Klarlund: Selv historiens mest berømte måltid er blevet større – Politiken.dk

Klarlund: Selv historiens mest berømte måltid er blevet større – Politiken.dk.

 

Og det skal der sociologer til at fortælle?

 

Helt ærlig:  fjern nu problematiseringen af overvægt!   Lad det nu komme helt ude i hverdagen!  Uden alle mulige mærkelige akademisk teoretiske tankegymnastiske mellemregninger!

  1. Sæt en stopper for markedsføringstiltag af usunde madvarer
  2. Påbyd indretning af supermarkeder på en sådan måde, at forbrugeren skal bruge tid og energi på at finde de usunde madvarer.
  3. Giv reel og præcis næringsinformation!

3 ting, som er så grundlæggende, at det undrer mig, at nogen der er klogere end mig endnu ikke har tænkt tanken….men jeg er naturligvis heller ikke religionssociolog.

Og ja, der er naturligvis en diskussion om hvad der er usunde madvarer. Lad os da starte med de madvarer som ikke hører hjemme i de famøse 8 kostråd.

 

Overvægtige forsøger at tage på før fedmeoperation – Politiken.dk

Overvægtige forsøger at tage på før fedmeoperation – Politiken.dk.

 

Så er man godt nok desperat!

sorry, det er meget træls for dem der er så store, at de selv mener, at mavesæksformindskende operation er nødvendig for, at komme kiloene til livs.

men direkte æde sig så stor for netop kunne komme gennem nåleøjet til den forjættede operetion……og med stor risiko for at fornærme dem der reelt er så store, at operation er deres eneste udvej:  Der må være andet i vejen end bare det faktum, at man er fed.

Og vi kan starte mellem ørerne….og ikke mavesækken!

Jeg håber da, mindsandten at man ikke lader den type mennesker få deres operation….for på den måde skabe egenindsigt i, at det man gør bare ikke er holdbart!

eller også, at overvægt/fedme bliver grebet helt forkert an!
Nu er jeg ikke læge eller anden slags sundhedsperson, men tankegangen om at æde sig så stor, at man kommer ind under nogen kriterier for operation…der må være andet i vejen med personen end kropsstørrelsen.  Jeg tænker mere i retning af Body integrity identity disorder (kender desværre ikke det danske ord for det…men det er ønsket om at hvis bare man lige fik den operation*, så ville alt være meget meget bedre)

*: traditionelt en amputation, men kan også vedrøre andre af kroppens subjektiv oplevede imperfektioner.

sådan!

Hvis jeg ikke har fået en bedre kondition de seneste to måneder….så ved jeg sgu ikke hvad jeg har fået, da min puls ved samme arbejdsbelastning er ganske meget lavere!

 

rød kurve: 27. april; grøn kurve 2. marts

 

 

ja, der er lidt forskel i hastighedsprofilen….jeg kunne ligesom undervejs i træningen se, hvor det bar henaf….men så lige pludselig tæmmede jeg fartdjævlen for at se, hvor langt pulsen er kommet ned kommet i samme program. Og her er den så: pulskurven:

 

 

Man kan sige, at hvis jeg virkelig lavede en indsats for at følge præcis samme hastighed begge gange, så ville jeg her i dagens træning faktisk have en endnu lavere puls….men pyt med det.

Udstyret var det samme, programmet er det samme, musikken er den samme….alt hvad jeg kan sige er det samme er det samme….kun arbejdspulsen har fået et ordentlig nyk ned af!

Hold kæft, hvor er jeg glad!

 

Og glæden vil ingen ende ta’:
Kunne ikke helt lade være med at se på pulsprofilen fra 3. juni 2010 dvs. fra dengang, hvor min arbejdspuls var i den gode ende og før min crosstræner pause.

 

rød kurve: 27. april 2011; grøn kurve: 3. juni 2010

I ord kan man beskrive det sådan, at min arbejdspuls nu er på samme niveau som før min pause.
Eller sagt med andre ord: 6 måneders inaktivitet kræver 2 måneders evig tilbagevenden fysisk aktivitet for at opnå resultater fra før inaktiviteten.

Tænk så lige på, hvad det kræver, når man flere år ikke har dyrket noget nævneværdig motion?

De tynde spiser også is

Ja, alle spiser is.

Og når man sætter sig ned i en park eller strand og ser omkring sig….jamen, så kan man da godt se en del mennesker spise is på en varm sommerdag.

Tynde, tykke, høje, lave, unge og de lidt ældre.

Sagen er så:  I hvilket omfang spises der is? Og hvilken is?   dvs.  type, mængde pr. gang, tid mellem spisning osv osv osv.

Det er ret nemt at forfalde til den statistiske observationsfejl, at når man ser x antal tynde personer spise is og det gør man over en længere periode, så kunne man komme til at konkludere, at tynde mennesker spiser is hele tiden.

Det er faktisk alt andet end rigtigt.  Man ser den enkelte person, der spiser is….i det øjeblik man observerer personen.  Om personen spiser 2, 3, 10, 30, 100 is pr. sommer (traditionel periode for is-salg).  Det ved man faktisk ikke!  Man ved heller ikke om personen smider isen umiddelbart efter man har observeret spisningen af is.

Is-fortællingen kan også overføres til andre kontekster, hvor man ved observation kan se om en person spiser meget eller lidt.  Man kan sagtens se et familiemedlem gå 4-5 gange til buffetten til en familiemiddag eller under en ferie….og vedkommende er åleslank. Hvor kunne forfalde til den tanke, at vedkommende altså bare er heldig med at have  forbrænding som er tårnhøj.  Med mindre man kender vedkommende ret godt, så ved man det faktisk ikke.  Det kan da godt være vedkommende til denne fest eller i den observationsperiode har spist meget…..men hvordan ser hverdagen ud?

Skal jeg se på min egen adfærd til sammenkomster, så kunne man tro, at jeg drikker rimelig meget alkohol….men det gør jeg faktisk kun, når stemningen er til det.    Og min hverdag er altså tilpas – i mangel på bedre ord – kedelig, at jeg ikke gider drikke alkohol.  Ved festelige lejligheder eller tilsvarende…jamen, så kan jeg da godt li’ et par øl og gerne flere.   Men gør det mig til en alkoholiker, at jeg til festlige lejligheder drikker i mængder som gør, at jeg ikke kan tage bilen?  Næh vel.