Nupo. Ikke den barske

Jeg tager på en Nupo kur.  Og ja jeg har tidligere skældt ud på pulvre og andre mad erstatninger.
Jeg vælger dog alligevel en kur nu. Og det er nemlig hvad det bliver.

En midlertidig periode, hvor jeg sætter hverdagen på hold. Madmæssig.

Og så alligevel ikke. Det er nemlig ikke den klassiske/barske nupoplan. Jeg vil tage en portion som erstatning for den eller de måltider som jeg ikke føler noget savn at erstatte. Kan jeg undvære traditionelle måltider en hel dag så gør jeg det. Sådanne dage være sjældne og socialt urealistiske.

Det måltid jeg nemmest kan erstatte med Nupo er morgenmaden.
Frokosten bliver svær 5 ud af 7 dage, da jeg er på arbejde. Pt. har jeg ikke så meget interaktion med andre mennesker mens jeg arbejder, så min frokost vil være min “sociale livline” for ligesom at få en fornemmelse af hvad der rører sig udenfor min arbejdsmæssige osteklokke. I kantinen er det så heldig, at man kan vælge forskellige størrelser på tallerkner, hvor jeg bevidst går efter den mindre størrelse.

Aftensmaden kunne jeg vælge at erstatte med Nupo også, men jeg vil dog oftest lade være, da jeg ikke ønsker at miste fornemmelsen af – det meste af tiden – hjemmelavet mad.

Så ja, jeg tager en NUPO-kur, men en variant som passer ind i min hverdag.
I NUPO-terminlogi bliver det  Nupo kuren + 10 brikker

Om jeg rammer præcis 10 brikker skal jeg ikke kunne sige. Det eneste jeg ved er, at jeg vil praktisere Sandhed nummer 1 omkring vægttab:

energiindtag < energiforbrug  = vægttab!

Gennem længere tid har jeg praktisere ligevægten mellem indtag og forbrug…..og nu skal der altså ske noget i nedadgående retning!

Skriv et svar