smaaskridt.dk: Priser

En ny stjerne på slankehimlen er igang med at se dagens lys.

www.smaaskridt.dk

Og faktisk med ganske fornuftige priser til følge.

Min almindelige købmands snusfornuft siger mig, at priserne er ganske fornuftige set i forhold til de andre internet-koncepter som findes.

Ser man endvidere på indholdet af produktet (afprøvet via gratis-tilbuddet), så er ens egen indsats faktisk ligeså stor som ved alle de andre koncepter.
Med den store forskel, at du ikke får udstukket faste rammer du skal agere indenfor.  Du får valgmuligheder ud fra det udgangspunkt du har og den retning du ønsker at gå i.
Du bliver heller ikke lovet nogen helt fantastiske ting, men du får serveret faktuelle oplysninger som du så kan omsætte til praktiske tiltag i netop helt din hverdag.  Uanset hvordan den så end måtte se ud.

Skulle der ske det, at du har en situation, løsning, problemstilling som ikke allerede er beskrevet, jamen så kan du selv være med til at knytte et vægtmæssigt sikkerhedsnet for dig selv og andre på en sådan måde at dine små skridt bliver til andres små skridt.

Det smarte ved smaaskridt.dk er, at man netop ikke skal marchere i en bestemt retning i en bestemt hastighed som en flok lemminger henimod den næste vægtøgning som er resultatet af slankekure som de er flest.

Hvis du allerede er godt igang med vægttab og er godt tilfreds med din retning og hastighed, så er der ingen grund til at købe et abonnement hos smaaskridt.dk

Hvis du tilgengæld er aktivt søgende efter en vægttabs-metode som tager udgangspunkt i dig og din hverdag, som tager højde for de ressourcer og muligheder som du har adgang til, så bør du afprøve det gratis tilbud.
Hvis du ikke er aktivt søgende og dermed er ligeglad, så havde du ikke engang gidet læse www.de3faktorer.dk 🙂

NB:  Jeg er stadig ikke på nogen måde økonomisk bundet op på smaaskridt.dk.  sandsynligvis køber jeg en 12 måneders periode og bliver aktiv på www.smaaskridt.dk’s debatsider.  Men særlige fordele får jeg hhv. ønsker jeg ikke at få af Per Brændgaard som er sitets ophavsmand.

6 tanker om "smaaskridt.dk: Priser"

  1. Jeg synes (se min kommentar fra tidligere) at dette bare er endnu et eksempel på danskernes måde at ville have tingene tilpasset dem fremfor selv at gøre den INDSATS det vitterligt kræver at tabe sig. Hvis de vil være 10 år om lige så mange kilo, fint nok, men jeg vil ikke!!!

  2. Deborah, hvem skulle man ellers have tingene tilpasset, hvis ikke sig selv? Selv har jeg tabt 14 kg på en måde der ligner små skridt og holdt de nu i over 2 år, + – et par kilo. Om 10 år er jeg ret sikker på at min vægt og form er helt fin. Små skridt er IKKE lig med ingen indsats, og det at man taber sig i sit eget tempo er kun en fordel, fordi man så får tid til at få psyken med.

    Carsten har du set, at Lene hansson også er startet på nettet?

  3. Hej Deborah

    jeg syntes nu, at smaaskridt.dk har en ganske anden tilgang til vægttab end alle de slankekoncepter jeg kender.

    Ved smaaskridt tager man netop udgangspunkt i det sted hvor den enkelte står. Man “udnævner” den enkelte til chefen for vægttabs-processen og smaaskridt er bare værktøjskassen som tages i brug for at resultaterne kommer.
    Der lægges op til, at man selv tager et ansvar…og vigtigst: man høster al afkastet selv i form af bedre helbred og afledte effekter på det mentale plan.

    Jeg kan kun anbefale, at du tager imod den 1 måneds gratis-tilbud og kigger lidt omkring på sitet. Ta’ lige in mente, at sitet er ret nyt, hvorfor der naturligvis kan være nogen ting som ikke er finpudset endnu og andre ting som virker lidt påbegyndt, men ikke helt så aktive som de kan være.

  4. Når jeg nu har lagt “hårdt ud” med min kritik, må jeg jo også hellere se, hvad det er. Når det er sagt, så er folk forskellige, og selvfølgelig (Inger) kan det da lykkes på den måde også. Jeg siger bare, at jeg personligt ihvertfald har brug for at udstikke ret stramme rammer, for ellers kører det af sporet for mig og det har jeg også set det gøre for en del andre. Det var det, der er min pointe!

  5. SmåSkridt-konceptet er ikke nogen hindring for at opsætte stramme rammer.

    Når det er stramme rammer du har brug for, så står det dig frit for at opsætte stramme rammer.

    Det som taler imod stramme rammer er, at efterlevelsesgraden på lang sigt er temmelig lille og de oprindelige overvægtsfremmende vaner ikke bliver afløst af et sæt vaner som understøtter normalvægtsfremmende adfærd.

  6. Hej Inger

    Ja, jeg har set LH’s internetprodukt. Meget komplekst at få overblik over og ikke spor billigt.

Skriv et svar