God tid

Faktisk ganske tilfreds med at det kan mærkes, at jeg træner mere og mere.

Og det kan måles.

Denne gang klarede jeg 5,02 kilometer på 36m21s. Ikke verdens bedste tid, men det er jeg heldig ret ligeglad med.

Det er 28 sekunder bedre end sidste gang jeg tog tiden på samme afstand.

Eller sagt på anden måde:  Jeg kunne løbe 50 meter længere og så alligevel have 14 sekunder i overskud.

Med helt andre ord:    Endomondo er noget usikker i sine målinger.

Stadig det bedste værktøj jeg har mødt til online-information om ens træning… jo jo, det er dog lidt morsom, at den har en bred opfattelse af hvorledes samme strækning skal måles.

Forleden var vi to om at løbe ved siden af hinanden.  Vi startede hver vores Endomondo. Og allerede efter første 1 kilometer var der 70 meter forskel hvornår hver vores endomondo sagde at der var gået en kilometer.  Efter kilometer 2 blev differencen til 60 meter.

Alt det med måle differencer skal dog ikke tage mit gode humør fra, at jeg altså er kommet hurtigere rundt om mosen her til aften end jeg nogensinde gjorde.

 

 

image

 

Jeg har skrevet det før…og gør det gerne igen:

Stop nu den unødige vanskliggørelse af vægttab.

Mine indlæg om astrofysik, kemisk fabrik, magi og hjernekirurgi

Det forvirrer mere end det gavner.  Det gavner måske bare ens eget indkomstgrundlag, når man som ernærings-ekspert kan opstille den ene eller flere dilemmaer, gordiske knuder, som man tilfældigvis kun kan starte med løse ved at man køber produktX hos denne ekspert.  Det er også gerne et produkt som man skal købe igen igen for at det virker.

Det har samme troværdighed som en bankrådgiver, ejendomsmægler eller brugtvognshandler.

Jeg bliver noget knotten, når eksperter udtaler sig om, at det endnu ikke er klarlagt hvad der er årsag til fedme og overvægt.

Jamen, luk dog øjnene op og kig i personernes hverdag.  Se efter adfærd!

Man bliver altså ikke fed af gulerødder, men når guleroden er lavet til kage.
Man bliver heller overvægtig af én flødebolle eller fordi man tager elevatoren én gang.

Og ja, der kan snildt være nogen gener som giver en disposition for fedme…..men de gør altså ikke, at man æder kage, chokolade, vingummi mv.    Det valg træffer man selv.

Ligesom de valg man kan træffe for at mindske overvægten. Der er ingen magiske piller, stålsatte viljer eller modstandsdygtighed udover alle grænser.

Nej, der er en samling af valg en retning.   Valgene træffer man i overensstemmelse med egne værdier, tanker og muligheder.

Gevinsten (afkastet om man vil) er ens eget….og ovenikøbet skattefrit!

 

Påstand: Det hjælper ikke at gøre noget selv

 

fra gårsdagens debatindlæg om, at Sundhedsstyrelsens råd om ændring af livsstil ikke virker:

Sundhedsstyrelsen har et tilbud til de overvægtige, der bedst kan beskrives som en ‘gør det selv-manual’, hvor budskabet mellem linjerne er, at overvægten er selvforskyldt, og blot man ændrer sin usunde livsstil en smule, så vil overvægten forsvinde. Men rådene virker slet ikke.

Astrup og Co. har da ret.  SmåSkridt-pjecen er en ‘Gør det selv’-manual.
Hvad de efterfølgende (bi)sætninger så skulle gøre godt for….tja, jeg ved det ikke, men det lød sikkert meget bedre inde i deres hoveder, da de tænkte tankerne med mentale mellemregninger. Resultatet er alt andet end kønt.
For slet ikke tale om, hvad de kommer frem til mellem linjerne.
Ens undren bliver dog endnu mere unødig kompleks af den afsluttende konklusion om, at en ændring af livsstil ikke får overvægten til at forsvinde.  [[[Ok, i citatet er der størrelsebetegnelsen: en smule.   Den beror dog på en kæmpe himmelråbende misforståelse fra forfatternes side om, at “Tilbuddet” kun omfatter, at der kun skal ændres ét lille adfærdsmønster. Gad man gøre sig den ulejlighed at forstå pjecens linjer….og ikke kun læse mellem linjerne… så ville man se, at det er summen af ændringer som resulterer i en ændring på badevægtens udvisende]]]

Lad mig tage den fra en ende af:

Findes der nogen større tilfredsstillelse om, at når noget er opnået ved egen indsats?
Jeg mindes med stor tilfredsstillelse den 11. september 2001.
Ok, indsatsen skal jeg da dele med en af mine gode venner Bent. Jeg leverede dog en vis indsats ved flytning af trægulvs-brædre. Dagen startede med afmontering og udsmidning af det gamle trægulv. og da vi var færdige med det, så kom fragtmanden med pakker a 4 brædder [billedet viser 12 pakker, men jeg mindes ialt 18-20 pakker, da der skulle lægges i hvert rum, hvor der skulle være nyt gulv]. På billedet med gulvbrædder på fortovet kan man visuelt se, at fotografen/jeg er i 2. sals højde.

Og ja, samme dag skete der noget grufuldt et andet sted på jorden, men det skal på ingen måde fratage mig min tilfredshed jeg har her selv 11 år efter.   Jeg kan på ingen måde kontrollere hvad der sker over på den anden side af jordkloden eller påvirke international storpolitik.  Det jeg har indflydelse på er, hvad jeg kan lave.

Der har naturligvis været andre begivenheder jeg har sidenhen har været tilfreds med.
Min oplevelse om egen indsats vs ting der sker udenfor min kontrols-sfære  kan altså bedst beskrives med 11. september 2001 og gulvbrædre på Kongovej, Amager.  Som et lille ekstra kan man se, hvor stor jeg har været dengang.

 

Hvorledes den famøse pjece mellem linjerne beskriver overvægt som selvforskyldt. Måske skal enten jeg eller forfatterne gå til optiker, da pjecen – som jeg læser den – på ingen måde løfter pegefingre eller langefingre for den sags skyld.
Snarere konstaterer tingenes tilstand og så tager afsæt i den hverdag individet sidder med.  Der krydres så med enkelte eksempler om, hvorledes konkrete ændringer vil have en langsigtet effekt.   Selv hvis effekten bare er halvdelen af det påståede, så giver ændringen stadig en vedvarende effekt, da man over tid har fået tillagt sig en ny vane.  Den vane kan søsætte andre vaner i samme retning, da man har opdaget at en ændring har effekt (giver lyst til mere).

Opfatter man eksemplerne for udtømmende ændringer og der er intet andet end dem, jamen så er man i den grad misforstået (ville misforstå) alt det andet tekst som er skrevet med sort.

De 10 veje til vægttab – i overskrifts form – er:

  • Slå autopiloten fra
  • Skab medvind
  • Drik færre kalorier
  • Bevæg dig mere
  • Spis mere grønt
  • Spis færre søde sager
  • Vælg fuldkorn og kartofler
  • Vælg mindre fedt
  • Spis, når du er sulten
  • Spis, når du spiser

Indenfor disse ti retninger ligger der et utal af muligheder.  Man kan faktisk – hvis man spørger mig – med fordel lave retningerne i en anden rækkefølge eller gøre mere ud af nogen af punkterne end andre.

Endda koge dem ned til 3 faktorer:   Forstand, engagement, handling.       Noget alle har og kan!

 

Indlægget er offentliggjort 28. august. En rettelse er sket den 29. august.

Skarp kritik af Sundhedsstyrelsens råd mod fedme – Politiken.dk

Skarp kritik af Sundhedsstyrelsens råd mod fedme – Politiken.dk.

http://politiken.dk/debat/ECE1732953/sundhedsstyrelsen-svigter-overvaegtige/

Ok, jeg har nu aldrig troet, at en yderst utroværdig person på slankeområdet kan få mig til tasterne, men tillykke Arne Astrup….nu gløder tasterne mine den næste stykke tid.
Og jeg skal ikke kunne sige om de næste dages skriblerier er med til at tænde min egen vægttabsproces som har ligget i dvale et stykke tid….i så fald kan du sætte en fjer i hatten på dig selv, at dine yderst mærkværdige udtalelser provokerer til i hvert fald én persons vægttab.  Og måske er det også provokationer der skal til.

Min egen historik på slankeområdet kan du læse om her på bloggen under introduktionen.  Og ja, jeg har ikke nogen kandidatgrad på sundhedsområdet eller aktier (eller andre økonomiske interesser) i nogen fødevarevirksomhed eller anden form for skjult dagsorden for at fremhæve en metode fremfor den anden.

Man kan vel ikke sige det samme om dig!   Ja, du har en eller anden form for kandidatgrad på sundhedsområdet. Tjek.   Du beskæftiget dig med området overvægt som dit fuldtidsarbejde. Tjek.  Du har sandelig også gjort i nælderne noget så gevaldigt undervejs i din karriere, at det er grænseoverskridende provokerende, at medierne vælger at bruge dig som interviewee [person som interviewes], når talen falder på overvægt. Tjek.

Udtalelserne i ovennævnte debatindlæg  er jo direkte uintelligente. Viser en total mangel på forsøg på at forstå hvad overvægtige personer selv kan gøre ud fra den hverdag de selv kender til.

Lad mig citere det sidste afsnit i debatindlægget:

Om end der ikke hersker enighed blandt forskere om, hvilke faktorer der er skyld i fedmeepidemien, så er der enighed om, at det er samfundsfaktorer, som skal ændres for at forebygge – og dem, som allerede er ramt af den svære overvægt, må vi hjælpe med behandling, så godt vi nu kan.

De ærede forfattere (Arne Astrup, Christian Bitz og Thorkild I.A. Sørensen) af indlægget skriver længere oppe i selvsamme debatindlæg, at overvægtige ikke har brug for yderligere blåstempling af stigmatiserede myter.
Tak skipper, hvis ikke det citerede er en stigmatiseret offer/patient-afstempling af overvægtige, så ved jeg da sandelig ikke hvad det er.

Det kan naturligvis også være, at mit menneskesyn er radikalt anderledes end de ærede forfatteres.
Det menneskesyn som anvendes, når man stempler overvægtige som et segment med mærkatet: Offer for samfundets sammensætning hhv. patienter som skal behandles uden at personen selv kan gøre noget.    Det er – i min verden – en  bedrevidende umyndiggørelse af personen og  udtryk for nedladenhed for personens intellekt, valg og personlighed.

I bedste fald kan man fortolke de herrers debatindlæg som en vil gerne sikre deres egen røv på arbejdsmarkedet ved at så spydige bemærkninger om/til den overvægtige befolkning om, at de er en flok ubeslutsomt kvæg uden nogen former for muligheder for at ændre ens egen situation på individniveau og at løsningerne skal komme som en åbenbaring fra samfundsniveau, hvor indtil da kan lade være med en egen indsats, da løsningen kommer dryssende som manna fra himlen.

Mit menneskesyn tilgengæld er, at mennesker er intelligente og allerede har de informationer som skal til at klare en nedbringelse af overvægt. Selv hvis der savnes information og viden, så er personen istand til gøre noget ved sin egen situation. I en retning. Med de tempi der nu engang måtte være.
Jeg plederer ikke for en skyld*-placering hverken må individ, nærmiljø eller samfundsniveau…..men for en egen indsats, selvkørende, igangværende, kontinuerlighed styret af personen selv (evt. med hjælp ude fra, hvis det måtte være nødvendig).   Enten helt ved egen hjælp  eller ved at blive klædt på at yde den indsats der skal til.
Tro det eller ej, men uden egen indsats på et eller andet niveau, så kommer der altså ikke nogen varige resultater.  Det er ikke samfundet, lægen, medicinalindustrien, diætisten, psykologen som skal skære dine grøntsager eller løbe dine ture hhv. spise færre chokolader eller undlade overspringshandlinger.

*: skyld har så en hel del andre aspekter som jeg vil skrive om på et senere tidspunkt.