Så slap jeg med skrækken….

Jeg har den seneste uge haft nogen “jag” i brystet. Her søndag den 23. juli blev det dog lidt for meget, så jeg ikke syntes det var sjovt længere.

Et opkald til vagtlægen. En god snak om min oplevelse. Han ringede til skadestuen og jeg var velkommen til at kigge forbi,. Hvilket jeg gjorde. På skadestuen blev jeg interviewet omkring tja, hele min situation om både vægttab, arbejdsforhold, forhold i øvrig, samt der blev taget EKG, blodtryk og blodsukker.

Enden af det hele blev, at jeg IKKE havde noget med hjertet (og hold da ferie, hvor blev jeg glad for at høre det), men sandsynligvis har overstrukket den del af brystmuskulaturen, som “hænger fast” inde ved brystbenet.

Jeg skulle endelig blive ved med, at holde stilen omkring vægttab, samt endelig ikke blive bange for motion.

Nu sidder jeg så her små tolv timer efter jeg havde kontaktet vagtlægen og wauv: ta’ lige en slapper, kære Carsten.

Jeg skal virkelig til at tænke på hvad jeg vil opnå og med hvilken cost/benefit-ratio jeg vil opnå den med.
I en af mine tidligere indslag skrev jeg om den indre fartdjævle.
Han SKAL styres og dermed ikke tage overhånd!

Jeg har – så vidt jeg husker – ikke lavet noget slemt med brystøvelser eller tilsvarende i motioncenteret. Overstrækningen må være kommet andet steds fra.
Men jeg må forholde mig til den virkelighed jeg opholder mig og dermed tage min oplevelse ved vagtlægen og skadestuen til efterretning.

Der sker noget oppe i hovedet på mig, når jeg går igang med at motionere, som nu har givet mig to ting at tænke over: min ankel/akilles-sene og nu min brystmuskulatur!

I handling tror jeg, at jeg går tilbage til “starten” af min motionskarriere  som – så vidt jeg husker – indebar:

– 15 minutters cykling m. 70-80 rpm.
– 30 minutters styrketræning m. 3 cirkler a  25 kilo vægte i ryg og 20 kilo bryst, 5 kilo biceps.
– 15 minutters cykling eller stepmaskine.
– plus udstrækning af ben, bryst, ryg og arme.
Kostmæssigt strammer jeg også an:  Ingen sukker og kaffe/koffein.

På det stressmæssige plan må jeg erkende, at den forestående rejse til Rhodos og flytning til Ryparken nok er stressfaktorer som også skal indgå i mine “beregninger” af hvad jeg skal og ikke skal.

Overvægt og arbejdsmarkedet

Ja, det er nok en af de betændte områder

Det var i nyhederne her idag om en kvinde, der netop har fået et arbejde og fire dage hen i ansættelsen blev hun fyret på grund af hendes overvægt. Sådan blev det præsenteret i nyhederne og HK er blevet sat på sagen.

Det er rigtig irriterende, at overvægtige/fede er en af de grupper som kan diskrimineres på lovlig vis.

Læs videre Overvægt og arbejdsmarkedet

Samvirke juni2006: Fedmeoperationer

Hvor er det trist, at et seriøst blad som Samvirke er faldet for retorikken omkring fedmeoperationers fortræffeligheder. Og at det sluges råt.

Sikke en omgang makværk alene i de tre linjer efter overskriften.

citat: Glem alt om fedtfattig mad, mere motion, medicin, eller slankepulver. En tur på operationsbordet er den eneste effektive kur, når først fedtet har hobet sig op. [citat slut]

Sikke en omgang vrøvl at skrive.    Selv dem der er opereret skal spise kaloriefattigere (fedtet er det nemmeste sted at spare kalorier) end de gjorde før og der skal dyrkes mere motion. Derudover risikerer den opererede at tage medicin.   Slankepulveret er det eneste man skal glemme både som opereret eller som ikke-opereret.
Derudover bliver operationen præsenteret som en kur. Operationen er sørme ikke nogen midlertidig foranstaltning i en begrænset periode – medmindre man betragter resten af livet som en begrænset periode.

Enhver seriøs kilde jeg har kunnet opdrive omkring gastric banding og gastric bypass fortæller, at operationen er en del af en meget bred vifte af tiltag patienten skal foretage sig for at holde fedtet fra livet.  Herunder kost- og motionsændring.

Det var lige min umiddelbare kommentar til artiklen.  Jeg vil senere arbejde på en mere veldokumenteret artikel om fedmeoperationer.

Allerede nu kan jeg fortælle, at artiklen vil være kritisk overfor fedmeoperationers udbredelse.
Der findes enkelte som operationen er en del af løsningen for at komme overvægten til livs.

Hjerne,hjerte,indkøbskurv = varigt vægttab