Strategi: at navigere i kaos

En interessant tanke. kaos-navigation

kaos lyder så brutalt og overvældende, men kaos er i bund og grund bare en samlebetegnelse af noget bevægelse uden struktur og så alligevel indenfor bestemte rammer.

Jeg har i andre sammenhænge brugt trafik som analogi, men prøv at se på trafik hvis der ingen regler var.  Ville trafikken gå i stå? Nej den ville bare være noget mere træg og til tider knudret sammen, så stilstand er ved at være til stede.

Hvorfor kan man i dette vejkryds komme igennem uden at – i de 10 sekunder – ikke kommer nogen galt afsted?

Jo, netop fordi alle er enige om at der er kaos.
Såfremt en vesterlænding med sin færdselslovstankegang om forbud, påbud, vigepligt og hvad ved jeg dykkede i dette kaos, så vil vedkommende blive slået ihjel i løbet 3 sekunder.

Lidt i stil med hvad trafikanterne gør i videoklippet kan du – på knap så dramatisk måde – kan du tilgå valgene i din hverdag.
Der er ingen grund til at sætte en masse regler op for din adfærd. Det ender alligevel oftest med, at du bryder dem.

Endvidere kan du desværre ikke stole på at detailhandel eller fødevareindustri tænker på dit bedste. De har nemlig én dagsorden, at pakke deres produkter ind i så meget information, at du foranlediges til at tro, at lige netop deres produkt er det mest vidunderlige i hele verden. Det vil sige, at når du går gennem supermarkedet, så gå igennem butikken med din dagsorden om, at lige netop de varer DU skal bruge kommer ned i kurven. Naturligvis bliver du nød til at acceptere hvorledes butikken har indrettet sig og til tider skal du lede lidt efter det gode valg*.

Det gode valg findes!  afklar med dig selv hvad du vil vælge….og ikke hvad andre vil have, at du skal vælge!

Ta’ magten over din indkøbskurv med hjælp af kaosnavigation!

*: jeg er den første som plederer for, at man fra lovgivnings side skal indrette butikken på en sådan måde, at man skal lede efter det dårlige valg……men det har nok lange udsigter

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.