Jeg personlig har for mange år (2002) siden svoret, at man sagtens kunne tabe sig vha. kost alene. Rent kalorieberegningmæssigt er det også fuldstændig korrekt. Man skal for så vidt bare indtage færre kalorier end man bruger, så smeltet fedt nærmest af kroppen.
Motion har sidenhen sneget sig ind i min dagligdag, hvor konsekvensen ved udeladelse af motion resulterer i øget irritabilitet, dårlig humør eller på anden måde at negativitet får mere plads end hvad der er rimelig for mig selv og min omverden.
Særlig min daglige cykeltur til/fra arbejde skal vejret helst ikke afholde mig fra i alt for lang tid.
På nuværende tidspunkt ved jeg ikke om jeg er udsat for den menneskelige reaktion om fortrængning, men jeg har faktisk lidt svært ved at komme i tanker om alle de gode grunde jeg havde for ikke at udøve motion.
Alle mine tanker omkring motion kredser om alt det positive der sker i kroppen og musklerne, i tankerne og følelserne, når det malende tråd i pedalerne bringer mig frem til arbejde og hjem igen….eller under volleyballspillets intensitet…eller svømningens evige ja nærmest meditative gentagen af de samme bevægelser….eller crosstrænerens Kj-tæller giver mig sved på panden.
Hvorfor jeg nærmest bliver nød til at spørge: Hvilke gode grunde findes der til ikke at udøve motion?