vægttab og religion

tja, har man været på en eller flere stramme kostplans-kure, så har sandsynligvis mødt udtrykket  “at synde” i forhold til den plan man vælger at lade sig underkaste.

Det kan egentlig godt gøre mig lidt hidsig. På flere fronter.

A:  Mad er ikke noget helligt som man kan frasige sig hhv. opstille på en her er den evige sandhed, hele sandheden og kun sandheden.  Mad er noget helt almindligt, ja nærmest decideret jordisk i den ene eller anden form.

B: På vegne af religiøse mennesker bliver jeg også lidt stram i betrækket, da  ///synd/// er noget man laver overfor den gud eller det religiøse adfærds-regelsæt som måtte stå i en eller flere bøger.   Denne gøre mad til “forbuden frugt” er på sin vis en bagatellisering af handlinger som i deres oprindelse er at gøre noget forkert overfor den guddom, hvor konsekvensen for ///at synde/// kan medføre en evighed i helvede.   Sådan en egenskab har mad altså ikke!  End ikke når man ser på den aktuelle VTEC-bakterie.

C: Man ender med at være upræcis i sit sprogbrug, når man oppisker en stemning omkring ordinære gøremål.  Betragter man fx havearbejde som Guds straf til menneskeheden, jamen så er græsslåning, hæk-klipning osv osv da også et kæmpe åg at bære.  Tilgår man tilgengæld havearbejde med nogen mere neutrale – eller skulle man fristes til at sige: jordnære – beskrivelser af arbejdet, jamen så vil man opleve, at gøremålet ikke slemt, som hvis man brugte en masser farverige udtryk.

D: psykologisk set giver ///at synde/// også mere eller mindre ubevidst bagslag i form af, at man beskriver sig selv om man ikke kan slå til…og når nu man har spist lidt chokolade eller spist godt sommerens grill-mad (eller måske bare grill-mad).
Når man undlader denne selvpiskende udtryksform, så kan man istedet starte med at acceptere den lyst og trang man måtte føle for den mad, som man har i tankerne eller foran sig på tallerkenen*.

*: eller hvor i planlægnings-/tilberednings-fasen nu er maden henne.

Jeg kan kun endnu engang opfordre til, at man neutraliserer sit sprogbrug. Ikke til det kedelige, men til det mere præcise. Over tid vil man opdage, at ens tanker om mad bliver mere nøjagtig, hvorfor det også bliver nemmere at vælge konkret i nu’et, men også mere taktisk under indkøbsturen gennem supermarkedet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.