Selvmonitorering

Det er måske lidt for meget sagt, at en artikel om selvmonitorering ligger under Indkøbskurven.

På den anden side, så er indkøbskurven jo symbolet for den vane man tillægger sig i dagligdagen.

Selvmonitorering består faktisk af, at man nøgternt dokumenterer overfor sig selv hvad man laver eller hvor man er nået til.
Det er et genialt værktøj, når og kun når man er 100% ærlig og ikke udelader noget som helst i den aftale man har med sig selv om på hvilket niveau man vil selvmonitorere sig selv.
Såfremt man “glemmer” at notere den Rittersport man kværnede ned på vej hjem fra arbejde eller skriver at man har gået 5 kilometer uden at man reelt har gjort det, så kan man ikke bruge selvmonitorering til en fløjtende fis.
Man skal heller ikke bruge selvmonitorering som et løftestang for ens dårlige samvittighed eller at skælde sig selv ud. Det giver bare en mental modreaktion i form af, at man enten lader være eller skriver noget forkert.
Selvmonitorering, hvor man uden værdiladning skriver ned hvad der nu skal registreres og man gør det hen over en længere periode, så har man et datamateriale hvorfra man kan lave sit analysearbejde

Ovenfor nævnte jeg, at man skal aftale med sig selv i hvilket omfang man vil selvmonitorere sig.
I nogen slankekoncepter gør man det, at man skriver ned hvad man putter i munden helt ned på gramniveau af den enkelte ingrediens. Hvilket sagtens kan lade sig gøre i et stykke tid. Det bliver over tid og i visse situationer besværligt fx ved sociale sammenkomster, hvor man altså ikke lige har sin køkkenvægt med sig.

Man kan også skrive sine træningsresultater ned ud fra den månedlige cooper-test eller cykelturen. Hvis man vil måle sin tur op, så har jeg på Iform’s hjemmeside fundet en ruteopmåler som er ganske fortræffelig til at måle afstande op med.

En tredje ting man kan registerere: Kvitteringer fra sine indkøb.
I bedste bogholder-stil tømmer man sin pung for kontanter og alle fremtidige indkøb foregår med dankort “på beløbet”.
Hvert eneste kassebon man får i supermarkedet eller hvor man ellers køber spiselige ting gemmes til fx sidst på ugen, hvor man så registrerer hvad man har købt. Der skal så gerne være sammenfald med ens dankort-hævninger som kan ses på bankens kontoudtog og hvad man har købt i supermarkedet. Er der fx hævninger fra tankstationen eller kiosken, hvor man kan se at der blevet købt, men ikke hvad, tja så må man jo lige granske sin hukommelse og derved finde ud af hvilken kaloriefælde man er faldet for der.
Ulempen her er dog, at man også registrerer resten af familiens fødevareindkøb eller bedre sagt: Det er måske en fordel, når slankeprocessen er et familie-projekt. Man er så også flere om at foretage registereringerne, hvilket letter tastearbejdet for den enkelte.


Personlig gør jeg det, at jeg hver morgen stiller mig på min egen badevægt og skriver dagens tal ned på en seddel på køleskabet, når måneden så er omme, så kommer tallene i et regneark, hvorefter jeg laver en nydelig graf.
Der er enkelte huller i registreringen af vægten, hvor jeg så har besluttet mig for, at der så må vælges at regne en estimeret vægt ud mellem den sidste registrering og når registreringen starter igen. Jeg har ikke tænkt mig at forsvare registreringshullet i form af datatab, flytning, ferie, ophold udenfor hjemmet osv osv osv, men bare konkludere, at når jeg undlader at veje mig dagligt, så går vægten den forkerte vej.

Naturligvis sker der udsving fra dag til dag eller en lille stigning over en kort periode. Det er så i disse udsving og stigninger, at man skal tænke strategisk og taktisk dvs. man ikke skal blive ked af, at tingene står stille eller går den forkerte vej…..men tilgengæld finde ud af hvad man gør forkert og få det rettet. Umiddelbart efter vil man nemlig se nedadgående vægtkurve igen. Ved at være neutral i sin registrering af – for mit vedkommende – vægten, så har man et solidt historisk datamateriale til at forudsige fremtiden.
Den bedste måde at forudsige fremtiden på er ved at se på ens fortid. En udeladelse af fakta eller pyntning af fakta giver ikke et reelt billede af den situation man står i.

Andre har måske brug for at registrere yderligere hvad man gør for at opnå den vægtkurve man har. Personlig har jeg ikke dette behov for jeg ved udemærket godt, at

  • alkohol
  • slik
  • udeladelse af motion
  • pizza m.v.

giver udsving til den forkerte side i forhold til hvad jeg vil opnå i sidste ende, hvilket i min dagligdag betyder at indtagelse af alkohol, slik og pizza mv. er minimeret kraftigt i forhold til tidligere, samt motionen er blevet indført istedet.

Jeg har også en registrering af mine træningsresultater, hvor jeg noterer hvor god jeg er til fx cooper-testen.
På den måde kan jeg observere om min træning også giver mig noget andet end på det kilomæssige.
Jeg kan naturligvis mærke, at jeg ikke bliver så let forpustet når jeg skal på fjerde sal, men der er ingen objektive kriterier at måle det på. Cooper-testen er ganske fornuftig i den sammenhæng: Løb så langt du kan på 12 minutter. Jeg lægger dog et ekstra kriterie på: Det skal være løb hele vejen, ingen gåpauser.

Skriv et svar

Hjerne,hjerte,indkøbskurv = varigt vægttab