Hold så den hund i snor

Kære hundeejere.

Det er altså ikke så svært at holde hunden i snor, når I har en tur med vovsen.

Jeres hund er sikkert den sødste vovhund i hele verden, men I skal altså ikke regne med, at andre mennesker er ligeså henrykte over jeres vovse som I selv er, når I går en tur med den om Utterslev Mose.

Der er rigtig mange grunde til, at hunden skal holdes i snor.  Der er hensynet til dyrene omkring mosen, men så sandelig også hensynet til jeres medmennesker som altså også gerne vil nyde deres løbe/gå-tur rundt om mosen.  Den nydelse bliver altså ødelagt af, at jeres søde Fido ikke lige bliver holdt i den snor som I skal holde den i!

I kender jeres hund…og rigtig hjertelig tillykke med det.  Det gør andre altså ikke….derfor: Hund i snor

Og lige netop jeres hund kan ikke gøre nogen fortræd….jamen det kan andre mennesker altså ikke vide, derfor skal også din hund i snor.

På forhånd tak!

 

Overtrædelse af HundISnor-påbuddet er faktisk en overtrædelse af ordensbekendtgørelsen fuldt på højde med at tisse på gaden eller opføre sig uterlig på anden vis!

image

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.