Tip 48: Fedtfjernelse, del II

Når du har lavet en sammenkogt ret i så stor en mængde, at der nok til to dage……så lige inden du varmer retten op på anden dagen, så har fedt samlet sig i øverst og er lige til at tage med en ske…….det er hvert fald en af de nemmeste fedt at spare er den du ikke spiser.

NB:  Du har naturligvis allerede fra starten tænkt over at reducere mængden af fedt allerede i første dags portionen…..men der kommer altså altid noget op til overfladen senere 🙂

En selv, Chris M, Per B, Phillip M, Inge K.

Jeg har lige taget et skridt tilbage fra nogen intense debatter omkring, hvilke vægttabsmetoder som er mest effektive for almindelige mennesker.

Midt i debatten slog det mig hammerhårdt.  Alle de slankeguruer, eksperter, opfindere eller hvad man nu kalder dem som har lavet et slankekoncept, hvor efterlevelsen af konceptet har medført et stort vægttab. Der bliver bagmanden (m/k) ofte hævet op til en – i mangel af bedre ord – gudestatus og man nærmest påsætter sig selv skyklapper, hvor kun det nævnte koncept naturligvis bør blive rullet ud til samtlige personer i dette herlige land og eksportpotentialet er enormt. Endvidere bliver andre koncepter talt ned, samt til formålet opfundne ulemper står i kø for at komme til som i et værre julesalgsmarked i NewYork.

Hvorfor tillægge disse mennesker denne   eneste ene status?

Når man har tabt sig en masse kilo og har holdt det gennem længere tid, så er det altså ikke coaches, psykologer, kandidater i human ernæring eller selvudnævnte vægtkonsulenter som har flyttet sig mentalt, praktisk, fysisk.   Det altså én selv!

At man har fundet inspiration hos Chris M eller andre er naturligvis vældig fint. Der hvor jeg savner noget:  selvros eller en afmålt mængde selvgladhed.

Man kender det fra de smalltalk-samtaler man har med kollegaer, venner og bekendte, hvor spørgsmålet vedrørende vægttabet er:  Hvad gjorde du?
Ofte svarer man gerne, at man har fulgt 3. mands koncept og vupti, så røg kiloene altså af en.
Jeg har fra nu af tænkt mig at svare:   Jeg bruger min forstand, har styr på mine følelser og jeg handler efter det dvs.  de3faktorer.
Først når spørgsmålet kommer, hvor jeg fik inspirationen fra for at lave de tiltag, så vil jeg nedtonende nævne: mine venner og familie, samt de 3-4 koncepter jeg har nippet de værktøjer fra som blev konverteret til:  de3faktorer.dk

Hvad er der egentlig galt i at man klapper sig selv på skulderen for det kæmpe arbejde man har lavet?   Hvorfor er det et problem, at man ikke må omtale sig selv som leder af ændringsprocessen mod det sæt vaner man har tillagt sig hhv. aflagt?
Nogen tror på DeDanskeVægtkonsulenter (det gjorde jeg på et tidspunkt); Nogen tror på Chris MacDonald (jeg kan bare ikke se, at jeg kan bruge ham på det niveau jeg er på…måske hvis jeg vil lave noget ekstremt på et tidspunkt); nogen sværger så til SouthBeach til at have reddet deres liv; Helt fjerde vil slet ikke undvære DrPhil i resten af deres dage osv osv osv.
Det jeg ikke kan undvære, at JEG har taget føringen i mad- og motionsvaner. Dertil har jeg læst en masse information om både objektive og subjektive grunde til at foretage de valg man nu engang træffer i løbet af en dagligdag.  Dermed ikke sagt, at jeg har stirret mig blind på et koncept eller bedre sagt: Jo jeg har.

Mit koncept går netop ud på at man træffer sine egne beslutninger baseret på lødig information, som man aldrig bliver færdig med at finde og man samtidig reflekterer over  nye metoder og tankegange i forhold til den proces man selv er igang med, hvorfra man så implementerer de teknikker og taktikker som er anvendelig for en selv til at fortsætte den gode stil man har indlagt fra tidligere reflektioner.

Tip 46: Suppefedt

Det ædleste er naturligvis at lave suppe helt selv fra bunden.    Findes der noget pragtfuldt.

En hjemmelavet hønsekøds-suppe er pga. de rette ingredienser noget af en fedtbombe, hvorfor det meget naturligt er at fjerne fedtet, som samler sig i suppeoverfladen (meget praktisk indrettet fra naturens side, hvis du spørger mig).

naturligvis opholder jeg mig i 2009 og ved derfor ved jeg naturligvis at suppemærket: Mou  er en vellidt grundingrediens i moderne suppetilberedning.   og ja, der er fedt i Mousupper.

Og hvis man kigger på fedtenergiprocenten, så er den ganske skræmmende høj. Dertil vil jeg lige nævne. Det er helt korrekt, men læg så lige mærke til hvorledes fedtenergiprocent bliver udregnet.    Procent i forhold til hvad?   Og hvad er til sidst på tallerkenen….for så virker fedtenergien ligepludselig ikke så skræmmende.

Prøv selv at lave lidt taltrylleri omkring fedtenergi-procent

Motion, hvordan kan man lade være?

Jeg har aldrig troet, at det skulle overkomme mig, at skulle sige at motion ikke kan undværes.

Nu siger jeg det altså: Jeg kan ikke undvære motion!

I de gode gamle dage, så havde jeg en smule den holdning, at når nu motion var så sundt, så skulle man da give det til de syge.

Der er de senere år sket et stort skifte i min tankegang omkring motion eller skulle jeg hellere kalde det: aktivitet udført med kroppen.
Undervejs i denne tankeforandring har jeg for øje, at aktiviteten bliver indarbejdet i min hverdag, så den til sidst er en naturlig bestanddel af hverdagen. Fuldt på højde med morgenmad (og dem som kender mig ved, at jeg ikke kan undvære morgenmad…dagen bliver helt forkert, når jeg ikke får morgenmad).

I samme åndedrag nævnes, at aktiviteten altså ikke bare kommer til mig, men jeg ligesom opsøger den via informationssøgning, småforsøg, mere intens afprøvning, eftertanke, mærke efter og herfra udrulning i en hastighed som passer mig, samt med en vis progression i udrulningen.

Lad mig tage volleyball som et glimragende eksempel på en type sport jeg tidligere ganske enkelt udelukkede fra de muligheder som kan tages fat i og jeg nu faktisk er har indløst spillerlicens til for at deltage i turneringer.
Min tidligere erfaring med holdsport havde opstillet en tankerække op i mit hoved som kørte på denne melodi:  Jeg har ikke noget erfaring med sporten –> når der skal vælges hold vil jeg alligevel blive valgt sidst –>> under spillet bliver jeg ikke spillet, hvilket gør jeg ikke får erfaring –> næste gang et hold skal vælges bliver jeg valgt sidst  og i sidste ende er jeg bare opfyldning på holdet, men total uden relevans for udfaldet….hvorfor dælen skulle jeg så være der?

Her i bagklogskabens lys indrømmer jeg gerne, at det dog var en nedslående tankegang….og den mangeårige overvægt ligesom var en helt naturlig konsekvens af “melodien”.

Ved volleyball er det heldigvis rigtig meget man selv kan gøre og spillet har en intensitet, så alle spillere skal bruges. Banen har også en tilpas størrelse, så man ikke rigtig kan “gemme sig” hhv. “blive glemt”.
Derudover har jeg oplevet noget jeg aldrig har oplevet ved andre holdsport: ros.
Damn, hvor det varmede og motiverede.  Naturligvis er jeg ikke Danmarksmester i Volleyball, men de gange hvor min indsats gør en afgørende forskel, så kommer der sandelig HighFives mv. til mig.   Hold da op  og det gør faktisk også, at det gør det lidt sjovere at lave de lidt sure øvelser eller ting der ikke umiddelbart giver mening.

Endvidere er jeg enormt glad for de motionsmæssige mellemstationer jeg har gjort siden jeg startede vægttabsprocessen:  cykling, motionscenter, dans og crosstræner. Det nyeste påfund er: svømning.

Hver eneste af de aktiviteter har givet mig en fysisk og mental baggage som her radikal anderledes end den tidligere melodi.
Ved cykling mærker jeg vinden i håret, benmusklernes malende arbejde på at skabe fremdrift, jeg er på nuværende tidspunkt den som overhaler andre og kun overhales af cykelbude & Co. (en mærkelig holdning, men det er nu noget fedt at overhale andre); flexibiliten i tid og navigation; at vide med sig selv, at man gør noget godt for sin krop (som man i parentes bemærket kun har én af); individualiteten, opleve det fede ved den gode kop kaffe, når man kommer hjem efter en regnbyge, samt vide med sig selv at man faktisk på den måde lægger fundamentet til andre aktiviteter.
Ved motionscenter har man mulighed for målrette træningen; er vejruafhængig; kan gøre tingene i sit eget tempo; man har gode muligheder for at måle ens fremskridt og niveau.
Ved dans skal man lige pludselig tage højde for andre end sig selv; der sker et samarbejde mellem to mennesker som i visse danse udvides til flere. Man får øget sin koordinationsevne mellem arme, ben, venstre og højre. Endvidere får man øje for de “taktiske” bevægelser for at komme fra formation til formation.
Crosstræneren giver udholdenhed, mulighed for at koncentrere sig om at være aktiv. Der er ligesom ikke nogen forstyrrende elementer, mens man tonser derudaf. Det giver mulighed for at træde igennem, mærke puls/hjerteslag og bagefter kan man nærmest mærke blodet strømme helt ud i de yderste kapillærer, samt ligesom ved motionscenteret: vejruafhængigheden.
Svømning er over i en helt anden kategori, hvor netop ro, stabilitet, gentagende flydende bevægelse, mulighed for mærke sin krop på en lettere måde, fremdrift uden superfart, strække hele skelettet og tilhørende muskulatur.

Og noget som jeg syntes faktisk er lidt interessant og jeg lige har observeret idag:  Det er faktisk også interessant at se andre – som er på et højere niveau – dyrke de aktiviteter man selv gør.   idag overværende jeg en volleyball-kamp på et noget højere niveau end det jeg selv spiller på og det gav faktisk nogen gode ideer til, hvor jeg – med mit nuværende udgangspunkt – kan blive bedre.

Tip 45: Sovsen, del 2

Hvorfor ikke lade råvarerne komme til deres fuld ret uden at sovse dem ind i ……sovs.

Selvom man foretager diverse fedtuddrivelser i bedste exorcist-stil, så er et af grundelementerne i sovs: fedt.

Man kender det fra den netop overståede griltid, hvor den nygrillede bøf netop ikke bliver sovset ind i en mere eller mindre kendt blanding af tykflydende vædske kaldet sovs.   Måske lidt sennep, men det er så det.

Eller hvad med smagen af en grønsag?
Porrer har en helt fantastisk smag og sammen med et lille drys dild kan det næsten ikke blive meget bedre.
Eller hvad med en omgang finsnittet hvidkål med en middelstærk karry….kan du sige kostfibre og mæthedsfornemmelse i skøn forening med SMAG.
Eller hvad med at droppe supermarkeds kedelige tomater og opsøg en rigtig grønthandler, hvor du får stilktomater, hvor du alene ved at røre ved tomater

En middag behøvedes ikke være en farvelade af smagsnuancer.   Ingredienser kan sagtens danse ballet på dine smagsløg uden glidemidlet kaldet sovs.

Tip 44: Sovsen

Her er nok mange danskere som vender al det slankeri tommeltotten nedaf……der skal edderhugme ikke serveres sauce (det hedder sovs i Jylland, når der ikke er nok) i det daglige.

Jeg siger bare, at det altså ikke behøvedes være smørsovs, opbagt sovs eller nogen af de andre klassiske fedtsovse.  Man kan sagtens lave ganske udemærkede lette sovse til forskellige retter.

Her i husstanden har vi fundet ud af, at Knorrs Bearnaisse (den klassiske) faktisk ikke tager skade af ikke at få smør eller sødmælk.   Skummetmælk, piske grundig og lade den koge bare lidt mere end hvad opskriften siger på emballagen, så er der faktisk sovs nok til de fleste familier i en mængde som er fornuftig.