De 10 kostråd (aka: 11+1)

Her er de så. De 10 kostråd:

  1. Spis varieret,
  2. Spis frugt og mange grønsager
  3. Spis mere fisk
  4. Vælg fuldkorn
  5. Vælg magert kød og kødpålæg
  6. Vælg magre mejeriprodukter
  7. Spis mindre mættet fedt
  8. Spis mad med mindre salt
  9. Spise mindre sukker
  10. Drik vand

Der er vist 11 kostråd og et motionsråd, hvis man skal tælle ordentlig efter.

Hvorfor jeg vil tillade mig at omtale dem for 11+1-rådene.
Og de 9 af rådene er vist mere ment til dem, som ikke forstår de 2 første af rådene.

Måske er det Fødevarestyrelsens måde at gøre tingene mere spiselige, da man faktisk på den måde presser 12 råd ned i tallet 10.     Men når 10 er bedre en 12…så må 2 være bedre end 10.

Særlig når nu de 10 råd er møntet på blot at spise sundt og blot til undgåelse af overvægt jf. fødevarestyrelsens egen hjemmeside, så kan jeg med sindsro sende kostrådene på slankekur og fjerne de 8 overflødige råd og lade de 2 til overs som virker, hver gang:

Spis varieret
Spis ikke for meget.

 

Ti nye kostråd: Sådan skal du spise for at leve sundt – Politiken.dk

Ti nye kostråd: Sådan skal du spise for at leve sundt – Politiken.dk.

 

Leve sundt!  Det lyder så absolut.
søgen efter det perfekte i en uperfekt verden.

som en kold sur vaskeklud, når du “tillader” dig et stykke god kvalitetschokolade efter en uges  perfektions ræs.

Jeg tror lige, at jeg kommer til at skrive et par blogindlæg omkring   blot at leve  sundere.   Eller som min gode ven Albert E sagde i sin tid:  Alt er relativt.

Stille sig op offentlig….på en hemmelig tjeneste

tja, bloggen er jo offentlig i forvejen, men besøgende skal selv holde øje.    Jeg tager lige skridtet videre: nu har jeg indstillet den til, at blogindlæg kommer automatisk på google+.

Nu kan der altså følges med via google+  om op- og nedture; causeri; almindelig brok samt succeser.

Det forpligter vel en smule at sætte handling bag ordene….og særlig når ordene kommer ud i det offentlige rum.

 

hjernen og krampen

Ja, nu skete det igen, at jeg holder bloggens læsere fast i åndeløs spænding (ja ja, der må fornemmes en vis form for selvironi).

Jeg fortalte forleden, at hjernen på en måde går i krampe, når man går på slankekur, men at man faktisk godt kan foretage noget, som gør at det ikke sker….og jeg lovede at jeg dagen efter lige ville skrive  hvad det er man kunne gøre.

Man kan bevæge sig fra en vane til en anden vane over tid. På den måde vil den nye vane ikke opfattes som en tvangsposition, som vil udløse en “halløj du…den måde at gør ting er ikke spor rar…og det skal du gerne gøre noget ved nu”-krampe.

Man kan træne sin hjerne væk fra chokoladebarer, lakridser, overspisning og hvad der kunne være af vaner man har.

Start med den vane som du opfatter som nemmest at give slip på og samtidig erstatte den med andet som er mindre kalorieholdig.
Tager du ovenikøbet en vane som fysiologisk giver en bredside noget på kaloriebalancen uden at du udøver vold på din oplevelse af vanen…jamen så vil resultatet komme helt af sig selv!

sprogbrug

Øv øv og øv.

En ellers fornuftig debattør har overtrådt Godwins Law.

Kort fortalt er, at Godwins Law er reglen om, at når man sammenligner en given situation eller handling med “hvad hitler gjorde” (eller andre grufulde regimer der har eksisteret i verdenshistorien), så har man egentlig ikke flere fornuftige argumenter at diskutere med, hvorfor man prøver at få modparten til at standse diskussionen med en almengyldig argument om, at grusomhederne som Adolf Hitler stod for er på en eller anden måde sammenlignelig med det tema man diskuterer.

Har skulle slankekoncepter med specifikke mad-/aktivitetsvalg have hitleriske karaktertræk.

Pardon my french, mon capitane.  Magen til historieløshed, disrespekt for dem der reelt gennemlevede helvede på jord.

Selvom man ser bort fra de historiske facts om, at det er var grufuldt hvad der sket i “das 3. Reich”, så forurener sammenligningen mellem Hitler vs. slankekure i den grad debatten med de billeder som nu kommer til at være ens meddebattøreres hoveder.

Ønsker man reelt at debattere mærkelige koncepter, men ikke placere mærkelige visuelle grufuldheder inde i debatten, så må man gøre noget  en bestemt genre indenfor skønlitteraturen har en fantastisk evne til debattere/italesætte alvorlige emner uden at relatere til historiske fakta, hvor vi alle har en mening om var noget møj der skete og man bør tage ved lære af historien.

Genren hedder faktisk noget så eksotisk som: Science Fiction

Fordelen ved Science Fiction er, at de verdener man besøger netop ikke behøvedes nævne noget DenGyldneTrekant eller fattige coca-bønder i Sydamerika for at kunne berøre narkoproblematikker uden at man rent faktisk kan tillade sig i debatten om afhængighed og det grufulde deromkring at gå ud af en tangent som ville virke grotesk, hvis man tog nærværende konkrete eksempler frem.   Se fx et afsnit af Star Trek The Next Generation, hvor der i et væk bliver debatteret problemstillinger om mindretal, handicap, vietnamkrig, racisme, aldersdiskrimination og  “avancerede” samfundsstrukter vs. tilbagestående ditto.

StarTrek har så blot den “ulempe”, at historierne tit er blevet stærkt inspireret af andre ScienceFiction-univser og har fået sig en  StarTrek-kappe/uniform på for at komme med i StarTrek-universet.
Men ideen med, at tage stærke emner op  og give dialogen lov til at gå ud af en tangent uden at man får smækket historiske facts i hovedet, som vil forurene debatten…den er intakt og meget interessant.

sikke noget sludder

http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article2101876.ece

Men det er også ekstra bladet.

Udgivet via WordPress til Android d. 20. september 2013

 

Tilføjet 21. september 2013:

Og lad mig da lige skrive en smule mere end one-liner.

Jeg vil da også gerne moderere mit udsagn om sludder-niveauet (de nørdede læsere har lagt mærke til den non-erotiske detalje i URL’en. Gad vide hvad googles søgealgoritme siger til det).
Tilbage til artiklen/udsagnet.

 

Artiklen i sin kort fortæller, at lightprodukter gør dig fed. Eller i det mindste udløser en zombieagtig adfærd hos dig, således at du “bevidstløs” og uden egen vilje rækker ud efter chokoladebarer, vingummi-poser/spande eller på anden måde ikke kan gøre for, at du æder løs af de fødevarer som er ikke-gavnlig i en vægttabsproces.

Mon mine læsere kan forestille sig hvad jeg har at sige til det?

 

 

tænke rigtigt, ej krampe

Nu ved jeg godt, at hjernen ikke er en muskel i traditionel forstand.
Og jeg egentlig ikke bryder mig omtale kropsfunktioner eller kroppen som en autonom

jeg vil nu alligevel tillade mig, at samligne hjernen med en muskel.

Har du nogensinde prøve at udsætte dine muskler for så meget unaturlig påvirkning, at de er gået i krampe?  Måske ikke under motion, men måske har du sovet i en unaturlig positur, således dine muskler har sendt nogle kraftige signaler til hjernen om, at nu må du gerne lige vågne for at lægge kroppen i en mere afslappet position.

På samme måde fungerer slankekurer også på din hjerne.   Du udsætter hele dit tankesæt, værdigrundlag og vanemønster overfor en så voldsom påvirkning, at hjernen på et eller andet tidspunkt “siger fra”.  Hvilket sker ved at opbygge en trang til alt det som du har forbudt dig selv gennem den tid slankekuren har været.  Denne trang vil du give efter før eller siden.

Læs med overmorgen hvis du vil vide, hvorledes du kan undgå en sådan hjernekrampe.   Forbliv i muskel-tankegangen….det faktisk lige til.