STOP: Standse, tænke, observere, progression

Egentlig noget man bør gøre lidt oftere i en stresset hverdag….det kunne være, at det ender med at hverdagen ikke ser så stresset endda.

Prøv STOP.

Standse. Naturligvis ikke et sted, hvor du så bliver hamret ned af en lastbil eller på anden måde kommer til skade.
Ganske enkelt at holde op med at lave noget.  Sæt dig på en stol! Læg dig på gulvet!   På et mentalt praktisk plan: hive stikket ud!

På den måde er fundamentet for noget fantastisk blevet skabt:  DU etablerer en mulighed til at være dig selv, kun dig selv. Du skaber et psykologisk helleanlæg, hvor du lige får mulighed for at tænke over tingene.

Tænk lige over hvad du har lavet i løbet af dagen; hvad du har tænkt dig at lave; eller tænk over hvordan du vil agere overfor din ægtefælle, barn, kollega, chef, medtrafikant.  Kombiner din tænkning med de ting du observerer.

En observation er noget du oplever uden at du interagerer med det objekt du oplever.  Fx når du observerer en samtale mellem to personer. Eller bare ser en person som gør noget du ikke gør. Din tænkning kan du lade gå i retning af, at hvad du ville gøre i situationen eller hvad der skal til for at du gør det personen gør.  Lav en lille tankeleg.

Eksempel du kører i tog eller bus.  Udenfor ser/observerer du en folk der cykler.   tænk nu tanken, at du sad på en af de cykler.   Hvad gør de tanker ved dig?  Bringer dine tanker dig i retning af, at lysten til at cykle vækkes, samtidig med at der rumstrerer tanker som taler imod cykling.  Fortsæt tankelegen i retning af hvilke fordele og ulemper som der er i hvad du gør nu og hvad du gør, når du cykler.  Sørg for, at din tænkning foregår i en progression henimod en ændring, når du standser med at standse.

Den næste gang du standser, så tænk over hvad du har observeret siden sidste gang….og tænker du mon noget andet nu eller hænger stadig fast i oprindelige tanker?  I førstnævnte har du skabt en progression henimod et nyt sæt tanker.

www.de3faktorer.dk

Skriv et svar