Tag-arkiv: de danske vægtkonsulenter

De 3 faktorer vs. andre slankekoncepter

Man kan ikke helt lade være tænke på om de3faktorer.dk nu også fungerer som vægttabs-værktøj?

Som ejer og forfatter af alle artikler og indlæg vil det naturligvis være tåbeligt af mig at tage afstand til mine egne skriblerier.

Tilgengæld vil jeg da gerne forsøge at se på de3faktorer i forhold til andre slankekoncepter som eksisterer.

Læs videre De 3 faktorer vs. andre slankekoncepter

tanker om….fremmøde-koncepter

Fremmøde-koncepter er den type koncepter, hvor man skal møde op på et bestemt tidspunkt for at udsætte sig for en vejning og evt. lidt rådgivning omkring hvad der er lavet siden sidst og hvad der skal laves til næste gang.

Nogen af de kendte er: De Danske Vægtkonsulenter og Weightwatchers, men også forløb hos kliniske diætister falder ind under fremmøde-koncepter. Det samme gør de fremmøde-produkter hos “kosteksperter” som fx Lene Hansson. Eller for den sags skyld alle andre koncepter, hvor man aftaler tid og sted for at møde

Det gode ved at skulle møde frem på et bestemt tidspunkt er, at man skaber lidt struktur i hverdagen. Endvidere aftaler man på mødet noget om hvilke ting der skal gøres eller gøres anderledes frem til næste møde.

Disse aftaler giver fornemmelsen af, at man skal stå til regnskab for ens handlinger undervejs. Eller lidt mere billedlig udtrykt: den ydre politimand.

Det er ganske udmærket, at man på usikker grund – uanset om det er i det fremmed land eller bare et ukendt område – har nogen faste kontaktpersoner man kan rette henvendelse i tvivl-situationer eller få at vide hvad det er man har gjort galt.

Jeg syntes bare, at vægttabsprocessens perioder med vægtstilstand hhv. lidt øgning ikke er nogen straffelovsovertrædelse, som retfærdiggør at skulle stå skoleret overfor en tilfældig person man har “givet magten” over den del af ens liv som har vægt at gøre.
Et vægttab er ikke avanceret rumteknik eller anden avancerede områder. Det er i bund og grund: forbrænd mere end du indtager.

Og du ved – i hvert fald, hvis du har læst med her på sitet et stykke tid – hvad der skal til, både i kerneområdet i vægttab, men også hvilke perifære påvirkninger man skal have med sine overvejelser.

Desværre har fremmøde-koncepter det med, at de ikke helt tager afsæt i netop individets hverdag.

Der er nogen rammer man skal efterleve. Personen skal tilpasse sin hverdag efter konceptets muligheder og begrænsninger. Sagen er desværre den, at mennesker har det bedst med selv at bestemme over tid, dvs. indenfor en begrænset periode kan man godt affinde sig med påbud/forbud udefra. Over tid vil man dog opfatte disse påbud/forbud som en stopklods i dagligdagen eller ved sociale sammenhænge, hvorefter man laver sine egne “undtagelser” eller “synderegister”…og på længere sigt er der flere undtagelser til forbuddene/påbuddene hhv. bliver synderegisteret så langt, at smider hele molevitten over bord….tilgengæld er man tilbage i sine gode gamle overvægtsfremmende vaner.

De Danske Vægtkonsulenter: Prisen

Jeg har i den kommende tid tænkt mig at gennemgå forskellige slankekoncepter for deres pris målt over tid.

Det siges, at De Danske Vægtkonsulenters principper er populære, så hvorfor ikke starte med at oplyse prisen for deres produkt.

Bemærk venligst, at jeg ikke kigger på følgeprodukterne som du finder i supermarkederne fx marmelader, kiks, sødemidler og hvad der ellers findes eller anbefales af De Danske Vægtkonsulenter. Det erselve kerneproduktet hos De Danske Vægtkonsulenter.

Her er den prisliste som jeg kunne samle sammen her i december 2009.  Jeg har brugt De Danske Vægtkonsulenters egen hjemmeside den 11. december 2009 som grundlag.  Såfremt jeg har taget fejl i enten det regnetekniske eller faktuelle, så er man naturligvis velkommen til at komme med rettelser.

Grundet de tekniske begrænsninger (eller min manglende evne) i WordPress gives hele prisopstillingen i et PDF-dokument.

Prisoversigt DDV

Ønsker man at læse en anmeldelse af De Danske Vægtkonsulenter, så har Ekstra Bladet faktisk haft en ganske fornuftig anmeldelse i maj 2008. Artiklen finder man her: http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article1002866.ece

Min personlige erfaring med De Danske Vægtkonsulenter er tilbage fra 2002-2003 og meget kan være ændret siden.
Det vil jeg i hvert fald håbe for de mennesker som indgår et kundeforhold med De Danske Vægtkonsulenter.

I korte træk:

  • Kostprogrammet kræver absolut underkastelse
  • Den individuelle rådgivning begrænsede sig til 5-10 sekunders smalltalk mens man stod på vægten og lige kunne samligne med sidste uge
  • der er obligatorisk at møde op. Man skal betale uanset om man møder eller ej.
  • Ikke understøttelse til andre af livets udfordringer fx da jeg blev kastet ud et par af skæbnens bredsider i løbet af kort tid.
  • Når man vælger at følge kostprogrammet fuldt ud møder man nogen sociale udfordringer i spisesituationer.

www.de3faktorer.dk

Om at blive motiveret af vægttabet i sig selv

ja, jeg er kritisk overfor Bypåskrump, Livet er fedt, DDV og andre slankekoncepter.

Jeg vil gerne tilføje endnu et kritikpunkt:  Den fokus og glæde som ligger i de tabte kilo undervejs.

Det er som om man skal fejre de små sejre undervejs.

Det er umiddelbart ikke noget i vejen med at man glædes over tabte kilo eller man stiller skarpt på vægten i processen.

Problemet med at fejre noget hele tiden er, at man udvander følelsen og oplevelsen af /at fejre noget/.

Hvad gør man så, når vægttabet er forbi?  Hvad skal der så fejres?

Nu kan jeg godt li’ hverdagen, men decideret fejre den eller huaaaa-lyde, naaahhhh.
Og naturligvis er jeg glad for, at de kilo som nu ikke længere hænger på mave, baller og lår ligesom er væk.
Jeg giver naturligvis små glædes-kvæk fra mig, når jeg igen har opnået en ny mindstevægt.

Det som jeg glædes mest over hhv. fokuserer mest på er, at ændre mine vaner henimod, at det jeg kommer til at veje i sidste ende er i den fornuftige ende af BMI-skalaen og taljemålet ikke så højt længere.
Så det jeg reelt er glad for er: vaneændringerne! Særlig dem som jeg gennem længere tid har fundet ud af gavner mig fysisk og mentalt.

Mit forslag går ud på, at man fokuserer på alt rundt om vægten dvs. de tiltag som succesivt sættes i værk for at opnå vægttabet.

  • Find glæden ved at tage den daglige cykeltur til/fra arbejde;
  • Gå en tur et sted du ikke er gået før. Ta’ evt. cyklen hen til et sted du ikke er gået før.
  • Eksperimenter lidt med mad som du ikke har smagt før eller måske netop har smagt i kalorierige udgaver før, men nu en mere kaloriefattige udgaver.
  • Engager dig aktivt den lokale sportsklub (de fleste klubber har hold for begyndere, såfremt du ikke har gået til noget før);
  • Fordyb dig i den lødige litteratur på sundhedsområdet og ad den vej bliv klogere på den hverdag du går væk fra hhv. hen imod.

Lad mig give et lille eksempel:

Siden februar er jeg startet til volleyball med én ugentlig træning. I træningen skal der laves nogen til tider lidt mærkelige øvelser og de skal gentages gentages gentages indtil man nærmest er træt af dem.
I løbet af sæsonen arrangeres alternative stævner, hvor man for så vidt mødes for sjov på tværs af klubber over nogen venskabskampe.

I et af kampe gik det rimelig godt i første sæt. I andet sæt gik det lidt bedre for modstanderen. Lige pludselig stod der 24-21 til modstanderens fordel. Nå, vi fik et par point, så der stod 24-24. Reglen er så, at man skal afslutte med mindst 2 points forspring. Hver spiller på hver side øgede fokus (hvert hold havde spillet 2 kampe, så trætheden kunne mærkes); Bolden røg frem og tilbage over nettet. Et øjebliks uopmærksomhed  hos modstanderen..og så var der 25-24 til os. Der blev servet igen og i bedste volleyball-stil skiftede bolden fra side til side. Jeg stod på hæverens plads og skal i princippet lægge op til en af siderne, så de kan smashe. Bolden kom hen mod mig og tæt på nettet. Ud af øjenkrogen så jeg dog, at det andet holds hæver lige lavede en blokade, hvorfor der blev skabt et hul, hvor jeg kunne loope bolden over det sted han lige var oppe og bagved ham var der et hul, hvor ingen af modstanderens spillere kunne nå at komme ind.  Som tænkt – bemærk lige at sådanne tanker altså skal foregå på nogle ganske få brøkdele af sekunder – så gjort.
Og yes, sættet og dermed matchen var hjemme!
Glad det var jeg sgu!  Hvad var så det, som gjorde at jeg kunne glædes i det øjeblik? Hvad var det egentlig som gjorde, at jeg fik den brøkdelafetsekund-tanke, kunne se de huller på modstanderens side, som blev udnyttet. Det er jo ikke kun fordi jeg var der på det sted på det tidspunkt.  Det var da fordi jeg okser rundt i Bellahøj-hallen hver mandag for at øve igen igen igen. Det som gør, at holdet kan lykkedes er, at man netop har en hverdag som understøtter øjeblikkene.   Og i sportens verden er der naturligvis sejrsøjeblikke som den jeg oplevede, men for at de kan ske, så er en hverdag som skal dyrkes og som man skal fascineres af for at kunne holde det ud på sigt. Når man kun er med for sejrsøjeblikkene, men tager man ikke sliddet og de svedige tshirts, forsøgene i det daglige, så kommer sejrsøjeblikkene altså ikke.   Det gør øjeblikkene altså kun, når der en hverdag som dyrkes.
Det er så derfor, at jeg bruger mest fokus på træning/hverdagen.