Og nu til noget helt andet: husholdningsøkonomi

som min omgangskreds ved, så har husstanden her anskaffet en bil.

I den sammenhæng har vi undersøgt andre måder at skrue vores husholdningsøkonomi sammen på.
Og så kom jeg i tanke om en udsendelse på TV3 om personer som er ude i økonomisk uføre.

Ikke at husholdningsøkonomien er i uføre hos os, men nogen af teknikkerne kan sagtens bruges alligevel.

Fx har vi i vores husholdning fællesøkonomi. Med de fordele og ulemper (ulemper?) som det fører med sig.

For at styre den økonomi så har vi hidtidig haft hver vores lønkonto, hvor lønnen går ind. Fra lønkontoen går der så et fast beløb til de faste udgifter som der nu engang er (husleje, lån, forsikring, telefoni, internet osv osv osv osv…kort sagt: alt hvad der kan køre på en betalingsservice). Til lønkonti’erne er der tilknyttet Dankort til hver konto.For at styre, at alle pengene efter budgetten har fået hvad budgetten skal have ikke går helt fløjten har jeg sørget for, at hver Dankort konto havde x kroner til forbrug, hvor overskydende beløb kom over på en opsparingskonto…..og så tjekkede jeg ca. hver 2. uge om der stadig var penge tilbage på Dankortkontoen. Såfremt der manglede penge, så tilbageførte jeg penge fra opsparingskontoen til Dankort-konti’ene i nødvendigt omfang.

Rent visuelt ser det således ud:

En ting er helt sikkert:  for pengeinstitutterne er denne model en guldkalv.

Lad mig forklare.   Naturligvis tjener banken penge på at låne penge ud.  Det er boliglånet og billånet.  Det er ligesom bankens forretning.
På den anden side, så er der lønkonti’ene, budgetkontoen og opsparingskontoen, hvor der – i vores tilfælde –  oftest er en rimelig sum penge.  Nu ved jeg så ikke med alle andre banker – eller bedre sagt: det burde vist være almen viden – så får man meget lidt rente eller hvad der svarer til ingenting i rente ved at have pengene stående i banken.
Når man i en situation som vores kan have en god opsparing og penge-indstrømningen i starten af måneden gør at man faktisk stiller banken nogen penge til rådighed, som de er smarte nok til at låne ud til os selv….jamen, så svarer det faktisk en til, at man låner sine egne penge.  Og det er der altså ingen grund til, uanset hvor god eller dårlig ens økonomi måtte være.

Derfor er vi gået over til en anden model:

Fordelen ved denne model er, at nu lander alle indkommende penge (løn, nemkonto osv osv osv) på én konto. Denne konto er den samme som budgetkonto, bolig- og bil-lån, samt opsparingen er i.
Kontoen vil naturligvis i en årrække være i minus! Det er der banken får sine renter!
Men alle de penge som tidligere har stået på rentefrie-konti….de er nu med til at nedbringe den renteudgift som er på lånet som helhed.
Ulempen er –  den udgave af modellen vi har valgt – hvor man ikke får nedskrevet det maksimum, som er i den konto dvs. man SKAL huske, at det beløb som er til rådighed altså også indebærer en nedskrivning det lån man har.    Med en smule selvdisciplin og et excelark*, så kan det godt administreres. Ulempen ophæves dog af, at såfremt man har et lånebehov, så er man fri for at spørge banken igen om at låne til x-ting.
En anden udgave er, at kreditmaksimum nedskrives hver måned (ligesom et traditionelt lån), hvorfor man så ved, at det beløb som er til rådighed….er ens egne penge! Og igen skal man dog lige tage højde for såkaldte: “Hårde måneder” dvs. de måneder, hvor ens budgetkonto har nogen flere poster end ellers fx julimåned hvor mange forsikringspolicer skal betales.  Såfremt der opstår et nyt lånebehov, så skal man til banken og igen betale en masse gebyrer for låneetablering.

Af skattetekniske årsager, så skal pensionsopsparinger desværre stå på deres egne konti og kan dermed ikke være med til at nedbringe renteudgifterne yderligere.

Pga. mit eget temperament og lyst til at holde styr på forbruget, så er der lavet en dankort-konto til hver person.  Ikke for at kontrollere den enkelte person, men snarere for at kunne bedre holde øje med evt. misbrug af selve Dankort-kortene.
Og så den lidt prikære situation i tilfælde af, at den ene køber gave til den anden…uden at den anden skal vide noget om selve gaven, så er det nemmere at bede om, at kontoen ikke tjekkes op til fødselsdage, jul osv. osv. osv.
En anden ting som er fordel ved at have separate konti til Dankort’ene er de omtalte “hårde måneder”….de er ligesom ligegyldige, da det kun er de penge som er på Dankort’ene som er til forbrug.
Er der brug for ekstra penge, jamen så skal man i forvejen være god til at regne ud, hvor mange penge man kan tage fra fx opsparing hhv. budgetkontoen  uden at komme i underskud senere på året, samt at man skal lave en ekstra aktiv handling for at overføre penge fra “den store konto” over til Dankort-konti’ene.

*: Det har jeg så ikke lavet endnu, men det kommer….jeg skal nok oploade en skabelon her på sitet.

 

 

Skriv et svar