Tag-arkiv: samfund

Engagement

Som 2. opfølgning på Chris MacDonalds artikel om, at vi bliver tykkere.

Ja, det er blevet lettere at være til i den vestlige verden…og dermed bliver man selv tungere.

Eller skulle man sige, at det kræver et endnu større engagement fra den enkelte om, at ikke blive tungere.

Der kan undersøges, spørges, prikkes til og en helt masse andet.  I sidste ende og den lange banehalvdel, så kræver det et engagement fra den enkelte til at holde kiloene væk fra mave, baller, lår.

Det nytter ikke noget at afvente appelsinen i turbanen fra den skyfri himmel.

Såfremt man fra samfundets side gerne vil knække en overvægtskurven, så har +30 års informationskampagner altså med al tydelighed vist:  Det virker ikke!

Bliver man ved med at gøre det man altid har gjort, så bliver man ved med at opnå det man altid har opnået.
Det gælder både individ og samfund.

Individer er i sig selv udemærkede ressourcepersoner for dem selv.  De bestemmer selv hvad de putter i kurven.

Ta’ en tur rundt i følelsesregistreret om, hvad du har lyst til.  Og så gør hvad der skal til for at du kan gøre hvad du har lyst til!   Træd ud af mængden af forfejlede vægttabsforsøg (du har sikkert selv prøvet det et par gange).

Der er altså ingen grund til at være en del af de 9 ud af 10, hvor vægttabet ikke varer ved.  Find ud af hvad den 10. person gør….og gør det samme, men på din måde!  For på den måde knække statistikken så det lige pludselig bliver 2 ud af 10 der sparker overvægt ved siden af et sidespor.

Spilde penge: slankekure

Sig mig lige engang:   Hvis nu der fandtes en eneste slankekur som virkede!  Ville overvægtsrelaterede udgifter på samfundsplan have et prisskilt på 15 milliarder kroner?

Hvorfor dælen bruge flere penge på dem?  Både ugeblads-kure, enkelt-ingredienskure, skillekost-koncepter, “måikkedenneingrediens”-formaninger eller hvilket som helst andet påbuds/forbuds-sammesurium som bilder forbrugeren ind, at netop dette produkt får kiloene til at smelte af kroppen.

Aktiver lige de små grå hjerneceller:  Hvis produktet virkelig er så fantastisk effektiv…hvorfor har det så ikke erstattet de 8 kostråd?

Stop nu denne udsmidning af penge på – i bedste fald – nyttesløse produkter.

Istedet bør du sætte en helhedsorienteret proces igang som tager udgangspunkt i din hverdag og hvordan du har tænkt dit at forme den på vej mod en normalvægtig adfærd uden afsavn, pådutning eller andre tiltag som ligger fjernt fra din personlighed og evner.

Overvægt; samfund vs. individ

Dillemma!   Er noget af det første som støder min mentale storetå, når jeg hører om at “man” skal gøre noget ved overvægt.

Denne “man” er sjovt nok en grå størrelse fx samfundet, industrien, folkeskolen eller noget fjerde af en størrelsesorden, hvor man som individ ikke har en jordisk chance i himmerige for få rykket noget signifikant.

Og ja, naturligvis kan “man” sagtens gøre /noget/. Og jeg ser på den virkelighed som man kan slå op i statistikker om hvorledes overvægten har udviklet sig de senere år, så er det man har gjort indtil nu ganske ineffektiv dvs. når der skal gøres /noget/ skal der helt andre værktøjer til end: kampagner, selvopfundne misinformations-ernæringsmærker eller motionsprojekter.
To af tingene er sikkert udført i bedste mening, men resultatet på stor skala er desværre ikke særlig opløftende.

Der findes faktisk en gruppe mennesker som egentlig faktisk ved hvor skoen trykker.  Det er dem som har skoen på: De overvægtige selv!

Om jeg fatter, at debatten ikke drejes væk fra: Nogen må gøre noget for de overvægtige.   Og istedet indstille frekvensen i retning af: Halløj kære overvægtige….såfremt du vil af med din overvægt, så engager dig i din egen proces. Brug dig selv, dit netværk og lødige informationskilder til DIN proces.

La’ vær med at vente på at “man” svinger en tryllestav og lader en appelsin falde i turbanen.

Den vigtigste person som kan gøre noget er: dig!

Du har muligheden for at finde dine vaner.
Du har muligheden for at finde de(n) ændring(er), som gør at de overflødige kilo bliver færre.

Det er dig, som skal leve med de valg du træffer fra nu til nu og fremover.

Det er din indsats som bliver belønnet i kraft af, at vægtgrafen ligner en dårlig aktiekurs.

Jeg har tidligere fortalt om, at man ikke kan tage sig sammen eller bygge sit vægttab på viljestyrke.
hvilket stadigvæk er 134½ % korrekt.

Det drejer sig faktisk ikke om at placere et åg, der ikke kan løftes eller tatovere skyldfølelse i panden på en eller flere overvægtige.

Det drejer sig om at træffe nogen fornuftige valg, som tager højde for hverdagen i alle dens afskygninger.
Jeg tror personligt på, at overvægtige er intelligente mennesker og dermed egentlig godt ved at Rittersport ikke har noget med ædle idrætsaktive riddere at gøre eller Bounty har noget at gøre med en romantisk sejltur i Stillehavet.

Nu er kan jeg allerede høre protestkommentarene om, at jeg ikke tager følelseslivet med processen.
I så fald har jeg vist ikke gjort klart nok, at de3faktorer.dk netop tager højde for ALT hvad en slankeproces indebærer:  hjerne, hjerte, indkøbskurv.
Naturligvis er der følelsesmæssige aspekter i at tage ens indgroede vaner til revision og foretage fornødne ændringer.
Skulle det vise sig, at man syntes, at man føler sig helt alene med ens egne problemer, så kan jeg allerede nu røbe, at den eneste som kan gøre opmærksom på, at du har problemer er sjovt nok: Dig!    Sæt ord på dine problemområder!  Aktiver dit netværk; Bliv del af et netværk.  Der er ikke nogen “man” som lige pludselig får den åndstanke at lilledu måske kunne tænkes at have et eller andet udefinerbart som der er brug for at få taget hånd om.
Det vigtigste – syntes jeg – ved følelsesmæssige problemstillinger er: overblik.
Hvilke issues kan du selv håndtere og hvilke har du behov for hjælp udefra?  Jo mere afklaret du er om dine problemområder desto bedre kan andre komme med input til dig?
Det kunne ske det fantastiske, at når du har sat ord på dine problemstillinger, at du kan nedbryde dem i mindre stykker…og dermed selv kunne håndtere dem.

Man kan med andre ord sige, at man skal finde de rette værktøjer til de rette opgaver/problemer?

Har du videnshuller på ernæringsområdet, som gør at du indtager for mange kalorier af den ene eller anden måde ….så opsøg viden, der ser på den måde du gør tingene på nu….og som kan give dig ideer til en eller flere ændringer du kan gennemføre. Mad skal ikke bare være noget du æder, men noget man indtager fordi det er godt for kroppen fysiologisk set.
Har du psykologiske skelletter, så skal der bruges psykologiske værktøjer til at dissekrere skelletterne.   Med mad reagerer du på skelletterne, men de rette værktøjer bearbejder du skelletterne.

På engelsk taler man om udtrykket: Empowerment  dvs. hvor den person som gennemgår en proces tager medejerskab for processen i det omfang vedkommende kan, OG dette omfang gør man selv sit for at udvide sammen med det netværk man er i kontakt med med: bekendtskabskreds, fællesskab på nettet (social medier) eller sundhedsfagpersoner af den lødige slags.

En ting er helt sikkert:   Dagligdagen har man selv indflydelse på!  Hver eneste dag!

De fede koster…..

Jeg læste lige i politiken idag, at Fedme koster 14.400.000.000 kroner på årsbasis.
Er det ikke bare for sindsygt, at man fra statens side tillader fødevarerindustrien at fylde forbrugerne med alt mulig skrammel af mad…skrev jeg virkelig mad….og så bagefter pænt rydde op til den nette pris af 14,4 milliarder kroner.

Selv Peter Brixtoftes famøse vin-regninger blegner da ved siden af det beløb.

Er det ikke snart på tide, at man strammer noget så gevaldigt op om, hvad der tilbydes på supermarkedshylderne rundt omkring, samt hvordan der ser ud.
Lige for at tage liberalisternes forskrækkelse: Nej, jeg taler ikke om vareudbud a la planøkonomi.

Jeg syntes det er lidt underligt, at der findes gud ved hvor mange brand- og sikkerhedsbestemmelser for supermarkeder…..men har man nogensinde hørt om en supermarkedsbrand (altså i åbningstiden)? Jeg har i hvert fald ikke.
På den anden side, så kan forbrugerne bare hive varerne ned fra hylderne og langsomt slå sig selv ihjel.

Det jeg vil fortælle med ovenstående er, at det er tåbeligt at have bestemmelser om butikkernes indretning for en situation som opstår utrolig sjælden! {og det er jo også meget godt, at det ikke sker oftere}
Men på den anden side tillader man den knap så dramatiske tilskadekomst/død uden nogen som helst krav til indretning og sortimentsindretning.

Kære politikere og andre magthavere (og jeg taler ikke her til fødevareindustriens lobbyister): se så at blive jeres ansvar bevidst.
Der er faktisk en god bunke penge at spare ved at gennemføre noget effektivt!

Når jeg mener effektivt, så er det ikke bare endnu en forkølet oplysningskampagne eller tilsvarende.
Der er kørt oplysningskampagner lige siden 1980’erne engang (sikkert også før. De første jeg kan huske er fra 1980erne) og der er alligevel flere og flere som bliver federe og federe.
Der er for så vidt intet galt i oplysningskampagner, men man bør se hvad man er oppe imod.
I filmen Supersize Me viste journalisten Morgan Spurlok, at fødevareindustriens reklamekampagner har et ganske meget højere beløb til rådighed at reklamere for sine skodprodukter end hvad den amerikanske fødevarestyrelse har til sin rådighed for at fortælle om det fornuftige valg, når man står i supermarkedet. Jeg ved godt, at man skal passe på med at samligne amerikanske forhold med danske forhold……men jeg vil næsten æde min gamle hat på, at fødevareindustriens reklamebudgetter er mange gange størrere end hvad hele fødevarestyrelsen har af budget.

Det er på tide, at usunde fødevarer bliver markeret på samme måde som fx cigaretter! Forresten de økonomiske konsekvenser ved rygning er et sted mellem 4-7 milliarder kroner pr. år.

Læs selve artiklen på: http://politiken.dk/tjek/dagligliv/mad/article385273.ece