Fed i fred

Jeg har – ligesom andre vægttabs-interesserede – med interesse læst Chris Bjerknæs’ indlæg i politiken forleden. Indlægget kan læses  her

Han berører det image som fede – jf. ham – andre mennesker, medierne og samfundet måtte have på de overvægtige/fede.

Det jeg syntes er interessant er, at han – i aftenshowet den 1. oktober 2013 – giver udtryk for, at hvis bare medierne og samfundet ville lade de fede være i fred, så ville han blive mere motiveret af et evt. vægttab.  Ligeså den anden person som var med i Aftenshowet.

Sikke noget sludder og “det er de andres ansvar”-tankegang for de kilo som man mener vil forsvinde i samme takt som omtale af overvægt i medierne ville forsvinde.

Langt langt de fleste overvægtige/fede kan i bund og grund selv bestemme hvilke medier de forbruger, hvilken mad de spiser, hvilken motion der dyrkes, hvilket liv der leves.
Der er intet i medierne eller samfundet som tvinger de overvægtige til at blive fastholdt i overvægten.
Tænk hvis den energi der blev brugt på at svinge ud efter medierne, samfundet, “den grå masse”  om hvordan overvægtige betragtes. at den energi blev brugt på at finde netop de mentale kolbøtter der med en afbalanceret tilgang til vægttab og på lang sigt vægtstabilitet.

Han argumenterer med, at de 11+1 råd der netop er offentliggjort gør det unødigt svært at sætte sig ind i kostsammensætning.     Jamen, hvad med at han gør en egen indsats baseret på fornuft, engagement og handling.   Kog dem ned til fx de to punkter jeg fik kogt dem ned til.  Ta’ hvad der kan bruges…lad resten ligge.    Det er jo det skønne ved det frie valg, der altså eksisterer.
Altså hvis han ønsker et vægttab.   Ønsker han ikke det, så bør han – pardon mit franske – i det mindste lade være med at stemple sig selv som offer for mediebilleder, gøre sig til det modsatte af anorektikere (der i den grad er et helt andet spektrum af spiseproblemer. Faktisk  i den grad en latterliggørelse af dem med anoreksi inde på kroppen eller familien).

Ja, man burde skamme sig: Ikke skamme sig over sin overvægt eller at man har svært ved det, men at skubbe anorektikere foran sig i debatten om, at det er samfundet skyld alt sammen.
Man bør simpelthen udvise så meget anstændighed i sin retorik, at man ikke tager gruppe frem, der har så mange andre mangeartede problemer end blot den fysiologiske modsætning af overvægt.   Det viser for mig i den grad mangel på empati, at det næsten er synd for Chris og meddebattør, at de ikke kan se forskellene.

Skriv et svar