Nupo: Måltidserstatninger.

Tja, nu har jeg spist alle tre måltidserstatninger.  Ikke på en gang, men som en naturlig del af de måltider jeg ville erstatte.

Det skal stadig siges: De er ikke måltider!  De er erstatninger!

Smagen kan som altid diskuteres til bevidstløshed, hvorfor jeg giver min mening.

Lad os tage den nedefra:  Kokos-varianten smager og lugter kunstig!
Jeg ved ikke om den prøver på at være en erstatning for Bounty…I så fald bliver man slemt skuffet. Endvidere mangler jeg kokos-flager.  Det er som den kokos som er brugt blev splittet i atomer…og mast ned i bar.  Synd.

Karamel-varianten har jeg et neutral forhold til…og beskrevet i andet indlæg forleden.

Chokolade-fætteren udskiller sig fra de to andre.  Smager rigtig godt.

Vinderen (blandt deltagerne)

Der er nogen negativer.

A: prisen!

I Føtex fandt jeg dem forleden til 3 stk for 42 kroner dvs. 14 kroner stykket!
Jeg syntes godt nok, at det er noget af en voldsom pris for en chokoladebar!

Den er naturligvis en del af vægttabskoncept, hvor prisen i forvejen er ret høj (ca. 45-60 kroner pr. dag, hvis man tager den skrappe version af Nupo-kuren)

Ok, vælger man Nupo som redskab, så er det en del af legen.  Der er heldigvis heller ikke nogen som tvinges.

B: savnet af en rigtigt måltid

Der er altså ikke noget som, at spise mad. Rigtig mad.   Og uanset hvor sund baren måtte være skruet sammen på fabrikken, så er der altså ikke noget som kan erstatte rigtig mad.

Og det er sådan, at man på et tidspunkt helst skal lade være med at spise Nupo-produkterne…..og dermed gå over til mad.

Motivation er overvurderet

En rigtig klassiker blandt undskyldninger for ikke at holde tidligere overvægt fra kroppen: man savner motivation!

Tænk på, hvis vægttab var dit arbejde.  Ville du blive væk fra dit arbejde fordi du ikke er motiveret?

Naturligvis er der perioder hvor man orker mere end andre perioder.  Det er så naturligt, at jeg ikke engang ved hvorfor jeg bruger disse ord til at beskrive ork.

I det lange løb dvs. når vægttabet er gennemført og vægtstabiliteten er hverdag….jamen, så kan man altså ikke bruge motivation til noget som helst.  Det kan man kun med vaner!  Vaner man har fået cementeret i de dage som der er flest af: hverdagen!

Opmærksomhed: en nødvendighed

Man kan ganske enkelt ikke komme en hvilken som helst proces uden at være opmærksom.

Det behøvedes ikke være en opmærksomhed, hvor du tænder alle sanserne i alarmberedskab og så pumpe dig igennem den situation med adrenalin som styrende element.

Opmærksomhed kan også være noget så enkelt som hvad du putter i kurven.  I begyndelsen behøvedes du ikke engang ændre på det du putter i kurven.  Bare være opmærksom på det som du er i stand til at være opmærksom på…og det som du ikke er i stand til….lad det være.  Den opmærksomhed du har er i orden.

at være opmærksom handler ikke om det perfekte (det perfekte findes alligevel ikke).