Nupo: Måltidserstatninger.

Tja, nu har jeg spist alle tre måltidserstatninger.  Ikke på en gang, men som en naturlig del af de måltider jeg ville erstatte.

Det skal stadig siges: De er ikke måltider!  De er erstatninger!

Smagen kan som altid diskuteres til bevidstløshed, hvorfor jeg giver min mening.

Lad os tage den nedefra:  Kokos-varianten smager og lugter kunstig!
Jeg ved ikke om den prøver på at være en erstatning for Bounty…I så fald bliver man slemt skuffet. Endvidere mangler jeg kokos-flager.  Det er som den kokos som er brugt blev splittet i atomer…og mast ned i bar.  Synd.

Karamel-varianten har jeg et neutral forhold til…og beskrevet i andet indlæg forleden.

Chokolade-fætteren udskiller sig fra de to andre.  Smager rigtig godt.

Vinderen (blandt deltagerne)

Der er nogen negativer.

A: prisen!

I Føtex fandt jeg dem forleden til 3 stk for 42 kroner dvs. 14 kroner stykket!
Jeg syntes godt nok, at det er noget af en voldsom pris for en chokoladebar!

Den er naturligvis en del af vægttabskoncept, hvor prisen i forvejen er ret høj (ca. 45-60 kroner pr. dag, hvis man tager den skrappe version af Nupo-kuren)

Ok, vælger man Nupo som redskab, så er det en del af legen.  Der er heldigvis heller ikke nogen som tvinges.

B: savnet af en rigtigt måltid

Der er altså ikke noget som, at spise mad. Rigtig mad.   Og uanset hvor sund baren måtte være skruet sammen på fabrikken, så er der altså ikke noget som kan erstatte rigtig mad.

Og det er sådan, at man på et tidspunkt helst skal lade være med at spise Nupo-produkterne…..og dermed gå over til mad.

Motivation er overvurderet

En rigtig klassiker blandt undskyldninger for ikke at holde tidligere overvægt fra kroppen: man savner motivation!

Tænk på, hvis vægttab var dit arbejde.  Ville du blive væk fra dit arbejde fordi du ikke er motiveret?

Naturligvis er der perioder hvor man orker mere end andre perioder.  Det er så naturligt, at jeg ikke engang ved hvorfor jeg bruger disse ord til at beskrive ork.

I det lange løb dvs. når vægttabet er gennemført og vægtstabiliteten er hverdag….jamen, så kan man altså ikke bruge motivation til noget som helst.  Det kan man kun med vaner!  Vaner man har fået cementeret i de dage som der er flest af: hverdagen!

Opmærksomhed: en nødvendighed

Man kan ganske enkelt ikke komme en hvilken som helst proces uden at være opmærksom.

Det behøvedes ikke være en opmærksomhed, hvor du tænder alle sanserne i alarmberedskab og så pumpe dig igennem den situation med adrenalin som styrende element.

Opmærksomhed kan også være noget så enkelt som hvad du putter i kurven.  I begyndelsen behøvedes du ikke engang ændre på det du putter i kurven.  Bare være opmærksom på det som du er i stand til at være opmærksom på…og det som du ikke er i stand til….lad det være.  Den opmærksomhed du har er i orden.

at være opmærksom handler ikke om det perfekte (det perfekte findes alligevel ikke).

Pulverkur: Der det rykker

Nok så megen omtanke og/eller engagement rykker ikke ved badevægtens udslag! Det gør handling!

Bare en bevidstløs blanden pulver med vand og kvæle sig selv i dårlig smag, hvor du hader hver en eneste mundfuld….jamen, så er også den tilgang dømt til at mislykkedes!

Igen det handler ikke om, at du kunstigt mantra’er for dig selv om at kunstig jordbærsmag er godt eller hvad man nu kan bilde sig selv ind! Det er ligeså åndsvagt som at bilde sig selv, at indtagelse af tre rittersport pr. dag gør dig adelig og sportslig.

Det nytter heller ikke noget, at du tager på kur…og så bare køber tingene….de skal også bruges….I køkkenskabet gør tingene ingen gavn. Tænk dig om, engager dig….og gennemfør!

Hvis du vælger at tage på en eller anden kur, så gør det med omtanke. Og gør det med engagement…..og med en vis form for progression i dine handlinger. Og i et tempo, så du stadig har dig selv med.

Pulverkur: Engager dig

Uanset hvilken tilgang du anvender i vej mod drømmevægten, så kan du allerede fra starten gøre dig klar, at det er dig som har initiativet. Det er dig som skal være med hele vejen.

Du kan ikke nøjes med, at æde pulver opblødt i vand og så forvente mirakler på længere sigt. Miraklet er, når du via engagement slår alle odds som ligger i en vægttabsproces. Husk 95% af alle vægttabsforsøg ender med vægtøgning! Vær med i de sidste 5%.

Det kræver ikke, at du er en ironman (m/k); ej eller at du får 28 timer i døgnet.
Det eneste du – om du vil eller ej – kommer til at opnå varigt resultat med er: Omtange + engagement +…..læs med imorgen, hvor jeg fortæller hvad den sidste faktor er. Skriv evt. en kommentar, hvis du allerede ved hvad jeg vil skrive.

PS: Et engagement betyder ikke, at du skal løbe jubelskrigende rundt som en glad julegris….næh engagement kan være noget så basalt som at vide hvad du indtager af kalorier på daglig basis. En øget opmærksomhed er også engagement. Mindre autopilot = mere engagement.

Pulverkur: Tænk dig om!

Uanset hvordan du angriber din vægttabsproces, så gør dig den tjeneste ikke bare kaste dig ud i en pulverkur i håb om, at nu kommer kiloene ikke tilbage til røv, slaskeben, ølmave.

En kur er en nedbrydningskugle, hvor dit sæt af vaner er, hvad der blev nådesløst bliver nedbrudt af en hvilken som helst kur (være sig monodiæt, pulver, urter, radikal kostændring eller hvad man ellers vil byde sig selv)!

Derfor vær klar over hvad du vil på længere sigt! En såkaldt “Afterplan”

Det smarteste du kan gøre er, at starte med at ændre vaner som du starter med at tabe dig…..og når du så er nået – som undertegnede – halvvejs…..og så holder vægten i lang tid…så har du etableret et sæt vaner, hvor du har det godt med dig selv…..Og på det tidspunkt kan du så tage dig en kur til det resterende vægttab. For de vaner du så vender tilbage til være de vaner, der giver vægtstabilitet. De overvægtsfremmende vaner har du aflagt i kraft af, at du via den længerevarende vægtstabilitet har taget det vægtstabile adfærdsmønster til dig.

Hvis du valgte at starte med en kur, så ville du ende med at komme tilbage til overvægtfremmende vaner, da du ligesom sprang læringsprocessen henimod vægtstabilitet over.