Januar 2010: mønsteret

Så gik endnu en måned efter jul.  Og et mønster er ved at danne sig på min vægtkurve.  egentlig et ret forudsigeligt mønster. Omkring jul stiger vægten…og så bruger jeg en måned eller to på at bringe den ned igen til præ-jul-niveau….så etablerer jeg et vægttab frem til sommer…så sker der en sommerferie til tider i udlandet og evt. mere end halvdelen af det etablerede vægttab går fløjten….efteråret bruges på at nedbringe sommerens udskejelser…og julen står for døren.

Udover det ovennævnte vægttab vil jeg fundere over en sommerferie-strategi og til sidst på året: jule-strategi.
Det er nemlig ikke nogen naturlov, at deltage i sådanne rutjsebane-ture. Naturligvis kan det lade sig gøre at komme gennem sommer- og jule-ferie uden vægtøgning.

Det var så den generelle betragtning. Nu lidt fortælling om januar2010.

Som de fleste har lagt mærke til, så har kong vinter åndet koldt over Danmark siden december og helt ærlig: jeg kan godt li’ at cykle, men det er ligesom ingen grund til at redde sig en lungebetændelse pga. cykling.  hvorfor jeg for første gang i 3 år har købt et periodekort til zone 1+2. Der var dømt passivitet med bus til/fra arbejde.

For ligesom at opveje den passivitet, så opvejede jeg den med nogen nye forsøg på motionsområdet fx Wii EA active 30 dages udfordringen, som jeg altså erkender er gået død i. Ligeså sundhedsstyrelsens anbefaling af 10.000 skridt var altså også af begrænset interesse.  Alt sammen fair nok…det jeg fik gjort fik jeg gjort.
Tilgengæld er volleyball startet igen og jeg har meldt mig til mandage og onsdage.  Tilsætter jeg tilmed crosstræneren med jævne mellemrum, så klarer jeg vist det minimum af motion, som gør at jeg …tada tada: har etableret et vægttab på 4 kilo siden 1. januar.

Se selv i min graf: http://de3faktorer.dk/artikler_billeder/vaegt.pdf

Målet for næste måned er:  at have en ny laveste vægt dvs. under 107,1
antal besøgende på www.de3faktorer.dk i denne måned  928.  En stor del skyldes, at min historie har været en tur i Ekstra Bladet. Den 2. januar var der: 131 besøgende.

It is all in your mind, soldier

hvor starter vægttabsprocessen henne?  Ok, det var lige det rene jeopardy. Svaret gav jeg ligesom i overskriften.

overskriften har jeg simpelthen tyvstjålet fra en kommentar på facebook, hvor en af vennerne var lidt øv-humør over ikke kunne deltage i en cykeltur i udlandet (altså ikke bare en hygge-tur, men bjergetaper osv osv osv). Lidt opgivende mente han så, at han ville cykle nogen ture i lokalområdet og så bare forestille sig at være taget med.(PS: lokalområdet er i det sydjyske, som altså ikke ligefrem er kendt for bjerge 🙂  ).
En kommentar var:  It is all in your mind, soldier.

Det er nu lidt under et halvt år siden, at jeg så kommentaren, men den har altså brændt sig fast i hukommelsen på mig.

Det er indlysende.  Alt hvad vi oplever, opfatter, fortolker, gør.  Det starter altså sammen – når man lige ser bort fra de autonome funktioner i kroppen – oppe i hovedet.

Man bestemmer selv om man opfatter regnvejr som belastende og stressende eller aktuelt: snevejret.
Naturligvis kan man være uhensigtsmæssig påklædt til vejrliget. Og naturligvis kan man vælge at holde sig indendøre og bare lade “faren drive over”.
Når nu det er nødvendigt at være i en situation, som er mindre rar.  Jamen, så er netop der hvor man med en positiv attitude overfor situationen kan få en fantastisk oplevelse eller i det mindste gøre, at man ikke grebet af en psykisk negativitet, som ender med uhensigtsmæssige handlinger som ikke fører noget godt med sig.
Naturligvis skal man ikke rende lalleglad rundt og tro, at alting er godt. Eventuelle farer på en fysiologiske velbefindende skal naturligvis afværges, så man stadig fungerer optimalt på længere sigt.

man er faktisk i vid udstrækning herre over, hvordan en situation opfattes.

Når det regner og det ligesom er nødvendigt at du bevæger dig regnvejret. Hvordan får du den bedste oplevelse?

– Trække skuldrene op til ørene og gå rundt og møffe om, at det er lortevejr?
– Bevare en rank ryg og med stolthed skridt for skridt gå gennem den nedbør som nu engang er?

Du bliver våd uanset om du møffer eller retter ryggen.   Valget er dit!

Det samme i forbindelse med vægttab. Går du rundt og møffer om, at det noget mærkelig noget at gnaske gulerødder eller bevæge dig på et løbebånd, jamen så tro da pokker, at du ikke bryder dig om vægttab.
Når du tilgengæld accepterer at vægttabsprocessen er en kæde af handlinger, hvor du kan se nye muligheder og spændende anderledes oplevelser.  Går du så ovenikøbet ind i processen med et åbent sind, tålmodighed og initiativ, så skal det være meget mærkværdig, at vægttabet udebliver.

30DC: 11.+12.+13. dag (om at tabe pusten)

Tja, jeg må nok erkende, at det hverken er særlig sjovt at vinde virtuelle “medaljer” eller knæbøje i et væk.

Det er stadig mest hyggelig at bruge crosstræneren med høj puls og lårmuskel-arbejde i kombination med et afsnit af 24timer eller Alias eller actionfilm.
Og det med uge 3, hvor jeg går 10.000 skridt hver dag…tja, 5 ud af 7 dage gik det bare derudaf.   Weekenden vil jeg mere betegne som: sygdom og motivationen som blev væk.

Det er ikke sådan, at jeg fortryder hverken 30DC eller 10.000skridt-målet. På ingen måde. da det blandt andet gik godt, sålænge som det nu gjorde.  Det er bare, at jeg bedre kan li’ andre former for motion.  Tilgengæld fik jeg afprøvet EA Active og sundhedsstyrelsens anbefaling.

Lad mig sige lige ud af posen: man skal virkelig være aktiv for at komme op på 10.000 skridt.   For mit vedkommende 7,2 kilometer eller ca. 1½ times skridt for skridt for skridt for skridt.

EA Active har helt klart nogen gode øvelser, men de forudvalgte øvelser i 30dages-udfordringen er simpelthen for kedelige. Varianter af knæbøjninger; En danse-øvelse som mildest talt kun drejer sig om at vifte med arme; Spørgsmål om at bruge balanceboardet, men aldrig bruge det; et aerobic-elastik som er for kort for mennesker af min højde incl for slapt for mig; Upræcis kalorieforbrændings oplysning*

Naaah, så hellere den funktion, hvor man kan skrue sin egen øvelsesrække sammen.
Dvs. hvis man kunne kombinere 30DC med sin egen øvelsesrække fx man tager dagens øvelser, men så tilgengæld har mulighed for at erstatte én øvelse med en anden øvelse, så ville det være lidt interessant.

*: det morsomme var, at jeg en aften kom sent igang med øvelserne og nogen af øvelserne incl. hop.  Hvilket vil betyde, at jeg ville forstyrre underboen, hvis jeg hoppede. Det medførte at jeg sprang 3 ud af 18 øvelser over….men alligevel fortalte programmet mig efterfølgende, at jeg har forbrændt samme antal kalorier som jeg ville have forbrændt ved det komplette program. hmmmmm.

Husk også lige på, at jeg den egentlige årsag til at jeg sætter mig disse lidt mærkelige mål er, at jeg ikke tager cykel til/fra arbejde i denne måned.  For ligesom ikke at sygne helt hen, så er det her lidt  “survival training” indtil kong vinter igen slipper sit tag i Danmark.

www.de3faktorer.dk

Volleyball

Ih guder, hvor er det skægt at læse fitness-klubbernes “menu-kort” om  full body work, spinning, low burn, high intensity og jeg ved snart ikke hvad er er fancy-begreber der opfindes for at få kunderne til at tro, at netop denne klub har opfundet et herligt produkt så du brænder kalorier ved melde dig til netop deres program.

Jeg siger bare et ord:  volleyball!

Volleyball har det hele. I hvert fald når det gribes rigtig an. At man derudover er der også sammenholdet, taktikken, impulsivitet, glæde, belønning, konditonstræning….ja ta’ bare et eller andet fra et fitness-center…og vupti, så kan du indbygge det volleyball.
Ok, løbebånd og mærkelig musik er der ikke så meget af.


www.de3faktorer.dk

30DC: Dag 9+10 (the step-day)

Jeg fik ikke skrevet noget igår, så må jeg hellere skrive for to dage idag.

Igår var der 3. hviledag  wii-udfordringen, hvorfor wii-fjernbetjeningen blev på sofabordet.
Tilgengæld fik jeg gået mig over 10.000 skridt, ligesom dagen før….og igen idag og resten af ugen har jeg indlagt det som ekstra opgave for mig, siden volleyball-træningen om onsdagen er aflyst.

Jeg fik talt skridtene mellem Sjælør og Valby station: 2565 skridt.  Og jf. ruteopmåleren på motiononline er det 1,85 km mellem de to stationer. Det giver en gennemsnit skridtlængde på 72,13 cm.
Det tog mig 32 minutter.

I 10.000 skridt-skala vil det sige, at jeg skal afsætte 96 minutter eller 7,2 kilometer af til at gå 10.000 skridt.
Puuuuuuuuuuuuuuuuhhhhhhhhh, godt det kun er denne uge, at jeg skal gå 50,4 kilometer og 11 timer til at opfylde min målsætning.

Jeg bliver mere og mere glad for både crosstræner, volleyball, men sandelig også den cykeltur jeg har til/fra arbejde, når det ikke er helkoldt her i landet.  For husk, at det er 11 timer pr. uge, hvor jeg ikke kan gøre andet end at sætte det ene ben foran det andet.

Jeg glæder mig til, at kong vinter slipper sit tag i Danmark, så jeg igen kan falde tilbage til min ordinære rutiner. Ikke fordi jeg syntes, at det ikke er spændende at afprøve noget nyt og anderledes, men snarere fordi mine ordinære rutiner giver mig meget mere nydelse end gåturene.

NB: Jeg har endnu ikke lavet dagens Wii-øvelser, da jeg er beskæftiget andet steds i byen.

www.de3faktorer.dk

30DC: dag 8 (en kold dag)

Udover det var mandag, så var det også sindsygt koldt på arbejde…syntes jeg.

Wii’en tog desværre overhånd, hvorfor jeg røg lidt bagud i fleksen.

Kort fortalt syntes jeg selv, at jeg har været ret aktiv idag.

– Wii, på den intensive plan
– volleyball i 1 time og 45 minutter
– gået 10.157 skridt.

Derudover har jeg fået den lidt kedelige besked, at volleyball-træningen er aflyst om onsdagen pga. hårdt tiltrængt gulv-vedligeholdelse.
Lige netop den forårs-sæson hvor jeg gerne vil træne 2 gange om ugen..aaarrrrhhhh.

Nå, nu har jeg besluttet, at der skal dyrkes meget motion, så derfor vælger jeg bare noget andet:

Udover at følge EA-Active udfordringen, så vil jeg i denne uge gå mindst 10.000 skridt hver dag.
Det at følge EA Active er ikke slemt, da det foregår “in the comfort in my home” som det lyder fra tv-shop-rekvalmerne…men gå-turen. Det er altså uanset om det fryser, fyger eller andre grumme ting fra kong vinter.

www.de3faktorer.dk

30DC: Dag 7 (lidt sen gennemførsel)

Jo, jeg fik da lavet mine wii-øvelser idag. Og endnu engang er jeg overbevist om, at jeg skal have skaffet mig en elastik i rette længde og styrke. Øvelsen  Biceps curl and shoulder  kan jeg ikke gennemføre medmindre elastikken ødelægges. 🙁

Jeg er glad for bokseøvelserne, særlig den hvor man skal slå på den virtuelle sandsæk 70 gange.  Udenfor 30dages-udfordringen er der en mulighed for at slå 300 gange…..ser du, så er det faktisk ved at være noget der rykker.

Udover dagens wii tog jeg en tur på crosstræneren, hvor jeg fik brændt 5300 kilojoule af. Herlig fornemmelse i lårene vil jeg lige tilføje.

www.de3faktorer.dk

Wii: Prisen aka 30DC: 2. hviledag

tjo, nu har jeg haft nogen slankekoncepter under pris-luppen.

Og det samme skal naturligvis ske for wii.

I bund og grund er der anskaffelsesprisen og så udgifter til strøm+batterier.

Konsollen koster ca. 1500 kroner
EA Sports Active har jeg set til 250 kroner.
EA Sports More workouts koster også 250 kroner
Wii Fit plus incl. balanceboard koster ca 800 kroner.

Man skal også købe en såkaldt Nunchuck og jeg vil helt klart anbefale en trådløs. Den købes til 179 kroner.

Hvis det kun er én person som skal træne ad gangen, så er man igang for 2.979 kroner.
Man kan godt bruge EA Active uden balanceboardet, men det er nu sjovest med.

Siden det er smartest at træne hver dag, så ser priserne således ud:

Pris pr. måned (30 dage):   99 kroner
Pris pr. kvartal (90 dage):  33 kroner
….og så fremdeles.

Det var så selve basis-udstyret, hvor man altså kan bruge udstyret “out of the box”.

Hvis du højere end 1,70 meter og stærk, så vil du syntes, at det medfølgende aerobic-elastik fra EA Active er ret upraktisk i længden og kedelig, så træningsmæssigt, hvor du sandsynligvis ender med at købe sådanne elastikker i den længde og styrke som passer dig.
Sådanne elastikker koster fra 200 kroner.
De kan købes i engros-pakker hvor man rigtig man tage det helt rigtige mål, men så er prisen også 800 kroner. Engros-pakkerne er mest velegnet, når man ødelægger elastikkerne med jævne mellemrum…og det man jo ikke vel :-). Måske slide dem op, men så træner man altså også meget.

Hvis I er to personer som vil lave “synkron-træning”, så har I brug for at købe et ekstra tilbehørssæt (Leg strap og Elastikken) til EA Active. Et tilbehørssæt koster ca. 180 kroner.
Bemærk venligst: I kan kun bruge øvelserne som ikke inkluderer balanceboardet, men der er også rigelig af øvelser uden.

Steppeøvelserne kan man give et ekstra nøk ved at købe en – i mangel bedre ord – stepbænk, hvor man hæver balanceboardet 5-6 centimenter, så du ialt kommer til at løfte benene 11-12 centimenter før du stiger på/af balanceboardet.

30DC: Dag 5 (middel)

som jeg truede med igår, så tog jeg idag sværhedsgrad middel for at se om den kan være overkommelig.

og ja, det er den.  Endda med alle øvelser og hele halløjet.  Igen er knæbøjninger “an important part of your workout” som den flinke virtuelle træner siger blandt sine 20-30 standardfraser der i næsten tilfældig rækkefølge lyder ud af højtalerne.
Desværre er de bemærkninger ikke altid helt så præcise som den aktivitet man netop er igang med fx en kort overgang havde jeg problemer med elastikken, hvorfor min faktiske udførsel af øvelserne ikke var så præcise (faktisk ad helvede til)…og alligevel roste den flinke træner min præstation til skyerne og annoncerede, at jeg snart kunne instruere ham. 🙂

Jeg fandt lige ud af i dag, at man kan skrue ned for den mærkelige musik som der spilles og man kan nøjes med at høre kommentarerne og de lydsignaler som kommer for start/stop af repetitionen.  Det betyder faktisk, at man kan sætte sin egen musik på lydanlægget, samtidig med kan høre instrukserne.   Ret niftig.

Det blev på EA Sports Active til 215 kalorier.
Og jeg ville da også lige afprøve min julegave, hvorfor jeg også lige gav den en tur på wii fit plus, der blev der til 106 kalorier.

Endvidere tog jeg lidt tidligere fri fra arbejde og gik ialt 10.312 skridt idag.   Så ganske aktiv uge, hvis man spørger mig.

Og nej, det har intet med nytårsfortsætter at gøre 🙂
Det har faktisk lidt at gøre med, at jeg ikke cykler til/fra arbejde her i januar. Det er ganske enkelt for koldt til at jeg syntes, at cykelturen er sundhedfremmende, samt den lille tekniske detalje, at mine gear på cykler fryser fast og jeg har altså ikke teknisk viden nok at finde præcis det smøremiddel som kan smøre gear på en frostfri måde.

Imorgen er det hviledag jf. udfordrings-programmet, men så tror jeg lige, at jeg lufter crosstræneren…den har jeg negligeret en smule i denne uge.

30DC: Dag 4 (intensiv)

Det var dagen, hvor jeg virkelig tog skeen (læs: WiiRemoten) i den anden hånd…nå nej, jeg skruede bare op for intensiteten.

Og mængden af kalorier fik da også et spark op ad.

Tiden ligeså.

Dog er variationen af øvelser ikke særlig imponerende. Stadig en del knæbøjninger (jeg satser på, at det er godt for mine “glas-knæ”).

Jeg kan bare ikke helt forstå kalorieberegningen……for når jeg på ca. 35 minutter forbrænder 250 kalorier og jeg – oplever jeg i forhold til crosstræneren  ikke sveder det mindste….Det giver ikke rigtig nogen mening.  For når jeg på crosstræneren skal fyre ca. 1000 kilojoule af, så er jeg væsentlig mere forpustet og pulsen ligger i hvert fald på 130.
Nå, det var et lille sidespring, som jeg senere vil fortælle meget mere om fx hvorfor det er svært ved tabe sig ved motion alene.

Helt konkret fokuserede dagens øvelses-række på overkroppen. Biceps, triceps og skuldre, samt lidt arm- og benkoordination.
Og den medleverede aerobic-elastic har en ulempe….den er tilsyneladet lavet til et lavere kundesegment end 1,85 meter…..for jeg kunne ikke bruge elastikken i 2 af øvelserne…..Endvidere må elastikkens lyserøde henvende sig til prinsesser og skønne repræsentanter af det kønne køn…for selv i de øvelser, hvor jeg ikke blev forhindret af længden, så syntes jeg bare slet ikke, at det gav en modstand af nævneværdig karakter (ok, nu nævnte jeg det alligevel, men lad det nu ligge).
Så hvis du er mand og ikke helt bryder dig om korte lyserøde modstandsløse elastikker, så sørg for at købe nogen kraftigere og længere aerobic elastikker som findes i metermål hos forskellige sportsudstyrs-forretninger.

En af de lidt fjollede ting i EA Active er, at man får “medaljer” afhængig af hvor meget man har brugt spillet.

Jeg mindes tilbage på min tid hos DDV (2002-2003), hvor man fik et klistermærke, når man opnåede et vægttab på minimum 1 kilo i forhold til ugen før…..og man hørte smalltalken rundt om i krogene blev folk irritereret over, når man ikke fik det forbandede klistermærke. Egentlig et lidt mærkelig trick, at man kan få voksne mennesker til at blive følelsesmæssig tilknyttet af et stykke mønstret papir med lim på den ene side.
Måske er det samme “teknik” EA forsøger at indsparke noget motivation for at opnå nogen virtuelle medaljer.
NB: Medaljen nederst til højre får man først, når man har lavet EA Active i 40 timer. Altså i alt.

Idag fik jeg prøvet den lange variant af øvelsesrækken. og det som var længere var, at mængden af repetitioner var større.
Jeg ville nok ønske at variationen var større istedet….men hvem ved det kan være, at det kommer senere.

Jeg ser frem til imorgen, når programmet lover Squat jumps; Lunge Jumps og Boxing drills.
NB: jeg tror ,at jeg tager den mellemste intensitet imorgen bare for at prøve den.