ja, så fik jeg da prøvet det.
Her et par staldtips til netop den tur:
Vandrestøvler: Nej; Vandresko: ja
For netop TheGreatGlenWay er der fine skov-veje&stier hele vejen igennem. Indrømmet nogen ganske få strækninger er mere stejle end andre, men vandrestøvler er skudt over mål.
Vandresko eller andet stabilt fodtøj som ikke er støvler er rigeligt!
Naturligvis sko som kan tåle lidt vand og smuds.
Særlige skoindlæg
De såkaldte Superfeet-indlæg var da lige til at lukke op og ….. i.
Det er da nok det værste produkt jeg nogensinde har spildt penge på.
Beklageligvis opdagede jeg først lang tid efter den måneds returret, at man kunne få pengene tilbage. Forresten en underlig returpolitik om en indsendelse til selve producenten…og ikke bare til aflevering til forhandleren.
Da jeg halvvejs på turens første dag havde taget indlæggene ud, så fik mine fødder plads til at udfolde sig….helt fantastisk ikke opleve en omgang kinesisk tå-sammensnøring.
Superfeet min bare r.v.
B&B-frokostNu skal man passe på med at dømme et lands befolknings evne til at lave frokoster ud fra hvad man måtte få på B&B-overnatningsstederne på ruten. Men hvidt brød med kedelig pålæg (herunder: ost) er altså ikke lige min kop the.
Min anbefaling: Lad være med at tage B&B-frokosterne.
De koster et sted mellem 4-6 engelske Pund [35-53 kroner].
Køb hellere hjemmefra REAL-morgenmadspakker [ja, de koster lidt mere men til gengæld får man bedre mad]. De er ganske fremragende til vandringsfrokoster. Fylder ikke særlig meget, nemme at tilberede, smager udmærket for langtidsholdbar mad at være og medtagning af affaldet er også ganske nemt [maden er i maven og emballagen kan foldes sammen].
Grej
Vandrestave fik vi lånt, men ikke brugt. Vi kunne ikke finde ud af at folde dem ud, så de forblev stabile.
Klapstole: Go’ ide til at nyde frokosten på. Der er nemlig ikke for mange bænke eller siddemuligheder på de enkelte etaper. Vi havde 3ben-foldestole med.
De fylder ikke meget og kan holde til en vægt på 150 kilo.
Vanddunke: Husk beholdere til drikkevand eller andet, hvor man har mindst 2 liter vand med pr. dag. På varme dage endnu mere, men dem havde vi ikke nogen af.
Nogen mener, at man skal have 3-4 liter vand med. Det oplevede jeg ikke som nødvendig, men vi er naturligvis alle forskellige.