tanker om ….ord og udtryk i forbindelse med vægttab

Lad mig slå en ting fast med 28tommer søm:  varigt vægttab er ikke noget man “bare lige” laver.

Det er utrolig fristende at ønske et hurtigt fingerknips og vupti, så er hvepsetaljen synlig; mavemusklernes indpakning er forsvundet og igen vises en nydelig sixpack; kærlighedshåndtagene er svundet ind osv osv osv.

Denne higen efter “instant gratification” eller på dansk: øjeblikkelig tilfredsstillelse gør også, at man i sit tankesæt og ordvalg har en tendens til at være noget bombastisk.

kamp

Nu har jeg fulgt med i overvægtsrelaterede debatfora efterhånden i 8-9 år og et udtryk kommer igen og igen:  kampen mod kiloene.
Jeg syntes helt ærlig, at man lige bør filosofere på hvad en kamp egentlig er for en størrelse. I min artikel om sproget giver jeg nogen indledende bemærkninger om netop kampen og jeg kunne naturligvis vælge at fabulere lidt mere om kampen, men jeg tror, at mine læsere har fundet ud, at jeg ikke bryder mig om at bruge kamp i forbindelse med vægttab.

Alternativer til kamp kunne være:  proces, beslutning, handling eller måske et rigtig langt ord – ok, hjemmekonstrueret – vægttabsfremmende adfærdsmønster.
I denne sammenhæng bør man så lige huske, at det ikke er nok, at fjerne selve udtrykket kamp med alternativerne….der følger en masse associationer med de enkelte ord. De er ligeså vigtige som selve ordene.

at synde

begrebet at synde er også et af disse udtryk som bliver udvandet, når det bruges i forbindelse med vægttab. Synde og afarter af udtrykket er noget man gør i en religiøs sammenhæng overfor sin gud. Jeg er ikke særlig religiøs af mig, men forstår nu alligevel ikke at blande religiøse udtryk ind en mere jordisk beslutningsrække, hvor ens liv er i centrum..og ikke guden.

Alternativer til  at synde kunne være: afvige,  sætte på hold, omprioritere, eller et lidt længere udtryk: har en enkelt situation undladt at udføre vægttabsfremmende adfærd.
Igen ikke noget med bare at fjerne selve udtrykket at synde.  Alt hvad der ligger i slipstrømmen på synde skal også slippes.


www.de3faktorer.dk

12 dages pause…never again

I guder, hvor bliver man slap efter bare 12 dages inaktivitet.  Jeg har rendt rundt med det som jeg bedst kan definere som et trælår. hvordan det er opstået må guderne vide.  Resultatet var i hver fald at jeg humpede rundt på en ikke spor rar måde.

Motion på crosstræner, no go.  Volleyball ligeledes no go.

I hele taget var jeg dømt til god klassisk: lave stort set ingenting.

Jeg bliver helt rastløs, irriteret, følelsen af blive kørt ud på et sidespor, alt kører i slowmotion, oplever smerte….i hele taget ikke spor rart.

men så kom mandagen den 22. februar 2010……tøjet blev pakket, vanddunken fyldt med vand, over i hallen, snøre skoene…løbe de opvarmende rundter om banen….yeah, så kører det bare.

Der blev trænet noget serv…og et twist med at man skal serve med den “forkerte” arm.  one word: ikke noget kønt syn.

Der bliver trænet noget smash…ok, knæet er ikke helt springeklar endnu….

Der bliver spillet paradis-volley.  Et skægt rotations-spil.   3 hold.

1 pointskabende hold, et udfordrende og et udenfor.   Sålænge det pointskabende hold får point, så skiftes det udfordrende og udeholdet. Når det udfordrende hold vinder konverteres det til det pointskabende hold. Det hidtidig pointskabende hold bliver til ude-holdet. og udeholdet til udfordringen.

Undervejs krydres med selvvalgte “fysik-regler”.
Dvs. ved alvorlige fejl (fx spark til bold under spil; ej advisere at tage bolden, når man gør det  og ting i den dur) fra én spiller sker der lige en venligment kollektiv konsekvens fx 5 mavebøjninger, armstrækning eller hvad man nu har kræfter til.

Alt i alt:   at røre kroppen er bare herligt.
At jeg så idag er lidt øm i kroppen kan kun få smilet til at brede sig på læberne….jeg har nemlig haft det godt.

Om jeg fatter, at ikke flere spiller volleyball. Og det er i www.groendalev.dk som vi har det sjovt i.

www.de3faktorer.dk

tanker om….fremmøde-koncepter

Fremmøde-koncepter er den type koncepter, hvor man skal møde op på et bestemt tidspunkt for at udsætte sig for en vejning og evt. lidt rådgivning omkring hvad der er lavet siden sidst og hvad der skal laves til næste gang.

Nogen af de kendte er: De Danske Vægtkonsulenter og Weightwatchers, men også forløb hos kliniske diætister falder ind under fremmøde-koncepter. Det samme gør de fremmøde-produkter hos “kosteksperter” som fx Lene Hansson. Eller for den sags skyld alle andre koncepter, hvor man aftaler tid og sted for at møde

Det gode ved at skulle møde frem på et bestemt tidspunkt er, at man skaber lidt struktur i hverdagen. Endvidere aftaler man på mødet noget om hvilke ting der skal gøres eller gøres anderledes frem til næste møde.

Disse aftaler giver fornemmelsen af, at man skal stå til regnskab for ens handlinger undervejs. Eller lidt mere billedlig udtrykt: den ydre politimand.

Det er ganske udmærket, at man på usikker grund – uanset om det er i det fremmed land eller bare et ukendt område – har nogen faste kontaktpersoner man kan rette henvendelse i tvivl-situationer eller få at vide hvad det er man har gjort galt.

Jeg syntes bare, at vægttabsprocessens perioder med vægtstilstand hhv. lidt øgning ikke er nogen straffelovsovertrædelse, som retfærdiggør at skulle stå skoleret overfor en tilfældig person man har “givet magten” over den del af ens liv som har vægt at gøre.
Et vægttab er ikke avanceret rumteknik eller anden avancerede områder. Det er i bund og grund: forbrænd mere end du indtager.

Og du ved – i hvert fald, hvis du har læst med her på sitet et stykke tid – hvad der skal til, både i kerneområdet i vægttab, men også hvilke perifære påvirkninger man skal have med sine overvejelser.

Desværre har fremmøde-koncepter det med, at de ikke helt tager afsæt i netop individets hverdag.

Der er nogen rammer man skal efterleve. Personen skal tilpasse sin hverdag efter konceptets muligheder og begrænsninger. Sagen er desværre den, at mennesker har det bedst med selv at bestemme over tid, dvs. indenfor en begrænset periode kan man godt affinde sig med påbud/forbud udefra. Over tid vil man dog opfatte disse påbud/forbud som en stopklods i dagligdagen eller ved sociale sammenhænge, hvorefter man laver sine egne “undtagelser” eller “synderegister”…og på længere sigt er der flere undtagelser til forbuddene/påbuddene hhv. bliver synderegisteret så langt, at smider hele molevitten over bord….tilgengæld er man tilbage i sine gode gamle overvægtsfremmende vaner.

Skattereformen: prisen

Som de fleste nok har hørt, så har man fra politisk side valgt at gennemføre en skattereform.
Reformen har også indflydelse på afgifterne sukkerholdige varer vs. sukkerfrie varer.

Jf. SKATs hjemmeside er afgifterne følgende for mineralvand:

De nye afgiftssatser for mineralvand er:

1) Sukkerholdige produkter 108 øre pr. liter

2) Sukkerfrie produkter 57 øre pr. liter

Så skulle det da være morsomt, hvis ikke detailhandlen fine hensigtserklæring fra 2005 ikke straks indbygger afgifterne i deres priser.

Og minsandten. I Føtex er der kommet en nydelig prisforskel på 1 krone pr. 1½ liter cocacola (d. 2. februar 2010)

Andre dele af Dansk Supermarked er lidt mere ligeglade med afgiftsændringerne. I Døgnnetto koster ½liters cocacola det samme uanset om om man køber light/zero eller classic (set den 28. januar 2010)

Ok, på 1½liters flaskerne er der en prisforskel på 97 øre (set medio januar) i selvsamme døgnnetto….så lidt har døgnnetto da gjort.
Og noget andet som er hensigtsmæssig er, at 2stkfor25kroner-tilbuddet også eksisterede før nytår. Når døgnnetto ikke laver prisdifferencering på sukker- vs. ikke-sukker-holdige varer, så må det betyde, at der har været en unaturlig høj profit på produktet tidligere, som nu er blevet udhulet, så det lander i fælleskassen istedet for i selskaber som af uransagelig årsager har masser af aktivitet her i landet, men har et lavt overskud af alle de aktiviteter.

Helt forrykt bliver det dog på den statsejede Kort&GodtDSB-kiosk på Sjælør-station den 22. januar, hvor man tilsyneladende får en større rabat ved at vælge den usunde klassiske cola fremfor den relativt sundere light udgave.

Det er sgu da grotesk, at staten på den ene side opkræver sukkerafgifter, men i den statsejede detailkæde (jajajajaja, jeg ved godt, at man via en sindrig selskabskonstruktion har gjort det sådan, at det ser ud til, at DSB og underselskaber er Aktieselskaber. Ejerkredsen af aktierne er dog begrænset til at være: staten) kan man tilsyneladende få rabat på sukkerholdige produkter, bare man køber 2 flasker sukkervand.
Indrømmet Kort&godt-kioskerne har sandsynligvis kun en meget ringe markedsandel af det samlede sodavands-salg her i Kongeriget….men en andel har de trods alt.

Nå, ovenstående viser vel bare, at det med adfærdsregulering via afgifter ikke virker. Måske skulle man ty til mine tre forslag:

  • – Markedsføringsbegrænsning af usunde fødevarer. dvs. fødevarerne må gerne findes i butikkerne, men der må ikke gøres salgsfremmende aktiviteter fx særtilbud, afbildes i annoncer mv.
  • – Indretningspåbud af salgssteder. Idag kender man det sted i butikken, hvor varerne sælges til flest forbrugere. Få stillet de usunde varer derhen, hvor de sælger mindre godt.
  • – Reel næringsinformation. fx fjern det misvisende GDA-mærke og påbyd klar næringsinformation på alle forarbejdede fødevarer.

Det er tre ganske nemme tiltag at få gennemført i praksis, kontrolleret og sanktioneret, når fødevaremyndighederne bliver fritaget for mærkværdig datomærknings-, temperatur-kontrol og kontrol af virksomhedernes “egenkontrol”.

Det første forslag kontrolleres ved, at varen bare ikke må findes i markedsføringsmateriale.
Det andet forslag kontrolleres ved at samligne salgsstatistikker. Butikkerne fører sådanne statistikker i forvejen i forbindelse med varebestilling mv.
Det tredje forslag tja, se på emballagen. Er næringsinformationen tilstede eller ej?

www.de3faktorer.dk