Spis som du sover.

Kender du nydelsen af at sove når man er træt?

Tænk at du kunne få en større madoplevelse når du venter med at spise til du er sulten.

Har lige en periode med søvnvanskeligheder. Og hold da op hvor nyder jeg søvnen når den overvinder tankeorkanen inde i mit hoved.

Udgivet via WordPress til Android

Lakrids

Det der med at se realiteterne i øjnene.

Undladelse af at spise lakrids i et år. Og vælge et æble i stedet for. Vægttab 5,6 kg.

Hmm nu har jeg på taget ca 10 kg på siden det gik bedst. Og jeg er begyndt at spise/æde lakrids. Uden at spare på frugten.

Jeg tror jeg har fundet forklaringen. Og hvad der kan gøres uden at øve “vold” på mig selv.

Udgivet via WordPress til Android

Toms direktør i radio

Den lokale DR-radiokanal P4 havde en talsperson fra Toms-chokolade fabrik til mikrofonen her i går (fredag 15. november 2013 om formiddagen), hvor vedkommende i budskab i den grad erkendte, at fjernelsen af afgift ikke vil gavne forbrugerne.   Uanset om det måtte være pris eller sundhed.

Han argumenterede med, at chokoladeafgiften gav statskassen ca. 400 millioner kroner pr. år.
Og det naturligvis havde indflydelse på hans indtjeningen i virksomheden.

Ok lad os da bare sige, at vi fjerner afgiften fra imorgen.   Og det så medfører en positiv indvirkning på virksomhedens indtjening.
Man skal lige huske følgende grundlære i regnskab:
En virksomhed kan kun tjene penge ved at sælge for mere end varen koster hhv.  sælge i større mængder. Eller en samtidighed af de to faktorer.

Nu har vi altså Toms chokoladefabrik,som tjener på varerne i den nuværende priskonstruktion inkl. afgifter.
Direktørens påstand er altså, at han vil tjene flere penge når afgiften fjernes.
Ok, det vil så ske ved at afgiftsfjernelsen slår direkte igennem på forbrugerprisen  dvs. en pladechokolade på 100 gram bliver 2,461 kroner + moms billigere end nu. Jf. toms egen webshop, så kan man købe 1,1 kg guldbarre for 175 kroner.  Eller afgift inkl.moms på 33,83 kroner.   dvs. ca 20% af forbrugerprisen er chokoladeafgift og dertilhørende moms.

Lad os sige, at afgiftslettens gives direkte til forbrugeren.  Det betyder, at den eneste måde Toms kan tjene flere penge er, at der afsættes mere end 20% mere chokolade.   Der er så et sundhedsmæssigt aspekt i chokoladeforbruget her til lands…… er det sundhedsmæssigt en god ide, at der forbruges mindst 20% mere chokolade her i landet?   Det må siges, at Toms ikke er særlig interesseret i, at det går godt for danskernes sundhed, når de er interesseret i at der skal sælges/forbruges mere af deres varer, når nu forbruget er på ca. 11 kg pr. indbygger pr. år dvs. det skal stige til ca. 13 kilo
(vi er vel enige om, at chokoladeforbruget her til lands har nået en størrelse, at det nok ikke er mere chokolade som er det mest hensigtsmæssige).

Lad os så gå over i den anden grøft og forudsætte at danskerne ikke spiser mere chokolade, men holder forbruget på det nuværende.  Hvordan kommer Toms så til at øge indtjeningen, når afgiften er væk.
Lad mig sige det lige ud:  Ingen prisændring for forbrugerne! men den manglende afgift ryger direkte ned i Toms lommer!

Jeg behøvedes ikke engang komme med lange argumenter og tankespind om dette.  Man kan nøjes med at se på de andre gange afgifterne blev sænket eller endda helt fjernet.
Jeg mindes en sodavandsafgift som blev lettet ganske betragteligt, men forbrugerne fik lov til at betale mere for varen.
Jeg har i flere omgange beskrevet fænomenet her på siden
Jeg mindes en fedtafgift, hvor priserne steg ved indførslen, men sjovt nok ikke faldt, da fedtafgiften [som i den grad ramte forkert, da den byggede på nogen helt forkerte faktorer] blev fjernet.
Hvad tror I selv, at producenter/detailhandel gør, når en afgift falder bort hhv. bliver sænket:   forbrugerne får lov til at betale det samme og der grines hele vejen ned til banken.

 

 

Og nu kommer prikken over i’et:

Det interessante ved chokoladeafgiften er, at den ikke pålægges fabrikken, men den chokolade/sukkervare som er til forbrug her til lands.
Dvs. selve produktionen og importen af chokolade/sukkervarer kan foregå uden afgiftsberigtigelse, men man kan udskyde afgiftsbelæggelsen til når varen udleveres til forbrug her til lands. Læs selv chokoladeafgiftsloven.
Og når nu både chokoladeråvaren bliver lavet af billige børnearbejdere for de fleste chokoladeproducenters vedkommende…..og selve afgiften for chokoladen kun er 24,61 kr. pr kilo.    Hvorfor koster chokolade så de sindsyge høje priser som det nu koster for forbrugerne.
Husk lige på, at den chokolade du køber syd for grænsen som produceres i Danmark, den er væsentlig billigere end hvad afgiftsdifferencen kan berettige.   De mennesker som laver chokoladen til Danmark hhv. til Tyskland…de skal have det samme i løn.  Maskinerne koster det samme uanset om de laver chokolade til Danmark eller til Tyskland.

Kunne det være, at “afgifterne gør alting dyrt” er det røgslør for at skumme fløden fra forbrugere, der ikke gider sætte sig ind afgifternes reelle sammensætning.

Det samme for så vidt med sodavand og øl.  Ja, der er afgifter på øl og sodavand….men der er altså ikke så meget afgift på, at det berettiger til en firedobling af prisen.
I sidste rundtur i Føtex så koster en 6’er-pak-dåseøl det samme som en 24stk-ramme af samme øl i Tyskland.