også afsnittet “who watches the watchers”, hvor man laver en observation på et bronzealder-samfund, hvor seriens kaptajn bliver tillagt gude-status. Se afsnittet for mere info.

Der er også en fin scene i filmen Star Trek V
Hvorfor en allestedsnærværende og almægtig gud egentlig brug for et rumskib. til at formidle sine budskaber?
Og mit tillægsspørgsmål: Hvorfor en gud i hele taget brug for, at nogen der af sig selv underkaster sig sin vilje? Burde han ikke kunne klare det med et fingerknips? Scenen er til sidst i filmen, men giv hele filmen en chance.

Både tv-serien The Next Generation og Star Trek V kan ses på Netflix (status april 2021)

Femte og sjette skridt: epistemologi og hermeneutik og positivisme.

Jeg kunne også have skrevet: Kildekritik, men det andet lyder mere kryptisk.

epistemologi er erkendelsesteori. eller mere jordnært: Hvordan ved vi egentlig det vi ved?

hermeneutik er undersøgelser for hvorfor noget er som det er.

Positivisme er undersøgelse af faktiske tekniske forhold.

De to sidste ting kender man fra hver eneste krimi man har set eller læst.

Positivismen er de tekniske undersøgelse om skudbaner, blodstænk, liget, gerningsmand, vidner, tidspunkter, gerningsted(er)… ja simpelthen: hvad er der sket? Hvem var tilstede?
Der ses ikke på alt mulig rundt om. Man tager fat i værktøjer fra de naturvidenskabelige fag.

De egentlige hændelser kan jo ikke stå alene. Til dette har man hermeneutik, hvor man undersøger hvad man ved om offeret ; hvilke relationer har personen ; hvilke motiver ligger bag gerningen; har dem man er i kontakt med nogen nogen underliggende dagsordner man skal have frem i lyset. Man tager fat i værktøjer man kender fra de humanistisk videnskabelige fag.

Epistemologi er lige en tur helt op i helikopteren. Jeg kan ikke lige komme på hvor epistemologi hører hjemme henne i en mordefterforskning. Så skulle det være noget i retning af: hvorfor ved vi, at fingeraftryk og DNA er tæt på eller er unikke? men det er jo ligesom blevet påvist ved kæmpe undersøgelser af netop fingeraftryk og DNA.

Epistemologi er snarere spørgsmål om: hvad skal der egentlig til for, at man vil erstatte det man ved om verdenen (eller et konkret emne) med noget anderledes?

Hvis det var for vidtløftende, så prøv at tage kig på Anthony Magnabosco. Han har en lavet en youtube-kanal om “epistemologi for menigmand”

Jeg ved godt, at jeg henviser til youtube-kanaler, fiktionshistorier og personlige erfaringer. Kilder man oftest ikke betragter som være speciel lødige. Du må heldigvis også selv om hvordan du tager imod informationerne.

Og jeg henviser sådan set også til dem, da de fx Anthony kan forklare tingene meget bedre end jeg kan. Eller henvisningen til Science Fiction, jamen der får du selv muligheden for at sætte dig udover hvad du selv tror om tingenes tilstand og hvad jeg måtte mene om tingenes tilstand.

Øvrige:

Jeg har også et par andre hændelser i bagagen, som jeg ikke har nævnt her…..men de bygger mere på oplevelser, hvor en detaljeret forklaring vil udstille enkeltpersoner, hvilket jeg som anstændigt menneske ikke ønsker.

Så de 5-6 trin du har læst… det var blot dem der signifikante nok til at blive nævnt i et medie som en blog.

Tiden og stedet for omtalte sø: Slivsøen i Sønderjylland.