jamen. Det er svært at svare på. Ikke at jeg er gået rundt med en “sæk over hovedet” eller på anden måde været underdrejet.
Det er såend alt det vægttabhalløj og skriveri har ligesom forladt min fokusområde.
Jeg kunne vælge at dunke mig selv ovenihovedet med diverse former for skæld ud og selvbebrejdelser. Hvad vil det gøre af forskel?
Det nytter ikke noget at bruge energi på sige til sig selv, at man er faret vild i en uendeligheds sløjfe.
Jeg kunne også vælge at male en lyserød fremtid og nu bliver jeg til topsportsudøver. Vil det gavne at lægge en plan som man – inderst inde – godt ved ikke bliver til noget?
Et er et søkort at forstå, noget andet er et skib at føre.
Hvorfor begive sig ind på dydens smalle sti, når nu man qua sin erfaring ved, at balancegangen kun har kortvarig succes.
Jeg tror jeg vælger at tage de ting jeg ved, at jeg kan opnå. Og ad den vej igen starte turen på mulighedernes bredde motorvej.
Naturligvis skal jeg gøre nogen bestemte ting anderledes, men jeg vil starte med de ting jeg ved, at jeg kan overkomme. Glæde mig over disse ting, og bygge videre derfra.
Jeg kan starte med min nyeste last: Lakridser. Istedet for at spise lakridser, så vil jeg skrive om dem. se med imorgen.