Jeg har skrevet det før…og gør det gerne igen:

Stop nu den unødige vanskliggørelse af vægttab.

Mine indlæg om astrofysik, kemisk fabrik, magi og hjernekirurgi

Det forvirrer mere end det gavner.  Det gavner måske bare ens eget indkomstgrundlag, når man som ernærings-ekspert kan opstille den ene eller flere dilemmaer, gordiske knuder, som man tilfældigvis kun kan starte med løse ved at man køber produktX hos denne ekspert.  Det er også gerne et produkt som man skal købe igen igen for at det virker.

Det har samme troværdighed som en bankrådgiver, ejendomsmægler eller brugtvognshandler.

Jeg bliver noget knotten, når eksperter udtaler sig om, at det endnu ikke er klarlagt hvad der er årsag til fedme og overvægt.

Jamen, luk dog øjnene op og kig i personernes hverdag.  Se efter adfærd!

Man bliver altså ikke fed af gulerødder, men når guleroden er lavet til kage.
Man bliver heller overvægtig af én flødebolle eller fordi man tager elevatoren én gang.

Og ja, der kan snildt være nogen gener som giver en disposition for fedme…..men de gør altså ikke, at man æder kage, chokolade, vingummi mv.    Det valg træffer man selv.

Ligesom de valg man kan træffe for at mindske overvægten. Der er ingen magiske piller, stålsatte viljer eller modstandsdygtighed udover alle grænser.

Nej, der er en samling af valg en retning.   Valgene træffer man i overensstemmelse med egne værdier, tanker og muligheder.

Gevinsten (afkastet om man vil) er ens eget….og ovenikøbet skattefrit!

 

This entry was posted in Hjerne and tagged . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.