Maj mål ej nået

Tja, sådan kan det gå.

Jeg syntes denne måned har slet ikke lignet nogen almindelig måned.  Jo jo, samfundet bliver forsøgt sparket igang igen med lidt politisk virak; den ene dag tog den næste;

I bund og grund skal jeg nu slet ikke klage. Der findes andre mennesker som har det meget værre end undertegnede.

Nu er det så heldigvis sådan, at de3faktorer.dk er min blog og naturligvis må jeg brokke mig på min egen blog.  Er det ikke det blogge bruges til, nogen gange?

Først og fremmest vil jeg brokke mig over, at opvaskemaskiner ikke er hvad de har været.
Små 15 måneder kunne den holde. Reparatørerne gjorde flere forsøg, men denne maskine er åbenbart en mandags-maskine med forkortet levetid. Om forhåbentlig meget meget kort tid bliver den skiftet ud med en splinterny, hvorved min hverdag igen er som den skal være uden tidsspilde  Nummer Eins i et vestligt samfund: opvask.

Det stresser mig, at jeg ikke bare lige kan bruge en ekstra kniv eller kop…og overlade rengøringen til maskine, men at det skal skylles, samles sammen, vand i balje, tage fat på hver eneste dims for at vaske den op; over på tørrestativet; finde et viskestykke (plus skifte viskestykke undervejs); tage fat på hver eneste dims igen igen for at tørre efter og så stille på plads.

Det er unægtelig nemmere at bruge en opvaskemaskine:   Brug genstanden; stil den i maskinen; Når maskine er fyldt: tænd. Lav noget sjovere (dvs. bare noget andet); Når maskine er færdig: På plads.

Skæbnen vil heldigvis, at fra imorgen er der en ny måned med muligheder. Alle forårets helligdage er også overstået dvs. ikke noget med skæve uger, hvor jeg ikke får cyklet min daglige tur til/fra arbejde.  Volleysæsonen er gået på sommerpause, hvilket betyder, at jeg nok skal være lidt mere aktiv på crosstræneren og wii’en.
Jeg har også planer om at lave nogen solide vandreture senere på året, hvorfor jeg snart køber et par vandrestøvler for ligesom at gå dem til.
Måske skulle jeg en enkelt eller to gange forsøge mig noget ekstremt. Altså ikke Ironman-ekstremt, men bare noget jeg ikke har prøvet før fx tage toget til Hillerød eller Frederikssund (fra København NV)….og så cykle hjem derfra.   Jeg ved godt, at marathon-folket og andre ekstrem-idrætsfolk smiler sødt når de ser, at jeg klassificerer de nævnte aktiviteter som ekstremt.   Ekstremer er faktisk ret subjektive og relative….og på det niveau jeg gør det: trænbart.

Til alle medcyklister i København

Hermed skal lyde min kraftigste opfordring til at give Københavns Kommune et ordentlig praj om elendige steder på de københavnske cykelstier.

Københavns Kommune har lavet en forholdsvis nem indrapportingsmulighed på: http://www.kk.dk/Givetpraj.aspx

Lad nu være med at melde alt mulig om ingenting.   Ta’ trafikfarlige mangler først og fejl på vejen som man faktisk kun ser som cyklist.  Fx mange af de huller man optager lige før man kører ned i dem og man kunne finde på i ren refleks at køre udenom…samtidig med at man faktisk laver en trafikfarlig situation.

Tredje spørgsmål: Hvad er det egentlig du vil opnå med vægttabet?

Spørgsmålet kunne meget let forveksles med hvorfor-spørgsmålet, men lad dig ikke narre.  Dette spørgsmål går tre-fire spadestik dybere ind i dine behov, ønsker og drømme. Ta’ dig god tid til at lave besvarelsen. En overfladisk besvarelse a la  “jeg vil have et bedre liv” vil jeg straks indspørge til: hvad ligger der i et bedre liv?  Nogensinde tænkt over, at du kun har det éne liv.  Du kan naturligvis tale om oplevelsen af et bedre liv…og den oplevelse ønsker jeg naturligvis ikke at tage fra dig. Snarere en dybfølt opfordring til at forklare hvilke elementer der er den oplevelse?

Du kan også tænke i retning af hvilke problemer du tror bliver løst med færre kilo på sidebenene? Er der en drøm du ønsker at få opfyldt?

Lige en kold spandfuld realisme: Ikke alle dine problemer skrumper sammen med din tøjstørrelse. Der stadig et arbejde som skal passes, en hverdag du skal forholde dig til hver eneste dag.  Der er bare nogen opgaver, rutiner, ansvarsområder som ikke ændrer sig ved at du smider overvægten.

Lidt a la det jeg skrev i kommentaren nedenfor: Find den realistiske drøm du kan få opfyldt og gå efter det lidt luftige mål som er “derude”.  Et sted indimellem de to punkter ligger dit svar af:  Hvad er det egentlig du vil opnå med vægttabet?

Andet spørgsmål: Hvordan vil du tabe dig?

Det er et uomtvisteligt faktum, at grunden til du er overvægtig er fordi du gør som du gør…og du har gjort det over en længere tid. Når nu du har intentionen om at gennemføre et varigt vægttab, så det ligeså uomtvisteligt faktum, at du skal gøre noget anderledes, såfremt intentionen over tid skal konverteres til resultater.

I besvarelsen af spørgsmålet er det ikke abstrakte tanker, men helt nede på jorden tiltag. Ikke noget med at du skal gøre noget bestemt eller lade være med at gøre noget konkret. Bare det du kan gøre eller kan lade være med uden at omstille dig eller vende vrangen ud af din dagligdag.

Savner du overblikket af dine vaner, så kan du starte med noget som simpelt som at kigge på dine indkøbskvitteringer eller i dine køkkenskabe. Alt den mad du køber eller har på lager har du intentioner om at spise. Enten i aften eller næste weekend eller måske længere fremme i fremtiden.
På aktivitetssiden bør du se på hvad du foretager dig.  Observer dit tidsforbrug og derefter analyser hvad du kan lave om.

Bemærk: På intet tidspunkt er det noget konkret du SKAL.  Det eneste du kommer til at skulle er at lave noget om.  hvad dette noget er…det finder du ud af med dig selv.

Første spørgsmål: Hvorfor vil du tabe dig?

Svaret på dette spørgsmål vil på den lange banehalvdel være omdrejningspunktet, når du i en periode ikke rigtig kan se meningen med den proces du står midt i, hvorfor det er vigtigt at du tager dig tid til at komme med DIN motivation for vægttab.

Du kan naturligvis lire et eller andet overfladisk svar af omkring din sundhed og “vil have det bedre med dig selv” og andre former for automatsvar. Det er heldigvis din beslutning om du vil lave et løst fundament for de tanker, fornemmelse og oplevelser som ligger foran dig. lidt malurt:  Et usikkert fundament har desværre en tendens, at det man bygger ovenpå fundamentet ikke er særlig holdbart i længden.

Tager du tilgengæld besvarelsen af hvorfor-spørgsmålet seriøst og skruer din individuelle pakke af tanker sammen, så har du allerede en solid værktøjskasse til den dag du står i supermarkedets slikafdelings overdådighed eller cykelturen til arbejde syntes uoverskueligt eller restaurantens kæmpbuffet frister overvældende eller nogen af alle de andre udfordringer som stiller sig foran dig.

3 spørgsmål

De seneste dage har jeg causeret lidt over, hvad man ikke skal gøre for at opnå et varigt vægttab.

Jeg kan naturligvis ikke tillade mig at efterlade mine kære læsere med alt det som er ikke-anbefalelsesværdigt.

Hvad er så mere nauturligt her på de tre faktorer at holde sig til noget som tankemæssigt holder sig til tre spørgsmål.

Ja, det er så her jeg forsøger mig med successiv levering af længere blogindlæg.

Ny rytme på de3faktorer.dk

På det netop overståede wordcamp Copenhagen fortalte Julia Lahme , at man skulle holde sin blogindlæg til omkring 100 ord.   Længere indlæg bør man dele op.

Det er faktisk meget god mening i, at man med længere indlæg risikerer at kede læseren, når teksten når en bestemt længde.
Har man brug for at fortælle noget mere, så kan man med bevare “spændingen” ved at sprede budskabet over tid.
Det er ikke at genere læseren, måske snarere en tjeneste om, at vedkommende ikke er tvunget til at læse en lang tekst på én gang, men faktisk kan vælge at komme tilbage, når næste “etape” af det længere budskab bliver offentliggjort.

Jeg ved ikke hvordan det virker på de læsere som jeg har på min blog. Umiddelbart syntes jeg en opdeling giver mening, hvorfor jeg vil forsøge mig med den teknik de næste 3 dage.

Send mig en kommentar om du syntes en opdeling af indlæg og dermed succesiv offentliggørelse er hensigtsmæssig. Eller om du hellere ser længere indlæg.  Begrund venligst din holdning.