OPDATERET Observation

opdateret den 09. juni 2010

Det er vel også noget værd
Én bar Double Up POP bedre end én Mars-bar.

Jeg takker Torben Kristensen for faktuel information om Double Up POP produktet.

Og naturligvis skal jeg straks opdatere mit indlæg med reel information og en deraf afledt nuanceret holdning til produktet

Jeg har i et andet indlæg sat andre produkter stævne på deres næringsindhold. Og Double Up POP er velkommen til at “joine the battle” som det vist nok hedder på nydansk.

Kort fortalt er næringsindholdet pr. 100 gram på de andre produkter:

Chunky Cocomo Nutty Mars-bar Double Up POP
Kalorier 480 470 430 449 450
Fedt 9,5 8 8,5 17,4 16
Kulhydrat 46 45 54 69,3 70
Protein 27 27 19 3,7 5,5
gram pr. bar 35 35 35 57 22g

Det er nogen interessante tal som dukker op.  Når man sammenligner pr. 100 gram så er er det altså de nøddebarer som er foran i fedtfattigheds- og protein fronten.
Mars og Double Up Pop giver hinanden kun mulehårs forskelle på de forskellige faktorer.

Der hvor Double Up POP får et flueben frem for alle andre er, at én bar kun er 22 gram!
Og det er faktisk et skulderklap værd herfra.
Det er for en gangs skyld ikke mega-, giga- eller jumbo-, men small is better.

Man kan ikke løbe fra, at produktet stadig indeholder tomme kalorier på den lange bane.  Det bliver faktisk ikke engang maskeret eller talt ned.  Torben oplyste uden politiker-svar de faktuelle informationer.

Står man i supermarkedet og skal vælge Marsbar eller Double Up POP, så er sidstnævnte at foretrække.
(((min mavefornemmelse siger mig, at der er 2 barer i én pakke Double Up POP, men det vil vise sig, når jeg været i supermarkedet næste gang. Hvis jeg har ret, så husk at gemme én bar til næste gang du har lyst til chokoladebar eller del den med en ven)))

Andre valg længere nede i supermarkedets grøntafdeling ville være meget bedre.  Double Up POP forsøger heller ikke at konkurrere mod æblet, jordbærret eller melonen.

Jeg har ikke selv smagt produktet, så jeg baserer min tekst alene på de oplysninger jeg har fået.
NB: Double Up POP indeholder færre kalorier end NUPO-baren 🙂
NB2:  Jeg er ikke blevet truet, overtalt eller på anden måde motiveret for at skrive opdateringen.

Den gamle tekst af indlægget:

    Jeg fik desværre ikke se kalorieindholdet på produktet, men sundt lyder det i hvert fald ikke til.
    Derudover skulle produktet ovenikøbet være dansk opfundet.
    Velbekomme

3 tanker om "OPDATERET Observation"

  1. Hvorfor lyder det ikke sundt? Mørk finvalset belgisk chokolade med 62 % kakaoindhold og majs – et meget rent produkt, når man ser bort fra, at man selvfølgelig skal forbrænde kulhydraterne. Der er faktisk ikke mange barer med lavere kalorier og fedtindhold (3,7g per bar) end Double Up POP – og så er der over 6 % kostfibre i, foruden antioxidanter og 5,5 % planteproteiner.

    Majsene er selvfølgelig poppet uden salt, olie, fedt osv.

    Et godt 100 % dansk opfundet, ejet og produceret produkt! Hvem sagde fordomme… 🙂

  2. Hej Torben

    Tak for din kommentar. Den er faktisk værdsat og savnet.
    Jeg savner stadig næringsinformation for at kunne vurdere i forhold til andre.

    Det kan sagtens være relativt til andre chokoladebarer som er usundere og derfor kan Double Up POP være et alternativ.

    Jeg skal nok også lade være med at komme med fordomme om mængden af tomme kalorier i Double Up POP, da jeg ikke kender næringsindholdet.

    Måske kan du oplyse mig disse?

    Med venlig hilsen

    Carsten Riis

    NB
    Jeg har tilladt mig, at slette den anden enslydende kommentar du sendte 5 minutter tidligere.

  3. Her er lidt yderligere informationer:

    Ingredienser: Majs, hvedeglukose, melis, kakao, kakaosmør, emulgator (soyalecithin), vanille.

    Per bar/ 100g:
    Energi 101kcal./ 450 kcal.
    Protein 1,24g/ 5,50g
    Kulhydrat 16g/ 70g
    Heraf sukkerarter 10,8g/ 48g
    Fedt 3,6g/ 16g
    Heraf mættede fedtsyrer 2,25g/ 10g
    Antioxidanter (ikke angivet på pakningen)
    Kostfibre 1,35g/ 6g
    Natrium 0g/ 0-1g

    Samtidig kan jeg oplyse, at efter de foreløbige reaktioner fra interessenter og forbrugere, arbejder vi (Double Pop License ApS) på en “anden generation” af Double Up POP, nemlig mere fedtfattig, med flere kostfibre end en gulerod og andre positive elementer, der er oppe i tiden, hvor folkesundheden er højt på dagsordenen. Et samarbejde med WW er inden for rækkevidde, foreløbig i Tyskland og i Norge.

    Vi har selv opfundet og taget patent på baren, der er en nyskabelse blandt chokoladebarer og den kan (indtil videre) kun produceres i Danmark.

    Med venlig hilsen
    Torben Kristensen

Skriv et svar