Træningens indre logik

Forleden skrev jeg noget på smaaskridt.dk om, at fange en problemstillings indre logik.

Logik er, når man tager en række oplysninger i forhold til hinanden og drager en konklusion baseret på disse oplysninger.

En klassisk logisk konklusion er:

“En sten kan ikke flyve. Morlille kan ikke flyve. Ergo er morlille en sten!”

Rent logisk holder den fint. I virkelighedens verden er det naturligvis noget vrøvl.

Det er naturligvis ikke sådanne indre konklusioner jeg leder efter.

Den type logik jeg fisker efter er mere i boldgaden om  selvopfyldende profetier.
Indenfor motionens verden er der lange og intense debatter om hvilken træning der er bedst.  Nogen snakker pulstræning, styrketræning, holdsport, individuel præstation og ja di da da da..

Prøv lige og træd ud af den retorik og se på hvad træning/motion egentlig er for en størrelse så’en oppefra set: Motion/træning er en gentagen fysisk aktivitet som udføres med kroppen.  Om du hiver håndvægte, sveder tran til spinning eller løber efter en bold…fløjtende ligegyldig……sålænge du gentager motionen, så er det god motion.

Så den bedste træning/motion du kan foretage er altså:  Den aktivitet du dyrker igen igen.

Hvis alternativet til fysisk aktivitet er at sidde på sin flade….så er alle motionstyper gode.   Særlig for os som ikke har dyrket motion fra barns ben hhv. ikke er så frygtelig elitesports-agtige, så er den bedste motion altså ikke den vi laver hver fjerde måned….men den vi med langt lavere intervaller mellem aktiviterne fx daglig.

Skriv et svar