Downsizing – and what to do

Jaja, det bliver da ikke nemmere for forbrugerne.

Og hold da ferie, hvor kan jeg da forstå producenternes holdning, at man ikke vil sælge noget til de fede. Eller bedre sagt: det vil de godt, men de vil ikke tydelig fortælle de fede, at de er fede!

Nu kunne jeg så vælge at skrive en længere artikel om det uretfærdige i, at man nu ikke længere kan bruge tøjstørrelse som “måleinstrument” i forhold til ens kropsstørrelse. Der er vel ingen uenighed om, at det ville have været genialt, såfremt det kunne lade sig gøre. Pga. “det frie marked”* så giver man desværre den rammebetingelser for størrelsesmæssige udskejelser.

*: praktisk set betragtet er det jo ikke frit for andre end udbyderne. I hvert fald hvad angår standarder. For hvis standarden ikke passer udbyderne(en), så laver han/de bare sin egen. Gad vide om, hvornår man må lave sin egne kiloangivelser eller centimentermål. eller hvad med hastighedsgrænser, eller hvad med grænsen for samtykke i forbindelse med borttagelse af en rørlig ting.

Forbrugeren har ikke en jordisk chance for at sætte standarden……kun mulighed for at affinde sig med, at det bliver mere og mere forvansket hvad han skal til at købe for at vælge det sunde valg.

Hvad kan man så bruge som “måleinstrument”? Tja, der er jo stadig afstands-enheden som i daglig tale kaldes for centimenter; eller mængde-angivelserne som i daglig tale kaldes for kilo.

Og ja, det skal så laves én oversigt over hvad diverse tøjproducenter kan finde på at kalde deres tøjstørrelser. Oversigten skal naturligvis have centimenter som udgangspunkt.

Måske en opgave for forbrugerstyrelsen eller varefakta?

Skriv et svar