Resultat: juli 2010

Endnu en måned er gået.

Ikke noget verdensbevægende og slet ikke på vægtfronten. For 7. måned i streg har jeg nedbragt månedsgennemsnittet, dog de sidste 3 kun ganske lidt.

Blå streg: daglig vægt; Grøn streg måneds gennemsnit.

overordnet set kan jeg være godt tilfreds på den ene side at jeg fastholder tendensen, hvor der på den anden side godt kunne have været noget mere “fart over feltet”.

Glæder mig til efterårets aktiviteter: volleyball….savner bare træningstiderne, men de burde være på trapperne snarest.

Vægt kan ikke helbredes….vægt er resultat af adfærd

Overvægt sygliggøres. Måske berettiget, måske uberrettiget. Det vil jeg overlade andre at debattere.

Denne sygliggørelse resulterer i næste tanke om, at overvægt skal helbredes ligesom man helbreder et brækket ben eller infektionssygdom.

Prøv at træde 10-20 skridt væk fra sygliggørelsen af overvægt og tillæg en anden tilgang.

Overvægt er et resultat. Et resultat af adfærd.
På fysiologisk plan er resultatet kalorieindtag større end kalorieforbrug. Såfremt det kun var det fysiologiske, så ville det være utrolig nemt at gøre noget ved. Gennemførelsen af en kost- og aktivitets-plan og vupti, så er den overvægt kurereret. [pssst, alverdens slankekure indeholder kost- og aktivitetsanbefalinger…..men overvægt er vist ikke blevet mindre af den grund].

I forbindelse med når nu en overvægt er etableret og fastholdt gennem længere tid….jamen så kan ligeså godt fra starten gennemgå ens adfærdsmønster på et eller flere planer.
Nogen kan klare sig med en justering af indkøbslisten.

Andre skal gå mere dybdegående til værks, hvor man undersøger livsværdier og ad den vej få ens adfærd til at afspejle disse værdier.

En ting er dog helt sikkert: Når man bibeholder overvægtsfremmende adfærd, så bibeholdes overvægten. Det ligefra den daglige chokoladebar over kæmpepopcorn-portioner til stillesidende fjernbetjenings-polka.

Volleyball vs. crosstræner

Tja, så kommer vi til to af mine yndlingsaktiviteter. Hvem vinder af de to?

Det er vel snarere sådan, at de to aktiviteter er supplerende for hinanden.
Begge aktiviteter har hver deres fordele eller skulle man skrive styrker.

Volleyball har fællesskabets motivation. At man som individ deltager i en større helhed mod et fælles mål.
Endvidere at man kan hive sig selv over i hallen, når nu man ved, at der er brug for ens indsats. En ganske interessant fornemmelse, når man tidligere ikke har været gode venner med holdsport. man bliver faktisk ret god til at prioritere ens tidsforbrug den dag man skal til træning. Arbejdet glider ligesom lidt lettere. Det samme med madlavning og helt til sidst: den gode samvittighed når man falder i søvn. aaaaaaaaaaaaaaahhhhhhhhhhh

Crosstræneren har det gentagende tråd i kombination med den konstante målinger, så man kan sammenligne tidligere tiders resultater med nye.
Crosstræneren er til ens rådighed altid…kun hensynet til evt. naboer kan afholde en fra crosstræning.
Den evig gentagende bevægelse af benene giver sved på panden, bedre kondition.
Indrømmet der er ikke så meget styrketræning over crosstræning, men der har man heldigvis mulighed for at lave noget andet. Det kan man heldigvis få ved “fysik-konsekvenser” i volleyball fx armbøjninger, mave-bøjninger og hvad der ellers findes af skægge konsekvenser ved regeloverskridelser.

Til de mørke måneder er mine helt klare favoritter: crosstræning og volleyball…..kan helt klar anbefales.

Volleyball vs. løb

Nu prøver jeg at sætte to meget forskellige aktiviteter overfor hinanden, når jeg diskuterer løb vs. volleyball.

Jeg tror, at jeg løber risikoen, høhøhø.

LØB

Løb er en kanongod kalorieforbrænder. Der skal ingen tvivl herske om dette!

Det er også forholdsvis nemt at løbe.  Man starter med at gå og sætter skridt frekvensen op i kombinationen den øgede afstand mellem fødderne, så sætter man automatisk i løb.

I bund og grund kræver løb ikke det store udstyr. Et par gode sko og noget vejr- og  årstidstilpasset påklædning…og vupti så er det bare med at komme ud på gader og parker.

En sag har altid to sider. Siden denne hjemmeside handler om overvægt, så er sandsynligheden for at du interesser dig for nedbringelse af overvægt rimelig stor. Og derfor skal du da også vide, at overvægt og løb har nogen indbyggede risici: Knæ og ryg.

Når du sætter i løb udsætter dine knæ og ryg for en stor belastning. Denne belastning behøvedes ikke udarte sig til skader anden form for tilstand som gør du ikke kan motionere.   Vær klar over, at belastningen er der…og lyt til signalerne.  Hold hellere en pause for meget end én for lidt.

Kombiner løb med styrketræning af ryg og benmuskulatur….og du er ret godt kørende.

Noget der er godt ved løb. Særlig i trafiktomme områder. Løb kan være en meditativ handling, hvor du kan udelukke omverdenen og bare være dig selv.

Løb giver mulighed for at gennemføre grundlæggende tests af kondition fx Coopertesten hvor man skal løbe så lang man kan på 12 minutter. Eller varieret træning fx intervaltræning. Eller når man er flere mulighed for lidt løbelege fx en stafet eller gruppeløb hvor alle gruppe deltagere en for en skal overhale alle de andre mens de andre løber (en slags løbende cirkel)

Og noget andet:  Løb er vejrafhængig.   Det er enormt fristende at springe sin løbetur over, når vejret ikke lige er det vejr man mener er godt…..så vupti så bliver det kun program-gennemløb med fjernbetjeningen.

Volleyball

Volleyball indeholder også løb-elementer. Netop elementer, hvor man – min oplevelse – ikke belaster knæene så meget som ved en løbeturs kontinuerlige belastning. Der er små hurtige bevægelser. Der er mere leg i volleyball, hvorfor man forbrænder en masse kalorier, men det føles ikke så hårdt, da man leger med bolden….ens opmærksomhed bliver flyttet til noget udenfor kroppen.

Volleyball er en rigtig dejlig indendørs-sport, hvor vejret ikke har den store indflydelse og man kan blive motiveret af, at man har er nødvendig for at få træningen til at fungere for ens holdkammerater.

Der er også større variation i volleyball end bare sætte det ene ben foran det andet. Der er øvelser for individer, grupper, spil, med og uden bold.

Naturligvis er der ved volleyball også knæbelastende bevægelser eller fald. Der er min holdning altså, at man med forholdsvis snilde kan undgå bevægelserne….og selv hvis de ikke kan undgåes, så lære nogen spring-/faldteknikker så man kommer helskindet gennem en trænings-/kamplektion.

Begge sportsgrene fortjener at blive afprøvet!

Volleyball vs fodbold/håndbold

der er da i bund og grund ikke noget i vejen med med fodbold/håndbold (eller badminton/tennis for den sags skyld).

Sagen er bare den med fodbold/håndbold, så der i hvert fald for fodboldens vedkommende en meget stor bane at spille på dvs. at man som spiller skal have en total god grundkondition for bare at kunne følge med i både træning og kamp.

Ved volleyball (og al anden sport) er der også en god ide at have god grundkondition, men man kan sagtens være bidragende hele træningen/kampen igennem uden at skulle lyde som et damplokomotiv efter 10 minutter.

Netop banens størrelse er også en hindring for at nybegyndere har mulighed for at føle sig hjemme i håndbold og fodbold.

Der skal løbes så sindsygt meget. Boldens retning kan skifte i løbet af ingen tid…og så står man lige pludselig de forkerte sted og alle de skønne kræfter man har brugt er spildte.

Sagt på en anden måde: for at kunne bidrage, så skal man være ret god til at læse langt hen i spillet.

Volleyballbanen derimod er noget mindre. Man skal dog ikke tro, at man laver mindre i et spil volleyball.  Det er ganske sveddryppende og intens.
Det gode ved volleyball er, at man yder sit til fællesskabet og man er en del af spillet selvom man er så knivskarp til at læse spillets gang. Ofte sker der oven i købet, at tiden mellem pointene ikke er særlig langt og det betyder, at man starter på en frisk i næste serv.

I volleyball er der brug for alle spillere og det er ganske usandsynlig at man ikke gør sin indflydelse gældende undervejs i spillet.

En anden styrke ved volleyball er faktisk, at såfremt man er lidt nervøs for de andre spillere, så er er modstanderne på den anden side af nettet dvs. der kommer ikke nogen for at tackle eller på anden måde forstyrre din bevægelse.
Dine holdkammerater har hver deres opgave, så de skal nok passe på ikke at ramme ind i dig.    Du kan faktisk koncentere dig om hvad spillet går ud på:  at ramme bolden rigtig.
Med andre ord:  Volleyball er berøringsfri dvs. man bliver ikke “tromlet ned” af mod- eller medspillere.

Volleyball vs. Tennis/Badminton

I alle tre sportsgrene gælder det om at “ud-trikse” modstanderen hhv. få modstanderen til at begå fejl.

T/B har desværre den ulempe, at det er en individ- hhv. double dvs. man skal enten selv lave ALT arbejdet eller også opbygge et rigtig godt samarbejde med den partner man får.

Der er naturligvis klubhuset, hvor man efterfølgende over en kop øl kan prale eller benovet over indsatsen på grusbanen.
Derudover skal ens “trick” man udfører mod modstanderen gøres uden en opbygning på egen side.

Volleyball derimod drejer om man i fællesskab spiller sammen for så efter 2. samspil levere bolden videre til modstanderen som har de samme muligheder.

Indenfor holdet er det mulighed for at udnytte de forskellige spilleres styrker til at opnå det allerbedste resultat. Muligheden for samarbejde gør faktisk, at den enkelte spiller naturligvis yder sit til fællesskabet, og samarbejdet gør, at man faktisk kan “tillade sig” at have en lille fejl i måden at man rørte ved bolden…og ens holdkammerater gør deres til at redde bolden alligevel. Når nu samarbejdet er så godt ved volleyball, jamen så kan man sgu da bare spille