den slags mad

slankemad
leve af grønsager
kaninføde
kedelig ædelse

ja, så er jeg igen faldet over måden man bruger sproget på, når det handler om vægttab.

Det er som om det er noget særligt at spise mad som gør man opnår et kalorieunderskud.

Jeg kan godt forstå, at det er noget særlig. Særlig i den forstand, at maden er anderledes i forhold til den mad som har givet kalorieoverskudet og dermed overvægten.
Det kan også være, at det er en overfortolkning af sprogbrugen, men jeg tror på, at den måde man omtaler sin mad på har meget stor indflydelse på hvordan man tilbereder den eller hvilke råvarer man vælger.

naturligvis er det “at leve af grønsager”, når man har valgt broccolien som aftensmad i 14. dage i træk; naturligvis er det kedelig ædelse, når kyllingefiletten er stegt fedtfattig til ørkensand; naturligvis tænker man kaninføde, når man tyer til den 10. daglige gulerod. Naturligvis er det slankemad, når man holder sig til lavkalorie-ingredienser og nærmest religiøst frasiger sig alle livets små glæder.

Hvad ville der ske, når man skiftede ordene ud med:

– variation
– smag
– kvalitet

Det giver straks nogen helt andre associationer – i hvert fald for mig.   Så er spørgsmålet vel bare, hvordan man får omsat ordene til dagligdag.
Og ja, det er noget af udfordring.  Det værste er faktisk, at man skal sætte sig ned og filosofere over, hvad man forstår ved variation, smag og kvalitet. Man skal tage stilling, man skal lade sig udfordre, man skal prøve noget nyt.
Nyt i den forstand, at man faktisk skal forlade sin trygge Rittersport; pizzaseddel og den trivielle tur rundt i Netto.

Skriv et svar