fødevaremyndigheder, vågn op!

Langt om længe og heldigvis er der snart sket noget med den der hersens misvisende GDA-opsætning af næringsinformation på underlødige produkter (bemærk: jeg kalder det ikke engang fødevarer).

Nu er en række fødevaregiganter anmeldt til fødevaremyndighederne for vildledning!
Se tv2nyhederne:  http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-19555647.html?rss

Det skal nok vise sig, at fødevaremyndighederne står magtesløse overfor den milliardkapital som vha. snedige advokater kan forhale sagen til det uendelige…og myndighederne til sidst må opgive sagen pga. ressourcemangel.

Det der undrer mig gevaldigt er, at GDA-konceptet har eksisteret siden ….tja, jeg fik nys om det i efteråret 2007, hvor jeg skrev en række indlæg om GDA bl.a. tog jeg McDonalds ernæringsbase under behandling.

En af de ting jeg undrer mig en del over ved GDA er, at den “tillader” et indtag på op til 90 gram sukker pr. dag for en almindelig voksen.    Gad vide, hvor de har fået den ide fra?

Og hvorfor er det kun producenter af underlødige produkter som har valgt at bruge GDA-konceptet?

Hvorfor må/kan fødevaremyndighederne ikke af sig selv optage en sag af så stort omfang som  ernæringsinformation til forbrugerne…..hvorfor er det først anmeldelser som skal til?

Hvorfor er fødevareministeren ligeglad med lødig information til forbrugerne?

Der er edderhugme mange spørgsmål man bør stille sig selv i forbindelse med hvad der bliver proppet påaf underlige mærker på produktemballage nu om stunder.

Slankemyte: Nytårsfortsæt

Jeg erkender blankt, at jeg ikke har en fin titel i ernæringsvidenskab som den gode Per Brændgaard, og i samme åndedrag kan jeg bare sige, at det Politiken har fået fisket ud af ham idag i artiklen om Slankekure virker ikke er vel hvad jeg har sagt i mine tidligere indlæg om fx  Slankekure virker ikke (næsten 2 år siden).

Artiklen fra Politiken tager naturligvis fat i de aktuelle nytårsfortsæt og hvorfor de ikke virker.
Jeg syntes bare lige jeg ville nævne, at den konklusion som de kommer frem til idag er en konklusion som er skrevet for lang tid siden.

Der er et eller andet himmelråbende galt med princippet om nytårsfortsæt, samtidig med at det er en meget menneskelig reaktion på at man går en ny tid i møde (et nyt år starter).
Der hvor jeg syntes at nytårsfortsæt går galt i byen i forhold til vægttab er, at hvordan skal mange års uvaner lige pludselig forsvinde bare fordi man skåler lidt i champagne og spiser sin sidste kransekage.

Der skal meget mere vidtrækkende tanker om ens livsstil og holdning til mad samt fysisk aktivitet til end at man på en – i bund og grund – tilfældig dag lover sig selv hhv. annoncerer overfor andre, at nu skal BMI-tallet blive mindre.

Det værste ved nytårsforsætterne er, at der står en helt industri af slankeguru’er og produkter klar til at prædike om, at netop deres produkt er vejen til evig lykke og rigdom.    Det mest skræmmende ved dette værste er, at forbrugerne år efter år køber sig fattig i mere eller mindre underlødige produkter.

Drop nu bare bogen på supermarkedshylden og gå straks videre til grøntsagsafdelingen…..glem at købe smørret til Bearnaise-sovsen, køb en fornuftig bøf i stedet,  skynd dig forbi slikhylden uden at kigge på den…..og på vej hjem med bussen, så kør lidt for langt og gå resten hjem.   Eller når du tager på arbejde, så spænd cykelhjelmen og ikke sikkerhedsbæltet.

Men lad værd med at tro, at bare fordi der sker et månedsskifte fra december til januar, at kiloene vil rasle af dig.

Tyg lidt på denne sætning:    Det er ikke hvad du gør mellem jul og nytår, der gør at du er fed, men hvad du gør mellem nytår og jul.
(tror du selv, at bare fordi 1. januar står på kalenderen at det vil lykkedes……der skal andre boller på suppen, så at sige).