TV2 – morgentv – 23. november 2010

Jamen, det var lige en mikro-debat på morgentv som lige fik mig til at vågne midt under morgenmaden.
(og der skal ellers en del til).

For en gangs skyld var Lene Hansson fornuftig at høre på! (hun udtalte sig heller ikke om hendes egne produkter, skal lige siges til hendes forsvar).

I korte træk kørte debatten på temaet om det klassiske tema:  er de fede dovne eller syge?

Svaret er naturligvis: Ingen af delene!

Der findes ikke noget så herligt for formiddagsblad-journalister (uanset medie) at få to debattører ind, som på ingen måde er enige om noget som helst og skabe større kløfter…..og så til sidst konkludere, at man nok ikke bliver enig lige foreløbig.

Det nemme for journalisten er så , at han/hun slet ikke tager de punkter, hvor der trods alt er en snert af konsensus og bygge videre fra det.

Der er heller ikke noget så herligt som et forsimplet verdensbillede.  Det gælder både debattører og journalister….samt undertegnede naturligvis i samme åndedrag.

Her er mit forsimplede version af overvægtige:

Der er ingen enkle løsninger for den enkelte, medmindre den enkelte selv tager føringen og aktiv deltagelse i initiativ, planlægning og vigtigst: gennemførsel!

Man kan ikke bare æde mindre!    At bevidst at spise mindre og så stadig opleve afsavn vil over tid føre til en modreaktion som i bedste fald skaber stilstand i vægttab og i værste fald resulterer i større vægt end det oprindelige udgangspunkt.

Man kan ikke bare tonse derudaf!   Fysiologisk set er det ikke direkte dumt at bare gå fra sofakartoffel til marathonløber fra dag nul til dag 1…men det er også skadeligt for ens led og muskler…og så har jeg ikke engang nævnt den psykolgiske faktor om at opleve nederlag i forbindelse med motion.

Man kan ikke bare starte på en kur man ikke har prøvet før?   Ok, jo man kan starte på den….men hvorfor ikke tage ved lære af alle de andre kure man er startet på, forsøgt at gennemføre og evt. opnå et vægttab (og igen have taget det hele på).

Man kan tilgengæld tage ved lære af alle de andre overvægtiges forsøg….og se, at ingen købe-kure, piller, skillekost-principper, lange coachsamtaler og hvad der ellers findes af overspringshandlinger  kan give det ønskede resultat: en langvarig normalvægt*.

Der er kun én ting som virker: at finde en adfærd som understøtter en normalvægtig-tilværelse ud fra ens egne livsværdier.
Har man en livsværdi om at være aktiv, så vær aktiv
Har man en livsværdi som går ud på at spise god mad: så find god mad.   (fokus: den gode smag uden så mange kalorier…. kalorierne er i portionsstørrelse eller fedtet.  Der findes masser af god smag uden at overvægt er den uafvindelige konsekvens)

Tak til TV2 for lige at hive lidt gang i mit skriveri igen!    Der kommer flere indlæg, hvor jeg vil vende og dreje “nemme løsninger” og hvad man kan gøre istedet for.

*: Normal set ud fra BMI**

**: Og ja, jeg kender godt fordele/ulemper ved BMI. Det er som jeg har fortalt før en god indikator for “hr. jensen” (aka: Otto Normalverbraucher).

McDonald’s kan ikke klare sig….. – Politiken.dk

McDonald’s kan ikke klare sig uden Ungdomshuset – Politiken.dk.

Jamen, så syntes jeg da helt ærlig, at vi skal omlægge meget mere trafik i Danmark!

Og endvidere: kalde McD for restaurant….er det ikke lige at udvande restaurant-udtrykket en del….der er ligeså meget restaurant over McD som der er sund og nærende fødevarer i sortimentet.

Det er med vilje, at jeg ikke skriver mad.  at betegne McD-sortimentet som mad vil at gøre grin med mad.

Mad skal tages seriøst.

Fedme kan skyldes kalorieafhængighed – Danmark

Fedme kan skyldes kalorieafhængighed – Danmark.

Jepper!

Det interessante er i forhold til andre afhængighedsformer fx alkohol, cigaretter, spil mv. er, at ja man er afhængig af mad.

Man skal spise for at leve.
Man skal ikke leve for at spise!

I Berlingeren viser man en slikhylde fra et tilfældig supermarked….og ja, slik er ikke mad.

Kalorier skal der til…. spørgsmålet er hvilke kalorier?

Skal der være kalorier med stor næringsværdi…eller kalorier med lav næringsværdi.

Det er det valg man altid har!   Ta’ valget!

OPDATERET: Sult vs mæt

Jeg fik her til aften fået en oplevelse af sult vs. mæt.

I øjeblikket er jeg på 4 dages ophold i Århus. Langt væk fra hverdagen og mulighed for egen madlavning.

Jeg var lige på et bedre pizzaria (dvs. der – ud fra hvad jeg kunne se – bruges bedre råvarer end “ud til gaden”-pizzariaer som kendes fra Nørrebro).
Jeg bestilte en   New York Deli Burger + tilbehør (læs: pommesfrites).

Der var en meget meget stor portion (billeder kommer senere). Allerede ved udleveringen vidste jeg, at jeg ikke kunne spise hele portionen.  Det jeg ikke kunne spise var den mængden pommesfrites.  Og der kom også en halvstor (ca. 2 dl) beholder med mayonnaise og en tilsvarende med ketchup. Jeg fravalgte helt klart mayo”en.
Jeg tog mig god tid til at spise.  Der var intet jeg skulle nå (skulle bare tilbage til Hotellet og nette resten af aftenen).
Efter ca. 25 minutter havde jeg spist selve kødet og under”en af bollen. og nogen sporadiske pommesfritter.  Der bredte sig en mæthed i maveregionen, som gjorde, at jeg bare ikke kunne spise mere!

en lille sejr.   Jeg har ellers lidt svært ved at lade pommesfritter være.

Alt med måde

Ja, det gamle ordsprog kan snildt være en moderne tilgang i vægttab.

Læserne har bloggen har før set indslag her på sitet som plederer for hverdagens velsignelser.  Hverdage som de er flest er ikke ekstreme eller på anden måde ualmindelige situationer.   Hverdagen og mådehold er faktisk nogen som helt naturlig går hånd i hånd.

Mådehold en ganske udemærket værktøjskasse til at få flyttet normalitetsbilledet af hvad der fremover skal være normalt at spise for dig.