Livstils-Lotto: Spil disse tal og du er den sikre vinder!

Endnu en spam-mail om du har vundet astronomiske beløb.

Nej, naturligvis ikke, men hvis du dagligt “spiller” på disse numre, så kan du ikke gøre andet end at vinde i livsstils-lotto.

2

Her taler jeg om litermængden af vand som du bør indtage på den ene eller anden måde.  Sukker-sodavand og -saftevand tæller ikke, da du får kalorier med i den sammenhæng.

Hvis ikke du ønsker at måle dig til 2 liter vand hver eneste dag, så hold øje med farven på din urin.  Hvis den er mørk gullig, så drikker du for lidt….er urinen “klar og lysegul”, så har du drukket rigelig.   over tid finder du det vædske indtag som passer.

Når du dyrker motion, så øges din naturlige tørst pga. øget svedproduktion.  Når du dyrker motion og du oplever “tør mund” vil jeg mene, at der er lidt lang tid siden din sidste vandpause: Drik vand!

6

Du har hørt det før  6 om dagen. behøvedes jeg komme nærmere ind på, at det er mængden af grøntsager og frugt der er tale om.  Jeg er godt klar over, at de officielle kostråd anbefaler 6 stykker (600 gram) pr. dag….men for nogen er det altså total uoverkommelig.  Hvis dine nuværende kostvaner indebærer 50 gram grønt&frugt…hvad med at øge til fx 100 gram….og når du har vænnet dig til det, så øg igen med en mængde som du har det godt med.

Istedet for at tænke i absolutter så tænk i relativitet:  hvad kan jeg gøre som er bedre end det jeg gjorde før?

12

Tidsrum mellem lægebesøg målt i måneder.  uanset om du føler dig syg eller ej, så ta’ lige en snak med lægen omkring fx diabetes, forhøjet blodtryk og andre “langsomme og usynlige” sygdomme. Der er naturligvis symptomer på diabetes og forhøjet blodtryk, men så har du det allerede, hvilket faktisk betyder at kroppen allerede har taget – i mangel af bedre ord – skade.
Hvis du nu mindst 1 gang om året lige tager forbi lægen og får målt de nævnte ting, så kan tidligere varsler omkring netop diabetes og forhøjet blodtryk afværge et højt medicinforbrug eller “lade stå til”-skader.

De fleste praktiserende læger har åbne konsultationstider, hvor man kan dukke op uanmeldt.  For prøvetagning om blodsukker, så er smartest at komme fastende, men aftal med lægen hvad der konkret skal gøres.

15

Ok, det har så ikke så meget med vægttab at gøre, men mere et perifært tiltag man skal gøre, når man nu er ude på løbe-/cykelturen.  Nemlig solfaktor 15.

25

Den meget omdiskuterede BMI bør ikke være højere end 25. Og ja, jeg kender godt undtagelsestilfældene fx bodybuildere, elitesportsfolk mv som bliver klassificeret forkert jf. BMI-konceptet, men husk lige på hvorfor man kalder det for undtagelser.

30

Fysisk aktivitet i minutter.  Din krop er bygget til det! Den eneste du snyder er dig selv.

Tillægstallet: 8

Søvn. Du har brug for det. Du kan ikke sove på forskud eller undlade. På netdoktor.dk nævnes 7½ time for gennemsnittet, men man kan jo ikke spille lotto på have halve tal, så jeg runder op til 8.

En tanke om "Livstils-Lotto: Spil disse tal og du er den sikre vinder!"

  1. Ha ha, meget sjov artikel du har fået skrevet her.
    Jeg oplever også selv tit at en god spredning af tal fra bund til top, oftest resulterer i gevinster.
    Jeg spiller meget på ……og ….. og begge steder bruger jeg ofte kombinationer der indeholder specifikt, 2 el. 3 samt 32 el. 34. + du skal altid huske tallet 7, det bliver af en eller anden grund tit udvalgt. 🙂
    Mvh John.

Skriv et svar