Tag-arkiv: sex

Undskyldning nr. 6: Kedelig

For at være lidt kynisk:  Det er altså også kedeligt at have livsstils-sygdomme!   Alt det renderi fra lægeaftale til lægeaftale på mere eller mindre aburde tidspunkter, som til tider ovenikøbet resulterer i forsinkelser, så selv DSB kan opfattes at køre til tiden.

Undskyldningen kedelig hentyder oftest til selve aktiviteten er kedelig.
Jamen jeg kan da kun sige, at aktiviteterne er kun så kedelig som man gør dem til.

Der findes aktiviteter til en vid portefølje af “mentaliteter”.

Holdsport er god, når man ønsker struktur i sin træning. Det at møde op til bestemte tider og steder kan gøre, at man er opmærksom på at møde op.
I træningslektionerne er det op til holdet og træneren at finde aktiviteter som både er sjove og interessante samtidig med at den enkelte spiller bliver bedre til spillet, men også får oplevelsen af at det gør en forskel at netop han/hun møder op til træningen.

Individuelle aktiviteter er rigtig god, når man har en mærkelig kalender fx skifteholdsarbejde eller på anden måde ens daglige rytme ikke passer ind til faste tider og steder.
Indenfor de individuelle aktiviteter fx løb kan man snildt finde en rute i en nabolag som indbyder til forskellige løbelege.
På min crosstræner kan jeg fuldstændig selv bestemmer hvilket “program” jeg har lyst til at køre netop idag.  Er jeg til coopertesten; intervaltræning.   Uanset hvordan jeg skruer programmet sammen, så er det stadig væk et svinghjul som skal drejes og en tshirt som bliver gennemvåd, men processen undervejs er forskellig.

Der er også aktiviteter som gøres på bestemte steder, hvor stedet har mulighed for forskellig træningsformer og tiden er som det nu passer ind en travl kalender.

Endvidere kan man også få indarbejdet en masse fysisk aktivitet ind i sin hverdag uden på nogen måde at “gå til noget”.

Husk på, at fysisk aktivitet er endorfin-fremkaldende og afhængigt hvor meget man går til den, så giver motion ligeså meget endorfin som sex.

Villig!

Nej, nu ikke seksuelle tanker her.

Overskriften dækker over den forskel i tankegangen hos dem der har succes i gennemlevelsen af en drøm og dem som hænger fast i en eller anden drøm uden at gennemføre den.

Eller sagt på en anden måde:  Dem som opnår det de vil opnå vs dem som ikke gør.

Jeg taler naturligvis heller ikke om at snyde nogen (uanset om vi taler mennesker eller systemer) eller sig selv.  men dem som er villig til at hoppe ud over ens egen skygge.

Netop ikke snyde sig selv ind i en mærkværdig tankegang om at tid, skæbne, medmennesker løser tingene, men at netop egenindsatsen NU er afgørende for resultater på kort OG længere sigt.

Spørg ikke dig selv hvad du kan lave. Det giver stramme bånd baseret på din hidtidige adfærd.

Spørg hellere:  Hvad er jeg villig til at lave? Og vil det medføre det resultat jeg gerne vil opnå?   Er du villig til at bruge din tid på at lave noget anderledes?

Eller er du villig til at gøre det samme som du hele tiden har gjort? Hvis ja, så spørg lige dig selv:  Har du opnået det du ville med det du gør?

I bund og grund skal du spørge dig selv om du er villig til at gøre det rigtige?


www.de3faktorer.dk