Overvægt; samfund vs. individ

Dillemma!   Er noget af det første som støder min mentale storetå, når jeg hører om at “man” skal gøre noget ved overvægt.

Denne “man” er sjovt nok en grå størrelse fx samfundet, industrien, folkeskolen eller noget fjerde af en størrelsesorden, hvor man som individ ikke har en jordisk chance i himmerige for få rykket noget signifikant.

Og ja, naturligvis kan “man” sagtens gøre /noget/. Og jeg ser på den virkelighed som man kan slå op i statistikker om hvorledes overvægten har udviklet sig de senere år, så er det man har gjort indtil nu ganske ineffektiv dvs. når der skal gøres /noget/ skal der helt andre værktøjer til end: kampagner, selvopfundne misinformations-ernæringsmærker eller motionsprojekter.
To af tingene er sikkert udført i bedste mening, men resultatet på stor skala er desværre ikke særlig opløftende.

Der findes faktisk en gruppe mennesker som egentlig faktisk ved hvor skoen trykker.  Det er dem som har skoen på: De overvægtige selv!

Om jeg fatter, at debatten ikke drejes væk fra: Nogen må gøre noget for de overvægtige.   Og istedet indstille frekvensen i retning af: Halløj kære overvægtige….såfremt du vil af med din overvægt, så engager dig i din egen proces. Brug dig selv, dit netværk og lødige informationskilder til DIN proces.

La’ vær med at vente på at “man” svinger en tryllestav og lader en appelsin falde i turbanen.

Den vigtigste person som kan gøre noget er: dig!

Du har muligheden for at finde dine vaner.
Du har muligheden for at finde de(n) ændring(er), som gør at de overflødige kilo bliver færre.

Det er dig, som skal leve med de valg du træffer fra nu til nu og fremover.

Det er din indsats som bliver belønnet i kraft af, at vægtgrafen ligner en dårlig aktiekurs.

Jeg har tidligere fortalt om, at man ikke kan tage sig sammen eller bygge sit vægttab på viljestyrke.
hvilket stadigvæk er 134½ % korrekt.

Det drejer sig faktisk ikke om at placere et åg, der ikke kan løftes eller tatovere skyldfølelse i panden på en eller flere overvægtige.

Det drejer sig om at træffe nogen fornuftige valg, som tager højde for hverdagen i alle dens afskygninger.
Jeg tror personligt på, at overvægtige er intelligente mennesker og dermed egentlig godt ved at Rittersport ikke har noget med ædle idrætsaktive riddere at gøre eller Bounty har noget at gøre med en romantisk sejltur i Stillehavet.

Nu er kan jeg allerede høre protestkommentarene om, at jeg ikke tager følelseslivet med processen.
I så fald har jeg vist ikke gjort klart nok, at de3faktorer.dk netop tager højde for ALT hvad en slankeproces indebærer:  hjerne, hjerte, indkøbskurv.
Naturligvis er der følelsesmæssige aspekter i at tage ens indgroede vaner til revision og foretage fornødne ændringer.
Skulle det vise sig, at man syntes, at man føler sig helt alene med ens egne problemer, så kan jeg allerede nu røbe, at den eneste som kan gøre opmærksom på, at du har problemer er sjovt nok: Dig!    Sæt ord på dine problemområder!  Aktiver dit netværk; Bliv del af et netværk.  Der er ikke nogen “man” som lige pludselig får den åndstanke at lilledu måske kunne tænkes at have et eller andet udefinerbart som der er brug for at få taget hånd om.
Det vigtigste – syntes jeg – ved følelsesmæssige problemstillinger er: overblik.
Hvilke issues kan du selv håndtere og hvilke har du behov for hjælp udefra?  Jo mere afklaret du er om dine problemområder desto bedre kan andre komme med input til dig?
Det kunne ske det fantastiske, at når du har sat ord på dine problemstillinger, at du kan nedbryde dem i mindre stykker…og dermed selv kunne håndtere dem.

Man kan med andre ord sige, at man skal finde de rette værktøjer til de rette opgaver/problemer?

Har du videnshuller på ernæringsområdet, som gør at du indtager for mange kalorier af den ene eller anden måde ….så opsøg viden, der ser på den måde du gør tingene på nu….og som kan give dig ideer til en eller flere ændringer du kan gennemføre. Mad skal ikke bare være noget du æder, men noget man indtager fordi det er godt for kroppen fysiologisk set.
Har du psykologiske skelletter, så skal der bruges psykologiske værktøjer til at dissekrere skelletterne.   Med mad reagerer du på skelletterne, men de rette værktøjer bearbejder du skelletterne.

På engelsk taler man om udtrykket: Empowerment  dvs. hvor den person som gennemgår en proces tager medejerskab for processen i det omfang vedkommende kan, OG dette omfang gør man selv sit for at udvide sammen med det netværk man er i kontakt med med: bekendtskabskreds, fællesskab på nettet (social medier) eller sundhedsfagpersoner af den lødige slags.

En ting er helt sikkert:   Dagligdagen har man selv indflydelse på!  Hver eneste dag!

Skriv et svar