Trøstespisning

Det er sjældent at jeg går i dybden med et tema, men lige netop trøstespisning har jeg et særlig forhold til.

Lad mig starte med en anekdote:

foråret 2005 en tilfældig hverdags eftermiddag sad jeg ved min computer (ok, det gør jeg så tit)…og lige pludselig stod der en tom æske bridgeblanding ved siden af mig. Hmmmmm, hvordan dælen er den kommet der?
Jeg kan huske, at jeg var i SuperBrugsen for at købe vægttabsfremmende aftensmad…men bridgeblandingen, hvor  i hele hulen kom den fra. På kassebonen var der en ganske utvetydig linje med teksten bridgeblanding med den formidable pris: 23,95.
Nå, det kan også være ligegyldig at jeg har købt den…..men hvorfor er æsken tom?

Jeg måtte nok erkende, at jeg har spist 250 gram blandet slik…uden at være bevidst om det.
Den næste tanke som slog mig som en muggert var:  Hvor mange af mine kilo er kommet på mave, baller og lår på den måde?     Hvad fanden skete der?
Min tanker gik i retning af, hvad skete der i løbet af den dag?
I hele taget stillede jeg rigtig mange spørgsmål til mig selv den dag. Jeg var til en intens samtale hos en karriererådgiver, hvor der virkelig blev rørt ved nogen af mine hidtidige fundamentale holdning i forbindelse med jobvalg.
Det var den dag ikke rart for mig at være til  (det skal så lige siges, at jeg siden er ganske tilfreds med denne intense samtale og hele forløbet omkring den).
Der gik yderligere et par minutter, hvor jeg funderede over hvad jeg egentlig gjorde mens jeg spiste den der bridge-blanding.
Kunne jeg samligne det med noget jeg havde hørt om?  Ja:  Det hedder    trøstespisning.

Jeg tror, at der findes mange overvægtige rundt omkring i hele verdenen, der ligesom mig i årevis har sat adskillelige kilo slik og chokolader til livs  uden på nogen måde være tilnærmelsesvis bevidst om indtagelsen.
Endvidere tror jeg, at når man stopper denne uendelige strøm af ubevidste kalorier, så vil man kunne minimere eller stoppe stigningen i sin overvægt.

Hvad er det for en mekanisme som gør sig gældende ved selve trøstespisningen. DrPhil beskriver fænomenet med:  øjeblikkelig tilfredsstillelse!
Øjeblikkelig i den forstand, at der sker tankemæssige processer oppe i hovedet på dig, når du sætter noget mad til livs fx jeg har haft en hård dag, derfor har jeg brug for en Marabou-plade. Endvidere sker der nogen hormonelle ændringer fx produktionen af endorfiner (kroppens eget “morfin”) som ligesom beroliger den stress man oplever.

Øjeblikkelig i den forstand, at fra du oplever den udløsende hændelse (fx skænderi, lang dag på arbejde) indtil du sætter Marabou-pladen til livs, så standser al rationel tankegang.  Det eneste du kan gøre er, at du skal identificere de momenter hvor hændelsen sker.   Ofte ved du på forhånd at i løbet af dagen sker der her…eller du ved at du i det daglige eller ugentlige plan oplever noget andet…….så kan du allerede nu udvikle  “kontra-handlinger” dvs. handlinger der umuliggør eller i det mindste udsætter trangen til trøstespisning og indkøbet af det man vil spise.

Fx Når du har en lang dag på arbejde, så istedet for at sætte dig i bilen og trille ind på den nærmeste tankstation efter marabou’en, så sæt dig i bilen……vent i 5 minutter.   De fem minutter bruger du til at gennemtænke din køretur hjem.  Dine tanker skulle meget gerne gå i retning af, at du sagtens kan køre hjem uden at skulle på tankstationen (eller andre indkøbssteder).   Man kan også sige, at du skal identificere det øjeblik, hvor du køber det du ikke skal spise…..og trække minutterne inden i langdrag.   Sålænge du ikke kører med bilen, så kan du koncentere dig om argumenter om IKKE at køre ind til indkøbsstedet fx du hellere vil bruge lidt ekstra tid til madlavningen af de knaldgode råvarer du har købt på dit planlagte indkøb.

Hvad tror du der sker, når du kan identificere de små perioder og situationer i løbet af dagen, som udløser trangen til at mad?
Det kan jeg fortælle dig:  Så kan du gå igang med at etablere kontra-handlinger.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.