Detailhandlens hensigtserklæring

Jamen, sågiv dem en hjælpende hånd!

De store aktører i detailhandlen har fremsat en 13punkts-plan som kunne gavne behandlingen og forebyggelsen af den udfordring som samfundet står overfor: overvægt.

Det er ernormt dumt ikke tage tage de punkter og omsætte dem til lovgivning. Detailhandlen har jo selv foreslået fx en markedsføringsbegrænsning af slik, læskedrikke og chips Fint: Det kræver kun 90 stemmer folketinget, så er det gennemført.
Jeg foreslår reglen således:
Det påbydes at markedsføre og emballere slik, læskedrikke og chips påen sådan måde, at forbrugeren kun svært kan undgåat fåindgående kendskab til de ernæringsmæssige konsekvenser ved indtagelse af de nævnte varer.
Forbrugerministeren udnævner en fødevareombudsmand, der får tildelt ressourcer, såalle fødevarer og kosttilskudsprodukter kan vurderes grundigt. Fødevareombudsmandens afgørelse kan ikke ankes. Producenten påbydes at meddele alle ændringer af produktet til fødevareombudsmanden.
Producenter af slik, læskedrikke og chips pålægges en forpligtelse at financiere oplysningskampagner af sunde madvaner eller oprette fonde til behandling af overvægtsrelaterede sygdomme.

Nu nævnte dagligvarehandlen selv: slik, læskedrikke og chips.
En evt. fødevareombudsmand bør nok se på om disse produktgrupper er dækkende i forhold til “det sunde valg” vs “det usunde valg”.

Påden måde har politikerne taget ansvar og skabt rammerne for hvordan producent og detailhandel kan skabe information som forbrugeren kan forholde sig til uden at blive bildt ind, at en masseproduceret vare bliver produceret med omsorg eller karameller er en nødvendighed i familieaktiviteter.

Jf. 13punktsplanen anerkender Dagligvarehandlen, at de kan bidrage med bekæmpe samfundsproblemet.
citat: Dagligvarehandlen kan primært spille en rolle ved at gøre de sunde valg sålet tilgængelige som muligt for forbrugerne. citat slut.

Fint: stil “det usunde valg” et mere uattraktivt sted hen! Der er ingen som den dag i dag tvinger dagligvarehandlen til at stille slik i børnehøjde eller i kassesluserne. Det valg har supermarkederne truffet helt selv.
Der er vist kun Irma som den dag i dag har gjort ord til handling i form af frugt ved kassesluserne og tilbud på”det usunde valg” ikke gives flere fordele ved storkøb.

Det kan dagligvarehandlen faktisk gøre helt af sig selv. Uden påbud, forbud mv.
Men (hvor jeg dog elsker men-sætninger) supermarkederne frygter vel for salgstallenes nedgang. Jamen, hallooooo er det ikke ligesom meningen med gøre det “det usunde valg” mindre attraktiv?

Jf. 13punktsplanen anerkender dagligvarehandlen, at næringsinformation er en vigtig kilde til information om produkterne.
Ganske enig! Hvad med, at man sammen i sin pris-database laver en nogen ekstra felter for hvert varenummer. De ekstra felter er såknyttet til fødevareombudsmandens database, hvor alle næringsinformationerne pådet enkelte produkt er registreret (lidt a la foodcomp.dk)

Disse oplysninger formidles via en kode på kassebonen til kunden. Kunden kan så indenfor fx 8 dage kan indtaste koden påsupermarkedets hjemmeside.
Koden giver adgang til en nydelig liste over næringsindholdet som de forskellige varer har. Kunden skal naturligvis have mulighed for at trække dataene over i et regneark og derfra lave noget statistik over sit kalorieindtag.
Et mere praktisk tiltag kunne være, at kombinere listen over de købte varer med en opskriftssamling, hvor kunden kan trække nogen opskrifter ud fra de købte varer (hov foreslog jeg lige endnu et tiltag som beskrevet i 13punkts-planen).
Naturligvis skal koden ikke kunne identificere kunden, men en alene give kunden en effektiv mulighed for at føre regnskab med kalorierne og give inspiration til hvad man kan gøre med det indkøbte.

Det giver naturligvis noget ekstra arbejde til nogen programmører til at etablere de nævnte felter og der skal skaffes noget dataplads til koder og dataflet med opskriftssamling. Selve driften: hmmmm, i forhold til at der i forvejen laves en masse databehandling, såkan den ekstra trafik ikke vælte noget budget. For hver kassebon sker trafikken fågange. og ikke efter 8 dage. Altså for dem som er interesseret.
Jeg er sikker på, at producenterne er villige til at levere data til de nævnte felter, når dataene er en betingelse for at handle med detailhandlen. Eller hvad er de bange for? Forbrugerne kender jo i forvejen næringsindholdet i det enkelte produkt via næringsoplysningerne på emballagen. de nævnte data giver bare dette kendskab forbrugeren en praktisk mulighed for præcis at se hvad man køber!

Eller hvad er producenterne nervøse for? At forbrugerne får noget oplysning de kan bruge til noget fornuftigt?

Det gælder naturligvis også salgssteder hvor man tilbereder maden, hvor der allerede nu er etableret et kassesystem som er koblet pået netværk.
De steder, som ikke har elektronisk registrering får mulighed til at implementere registreringen i løbet af en årrække. Småerhvervsdrivende skal have mulighed for at få næringsinformation via deres grossist, der har indsamlet informationerne og giver dem videre a la et system som supermarkederne gør overfor forbrugerne, dog med mulighed for hente dataene i længere tid fx 4 måneder.

Og så er der to forslag fra detailhandlen, som er mildest talt ansvarsfraskrivelse, sådet basker og uld i mund:

A: Dagligvare-handlen opfordrer til, at der bliver afsættes forskningsmidler til at forske i produktudvikling, herunder emballage- og opbevaringsformer, og udvikling af mindre usunde varianter af snacks.

Hvad med, at detailhandlen afsætter disse forskningsmidler og kræver af leverandørerne, at man ikke vil handle med dem medmindre der udvikles sunde snacks.
Der er andre brancher som af sig selv og/eller i samarbejde med andre virksomheder og/eller det offentlige foretager forskning i at gøre tingene bedre.
Og hvad er det for noget, at der skal forskes i at udvikle mindre usunde snacks! Hvorfor ikke bare sige: udfase de usunde snacks og udvikle sunde snacks. Hvad hjælper det, at reducerer kalorieindholdet i en plade Rittersport med 20 procent, når udgangspunktet er 500 kalorier dvs. reduktionen er til 400 kalorier, hvilket stadig svarer til en portion sund aftensmad.

B: når det bliver tilladt at sælge berigede fødevarer, såvil dagligvarehandlen afstå fra at sælge slik beriget med vitaminer og mineraler, medmindre det drejer sig om helsekostlignende produkter og urtebolcher til voksne.

Hvorfor i hele taget have sådan noget sit sortiment? Hvem efterspørger helsekostlignende produkter og urtebolcher med vitaminer? Jeg ved godt, at der i Tyskland er et Storck-produkt som fortæller at man kan fåvitaminer ved at indtage bolcher. men er det et produkt som er værd at få? Står der ikke følgende i 13punktsplanen

Dagligvarehandlen i Danmark anerkender fedme som et alvorligt samfundsproblem, som dagligvarehandlen vil bidrage til at bekæmpe pålinie med andre aktører. Dagligvarehandlen kan primært spille en rolle ved at gøre de sunde valg sålet tilgængelige som muligt for forbrugerne

Den primære rolle som dagligvaren påtager sig i bekæmpelsen af fedmen, hvordan harmonerer den primære rolle med, at tage beriget slik til voksne ind i sortimentet. Hvad er det “det sunde valg” i disse produkter?

samt den sproglige finurlighed omkring: når det bliver tilladt……
Øhhhh, hvem har sagt, at det bliver tilladt? hvad ved dagligvarehandlen om hvad der bliver tilladt i fremtiden, som forbrugerne ikke ved?

Som sagt: Dejligt at dagligvarehandlen vil være med. Men hvorfor ikke bare gå igang? Der er meget der kan gøres uden at involvere andre! Det drejer sig om at have en holdning til tingene, som ikke kun er salgstal!
Man kan sagtens fremme “det sunde valg” ved at nedtone “det usunde valg”. Der har dagligvarehandlen en masse muligheder uden at nogen som helst med en oprigtig interesse i sundheden vil stoppe jer. Nu har I skrevet en fin erklæring……mon den kan omsættes til handling også.
Jeg er sikker på, at politikerne på Christiansborg er villig til at hjælpe med noget lovgivning og myndighedskontroller til de detailhandlere som ikke laver “fair play”. Og forbrugerne, jamen de har ikke andet valg end det sunde valg….eller bedre sagt: de skal selv opsøge det usunde valg, som bliver sværere og sværere at finde.

Hvad ville I gøre, hvis en af jeres medarbejdere lavede en hensigtserklæring om, at han nok skal arbejde effektiv, men såbare lade det være ved snakken? Hvad så næste gang han siger noget? Vil I ikke også forvente noget handling fra ham?
Eller når en af jeres varehuschefer har et problem med en medarbejder som han ikke kan løse fx han mistænker medarbejderen for “unfair play”? Vil I så ikke gøre hvad I kan for at undersøge og evt. sanktionere medarbejderen. På samme måde er jeg overbevist om, at Christiansborg og myndighederne vil være jer behjælpelig, når der ses nogen “sunde valg”-tiltag fra de store spillere. Man ville som politiker og embedsmand være godt dum ikke at bygge videre på de gode initiativer som der kommer fra befolkning og erhvervsliv. Eller vil I hellere have, at politikerne skal bestemme over jer uden, at I har indflydelse eller har vist, at I godt kan selv. Det vil jeg da mene er en falliterklæring!
Eller hvad?