Giv dig selv noget opmærksomhed

Jeg ved godt, at min “salgstale” for Smaaskridt.dk kunne ligne, at jeg får provision af Per Brændgaard, men det gør jeg altså ikke!

 

Har du endnu ikke brugt nogen af de andre gode arrangementer eller “produkter” indenfor Pers sortiment af SmåSkridt-universet, så syntes jeg lige, at du bør rette opmærksomheden på denne møderække:

Åbne aftener – Små Skridt.  4 aftener med hver sit fokus

Aftenerne henvender sig til folk med interesse i egen sundhed og livsstil, uanset hvilken del af sundhed og livsstil man er særligt interesseret i. Fremgangsmåden er nemlig den samme, uanset hvad man vil have ud af det. Aftenerne vil f.eks. være lige relevante, uanset om man er normalvægtig, overvægtig eller undervægtig. Alle er velkomne.

Personlig vil jeg nok deltage 1., 2. og 4. gang, men jeg ved et faktisk ikke, da 1. gang (3. oktober) har sammenfald med volleyball-træningen, hvilket jeg også har stor nydelse ud af.  Hvorfor det er lidt interessant om jeg skal tage mig en runde nydelses-teori eller om solid omgang nydelses-praktik.

2. fremmøde (1. november) handler om kosttilskud, hvilket jeg har et lidt uldent forhold til….men det havde jeg også til meditation og grøn the.

3. fremmøde (17. november) konfliker med Skotsk-folkedans, hvilket jeg faktisk rigtig gerne vil til.  samt temaet Motion&Motivation er noget kendt for mig, da jeg har på bloggen har vendt temaet flere gange. Både opture og nedture. Fordele og ulemper ved undladelse vs. gennemførelse osv osv osv.

4. fremmøde (7. december) handler om det store årlige forhindringsløb: julemaden, hvilket er et af mine knaster [se vægtgrafer over de sidste par år]. Der vil jeg rigtig gerne have fyldt værktøjskassen op!

Uanset hvad, så vil jeg helt klart anbefale, at tage imod disse åbne aftener, som har ganske finanskrisevenlige priser: 100 kroner pr. aften!