Tag-arkiv: psykologi

7 af 21: kropsbillede

Det er ikke et faktisk billede, som er taget med kamera.
Det er ej heller det man fysisk kan se på sin krop (lige fra mavedeller til urenheden på hagen).

Nej kropsbillede er opfattelsen af ens egen krop.  Opfattelsen af den krop man nu engang har.   Hvad sker der af tanker om ens krop, når man ikke ser ens krop.

Mener man, at kroppen er fedt og lad. Ond og dum.  Den gør bare ikke hvad den burde….mens den “ude fra set” faktisk ikke fejler noget.
Eller i den anden grøft hvor man mener, at ens ungdommelige krop kan alting og Adonis bare kan gå hjem og lade sig vugge…..mens den “ude fra set” faktisk er fed, overrund i formen og på andre måder er i forfald  ((((ser lige bort fra aldersbetinget degenering 🙂  )))).

Kort fortalt:   er der overensstemmelse med hvordan du tager det med hvordan kroppen har det?

1 af 21: Træthed

Træthed på flere fronter, dog ikke den fysiske heldigvis.

Jeg har det generelt meget godt.

Alligevel har jeg en vis form for træthed oppe i hovedet over, at vægten er omkring de 110 kilo.
En træthed over, at jeg har erfaret, at jeg naturligvis kan tabe mig (til 102 kilo), men at vægten kravler tilbage igen til de 110.

Ikke at jeg tror, at jeg bliver et energibundt af at smide 20 kilo. Det vil dog lette den træthed som er inde i hovedet på mig og så give plads til andre ting.

Saadan lykkes varigt vaegttab >> Debatartikler >> Debat >> Aktuelt >> Dansk Psykolog forening – Forsiden >> Strategier for selv-regulering >>

Saadan lykkes varigt vaegttab >> Debatartikler >> Debat >> Aktuelt >> Dansk Psykolog forening – Forsiden >> Strategier for selv-regulering >>.

 

Det er altså godt skrevet!

Jeg mener, at punktopstillingerne ikke skal bruges som en tjekliste, men som inspiration.

Lad inspirationen bunde i noget du ønsker….ikke noget du har lært fra en tidligere slankekur eller noget du har læst i medierne.   Fx hvis du tidligere har fundet ud af, at vægtkontrol-elementerne i opstillingen ganske enkelt falder dig unaturlig eller på anden måde virker akavt for dig.

 

 

Overvægt; samfund vs. individ

Dillemma!   Er noget af det første som støder min mentale storetå, når jeg hører om at “man” skal gøre noget ved overvægt.

Denne “man” er sjovt nok en grå størrelse fx samfundet, industrien, folkeskolen eller noget fjerde af en størrelsesorden, hvor man som individ ikke har en jordisk chance i himmerige for få rykket noget signifikant.

Og ja, naturligvis kan “man” sagtens gøre /noget/. Og jeg ser på den virkelighed som man kan slå op i statistikker om hvorledes overvægten har udviklet sig de senere år, så er det man har gjort indtil nu ganske ineffektiv dvs. når der skal gøres /noget/ skal der helt andre værktøjer til end: kampagner, selvopfundne misinformations-ernæringsmærker eller motionsprojekter.
To af tingene er sikkert udført i bedste mening, men resultatet på stor skala er desværre ikke særlig opløftende.

Der findes faktisk en gruppe mennesker som egentlig faktisk ved hvor skoen trykker.  Det er dem som har skoen på: De overvægtige selv!

Om jeg fatter, at debatten ikke drejes væk fra: Nogen må gøre noget for de overvægtige.   Og istedet indstille frekvensen i retning af: Halløj kære overvægtige….såfremt du vil af med din overvægt, så engager dig i din egen proces. Brug dig selv, dit netværk og lødige informationskilder til DIN proces.

La’ vær med at vente på at “man” svinger en tryllestav og lader en appelsin falde i turbanen.

Den vigtigste person som kan gøre noget er: dig!

Du har muligheden for at finde dine vaner.
Du har muligheden for at finde de(n) ændring(er), som gør at de overflødige kilo bliver færre.

Det er dig, som skal leve med de valg du træffer fra nu til nu og fremover.

Det er din indsats som bliver belønnet i kraft af, at vægtgrafen ligner en dårlig aktiekurs.

Jeg har tidligere fortalt om, at man ikke kan tage sig sammen eller bygge sit vægttab på viljestyrke.
hvilket stadigvæk er 134½ % korrekt.

Det drejer sig faktisk ikke om at placere et åg, der ikke kan løftes eller tatovere skyldfølelse i panden på en eller flere overvægtige.

Det drejer sig om at træffe nogen fornuftige valg, som tager højde for hverdagen i alle dens afskygninger.
Jeg tror personligt på, at overvægtige er intelligente mennesker og dermed egentlig godt ved at Rittersport ikke har noget med ædle idrætsaktive riddere at gøre eller Bounty har noget at gøre med en romantisk sejltur i Stillehavet.

Nu er kan jeg allerede høre protestkommentarene om, at jeg ikke tager følelseslivet med processen.
I så fald har jeg vist ikke gjort klart nok, at de3faktorer.dk netop tager højde for ALT hvad en slankeproces indebærer:  hjerne, hjerte, indkøbskurv.
Naturligvis er der følelsesmæssige aspekter i at tage ens indgroede vaner til revision og foretage fornødne ændringer.
Skulle det vise sig, at man syntes, at man føler sig helt alene med ens egne problemer, så kan jeg allerede nu røbe, at den eneste som kan gøre opmærksom på, at du har problemer er sjovt nok: Dig!    Sæt ord på dine problemområder!  Aktiver dit netværk; Bliv del af et netværk.  Der er ikke nogen “man” som lige pludselig får den åndstanke at lilledu måske kunne tænkes at have et eller andet udefinerbart som der er brug for at få taget hånd om.
Det vigtigste – syntes jeg – ved følelsesmæssige problemstillinger er: overblik.
Hvilke issues kan du selv håndtere og hvilke har du behov for hjælp udefra?  Jo mere afklaret du er om dine problemområder desto bedre kan andre komme med input til dig?
Det kunne ske det fantastiske, at når du har sat ord på dine problemstillinger, at du kan nedbryde dem i mindre stykker…og dermed selv kunne håndtere dem.

Man kan med andre ord sige, at man skal finde de rette værktøjer til de rette opgaver/problemer?

Har du videnshuller på ernæringsområdet, som gør at du indtager for mange kalorier af den ene eller anden måde ….så opsøg viden, der ser på den måde du gør tingene på nu….og som kan give dig ideer til en eller flere ændringer du kan gennemføre. Mad skal ikke bare være noget du æder, men noget man indtager fordi det er godt for kroppen fysiologisk set.
Har du psykologiske skelletter, så skal der bruges psykologiske værktøjer til at dissekrere skelletterne.   Med mad reagerer du på skelletterne, men de rette værktøjer bearbejder du skelletterne.

På engelsk taler man om udtrykket: Empowerment  dvs. hvor den person som gennemgår en proces tager medejerskab for processen i det omfang vedkommende kan, OG dette omfang gør man selv sit for at udvide sammen med det netværk man er i kontakt med med: bekendtskabskreds, fællesskab på nettet (social medier) eller sundhedsfagpersoner af den lødige slags.

En ting er helt sikkert:   Dagligdagen har man selv indflydelse på!  Hver eneste dag!

De 3 faktorer vs. andre slankekoncepter

Man kan ikke helt lade være tænke på om de3faktorer.dk nu også fungerer som vægttabs-værktøj?

Som ejer og forfatter af alle artikler og indlæg vil det naturligvis være tåbeligt af mig at tage afstand til mine egne skriblerier.

Tilgengæld vil jeg da gerne forsøge at se på de3faktorer i forhold til andre slankekoncepter som eksisterer.

Læs videre De 3 faktorer vs. andre slankekoncepter

Undskyldning nr. 4: Det gør ondt!

Ondt?  Når du har ondt efter du har bevæget dig, så er der mange muligheder.

Når jeg tillader mig at udelukke lægelige årsager til smerter (sygdom og skader), så er der kun nogen få forklaringer tilbage.

A: Du bevæger dig for lidt, meget for lidt.

Når du slet ikke bevæger dig hhv. kun holder bevægelse på et absolut minimum, så er dine muskler ikke for vane at arbejde og naturligvis optræder en vis ømhed i musklerne.
Der er vigtigt at holde for øje om du har ondt (har smerter) eller om du er øm.

Det er meget naturlig, at efter en aktivitet man ikke har for vane at lave, at ens muskler har været i en position som de ikke er vant til.  Og musklerne lige skal restituere. Den klassiske restitution er hvile, men det kan sagtens være, at man netop holder sig krop igang, men på lavere blus end den aktivitet man har lavet dagen før.  Som eksempel her på ses om sommeren under TourDeFrance, hvor rytterne også cykler en længere tur på deres hviledag…netop for at holde musklerne igang.

Mærk efter i din krop om du oplever ømhed eller smerte.   Nogen gange kan de to godt ligne hinanden, men forholdsreglerne er vidt forskellige.

B: Du har ikke opvarmet nok hhv. afsluttet træningen brat.

Opvarmning er alfa og omega i forbindelse med fysisk udfoldelse. Opvarmning er faktisk fysisk aktivitet i sig selv. Opvarmning er aktiviteten inden aktiviteten.

Opvarmning har til formål at forberede dine muskler og resten af kroppen (iltoptagelse, blodforsyning osv osv) på den aktivitet som du vil udføre. Du starter rolig med nogen generelle øvelser fx let løb, gadedrengehop, sidellæns løb, høje knæløft, bagspark. I opvarmningen anden halvdel fokuserer du øvelser som er relevante for din aktivitet.
Opvarmningen har også et psykologisk formål, nemlig at øge din fokus på aktiviteten hhv. mental nedprioritering af andre af dagligdagens opgaver.

Der findes rigtig mange opvarmningsøvelser og nogen vil du opfatte som kedelige, andre sjove…..uanset hvad så er det altså vigtigt at varme op.

Når din hovedaktivitet nærmer sig sin afslutning, så er det ikke strengt nødvendigt at strække ud.  Det som er en rigtig god ide er, at drosle ned.
Selve udstrækning i umiddelbart forlængelse af aktiviteten giver ikke så meget mening, da dine muskler er i fulde omdrejninger. Og den ømhed du vil opleve pga. musklernes sammentrækning vil komme uanset om strækker ud eller ej.  Du kan med fordel afslutte din træning med en “omvendt opvarmning” fx på vej hjem på cyklen, hvor du kører roligt uden nogen særlig hast.  Hvis du føler behov for udstrækning, så gør det lige inden sengetid, hvor dine muskler har “trukket sig sammen” og en normalisering er at foretrække dagen efter.
Neddroslingen har også en mental effekt, når du træner sent.  Din aktivitet har været med til at øge adrenalinniveau fx ved holdsport.  Og så har man altså svært ved at sove.

C: Du har lavet forkerte bevægelser hhv. bruger forkert teknik.

Uanset set sportsgren, så er de bevægelses-teknikker som er i sportsgrenens lærebøger altså ikke lavet til at du får ondt.
Lærebøgernes beskrivelser er naturligvis også renset for den menneskelige fejlfaktor.  Under “teknik” regner jeg også det udstyr du bruger. Der er en grund til, at der er udviklet forskelligt udstyr til forskellige sportsgrene, selvom sportsgrene måske ligner hinanden lidt i bevægelser. Der er altid en eller anden forskel som en anden sportsgrens udstyr ikke tager højde for.

Personlig oplevede jeg positiv oplevelsesforbedring i mit volleyball-spil, da jeg gik fra løbesko beregnet til udendørsbrug  til håndboldsko*.

*: har endnu ikke fundet sko dedikeret til volleyball, men jeg må også indrømme, at jeg ikke har ledt så frygtelig meget.

It is all in your mind, soldier

hvor starter vægttabsprocessen henne?  Ok, det var lige det rene jeopardy. Svaret gav jeg ligesom i overskriften.

overskriften har jeg simpelthen tyvstjålet fra en kommentar på facebook, hvor en af vennerne var lidt øv-humør over ikke kunne deltage i en cykeltur i udlandet (altså ikke bare en hygge-tur, men bjergetaper osv osv osv). Lidt opgivende mente han så, at han ville cykle nogen ture i lokalområdet og så bare forestille sig at være taget med.(PS: lokalområdet er i det sydjyske, som altså ikke ligefrem er kendt for bjerge 🙂  ).
En kommentar var:  It is all in your mind, soldier.

Det er nu lidt under et halvt år siden, at jeg så kommentaren, men den har altså brændt sig fast i hukommelsen på mig.

Det er indlysende.  Alt hvad vi oplever, opfatter, fortolker, gør.  Det starter altså sammen – når man lige ser bort fra de autonome funktioner i kroppen – oppe i hovedet.

Man bestemmer selv om man opfatter regnvejr som belastende og stressende eller aktuelt: snevejret.
Naturligvis kan man være uhensigtsmæssig påklædt til vejrliget. Og naturligvis kan man vælge at holde sig indendøre og bare lade “faren drive over”.
Når nu det er nødvendigt at være i en situation, som er mindre rar.  Jamen, så er netop der hvor man med en positiv attitude overfor situationen kan få en fantastisk oplevelse eller i det mindste gøre, at man ikke grebet af en psykisk negativitet, som ender med uhensigtsmæssige handlinger som ikke fører noget godt med sig.
Naturligvis skal man ikke rende lalleglad rundt og tro, at alting er godt. Eventuelle farer på en fysiologiske velbefindende skal naturligvis afværges, så man stadig fungerer optimalt på længere sigt.

man er faktisk i vid udstrækning herre over, hvordan en situation opfattes.

Når det regner og det ligesom er nødvendigt at du bevæger dig regnvejret. Hvordan får du den bedste oplevelse?

– Trække skuldrene op til ørene og gå rundt og møffe om, at det er lortevejr?
– Bevare en rank ryg og med stolthed skridt for skridt gå gennem den nedbør som nu engang er?

Du bliver våd uanset om du møffer eller retter ryggen.   Valget er dit!

Det samme i forbindelse med vægttab. Går du rundt og møffer om, at det noget mærkelig noget at gnaske gulerødder eller bevæge dig på et løbebånd, jamen så tro da pokker, at du ikke bryder dig om vægttab.
Når du tilgengæld accepterer at vægttabsprocessen er en kæde af handlinger, hvor du kan se nye muligheder og spændende anderledes oplevelser.  Går du så ovenikøbet ind i processen med et åbent sind, tålmodighed og initiativ, så skal det være meget mærkværdig, at vægttabet udebliver.

Uha, der er meget information

Ja, det kan du tro der er.

Det er faktisk nogen gange så meget, at man bliver helt ør i hovedet af alle de kure, koncepter, produkter, aktiviteter, forslag, lister og formler man skal kende til, vide noget mere om eller bare bliver påduttet.

Jamen så stop dog  (altså ikke med at læse her på de3faktorer.dk).

Brug tiden på at finde ud af hvad  DU vil!    Prøv og læg mærke til at der i alle slankekure bliver du bedt om at påtage dig en rolle som ligger væk fra den dagligdag du kommer fra.  For at være lidt grov, så bliver du faktisk bedt om at se på din krop som noget der ikke er dig.
Fx koncepter om skillekost (kendt som: syre/base-koncepter), hvor argumenterne kører på at  din krop ikke kan dit eller dat, når man blander nogen bestemte ingredienser sammen.   Udover, at det er noget forbandet sludder, så er din krop altså ikke en uafhængig computer som har brug for informationer i en bestemt rækkefølge for at kunne forarbejde data.   For at blive rigtig flipperagtig vil jeg skrive:  du er din krop; din krop er dig. Hele din krop er hele dig. Lige fra den skæve lilletå over strækmærkerne (jep, gælder begge køn) til tankerne inde i dit hoved.

Eller hvad med fitness-center, hvor du melder dig til i bedste hamsterstil at sætte dig på en cykel, løbebånd eller crosstræner….bare fordi du nu har betalt til det…..og mens du gør det, så tænker du bare at du helst ville være et andet sted.
Jamen, hvorfor dog pålægger du dig den pinsel?   Er det    No pain No gain  valgsproget som du af en eller anden mærkelig årsag har fået opsnappet?

Det er simpelthen for stor en omvæltning for hele dig at ville de store ting. Der er ganske enkelt nogen fysiske, hormonelle (igen gælder igen begge køn) og mentale forsvarsmekanismer som på et eller flere niveauer prøver på at samle den adfærd du gør over til noget mere behageligt.
Mennesket er nemlig behagelig-søgende.   Du kender det fra din dagligdag, når det regner eller er koldt….du søger metoder for at bevare det behageligt.  Tro ikke, at du kan lave en succesfuld SteinBagger med dig selv   (læg nemlig lige mærke til, at hvordan det gik Stein B).

Prøv istedet at holde dig til de ting du kan.
Opbyg en evne til at kunne noget mere.  Forstå mere.   Sætte ord på det du vil og kan.
Erkend dine grænser, men lad dig ikke styre af dem.

Det er faktisk lidt det jeg prøver at gøre med alle min blogindlæg.

Alle kigger….

Jeg kan ikke lade være med at tænke over det mentale åg man hører om i forbindelse med overvægt.

Fx

Alle stirrer på mig, når jeg sidder i bussen.

Alle kigger den anden vej, når jeg kommer gående/vraltende.

Straks skal jeg naturligvis tage forbehold….nej gu vil jeg ej.

Hold nu op med at forsøge at tænke hvad andre tænker!
Jeg tog mig selv i det forleden, da jeg tog bussen til og fra arbejde.  Jeg trådte ind i bussen og så ned igennem bussen efter en siddeplads.  Og der var pænt optaget af  unge, gamle, mænd, kvinder, tykke, tynde  ja alle mulige.  Nogen kiggede på mig andre kiggede den anden vej. Nogen helt tredje kiggede godt nok i min retning, men tydeligvis ville gerne have været et andet sted end i bussen.

I det øjeblik slog det mig:    At nogen kigger den ene eller anden vej betyder langt fra, at det er ens overvægt de så meget giver en tanke eller to.    Man har alt alt alt for travlt i sin hverdag til at se på andre mennesker og give dem en tanke om hvordan de nu ser ud.   Selv den tanke andre måtte have om dig:  Hvad betyder den for dig?   Særlige fremmede menneskers tanker?     er det noget du kan bruge til noget…altså konstruktivt?

Lad mig fortælle en pinlig historie som nu ligger 14 år tilbage, som involverer stirre og hvad man tror om den anden:

Det var en lang dag henover studiebøgerne….på kollegiegangen skulle der holdes Tour De Chambre (én genstand pr. værelse…mange værelser 🙂 ).   Nå, festen involverede også noget spisen med forret, hovedret og dessert.    Siden jeg var op oprydningsholdet, så skulle jeg sådan set bare dukke op lige før festen startede og bare nyde aftenen.
Jeg satte mig til rette og overfor mig satte sig en gangens godtudseende kvinder.    Vi faldt i snak og fik en øl eller to….maden trak lidt ud, samtalen gik lidt i står….lige pludselig siger hun med et sødt smil:  hvorfor stirrer du på mine bryster..     say what.    Tjo udover de naturligvis så ganske nydelige ud indpakket i en norsk sweater, så kunne jeg altså ikke forklare – forsøgte dog – at jeg altså bare var træt.     men – believe me or not –   jeg var altså bare træt…..at mit blik ligesom endte med at kigge i retning af den norske sweater….jamen jeg kunne ligeså godt have kigget ned i min øl.
Der blev naturligvis lavet lidt mobning som jeg på daværende tidspunkt syntes var noget unfair….for igen, den pureste sandhed er altså at jeg bare var træt.
En psykolog ville sikkert kunne få mange interessante detaljer ud af den situation….hvortil jeg bare kan svare:  nogen gange er man bare træt, når man er træt  (bedre kendt som:  nogen gange er en cigar altså bare en cigar).

Anbefaling: Små skridt!

Netop hjemvendt fra Per Brændgaards introduktions-“kursus” sidder jeg og har fået omstruktureret min i forvejen gode vægttabs-værktøjskasse.  Eller formuleret på en anden måde:  Jeg har haft værktøjerne, nu er der kommet en god – i mangel af bedre – brugsanvisning til dem, samt en ordentlig portion inspiration til hvordan de kan bruges mere målrettet.

SmåSkridt-metoden er ligesom de3faktorer.dk (det er nok snarere omvendt, men jeg vil nu i al beskedenhed sige, at jeg har praktiseret SmåSkridt siden 2004 med resultet: -20 kilo på vej med mere vægttab) rettet mod processen i vægttabet, vel og mærke det varige vægttab.
Ikke noget med kvikfiks, 30kilo på kort tid, urtemiksturer, point-klub, forbud/påbud  eller noget i den stil.    Istedet: Vend alt du ved om slankeriet på hovedet, go back to basics, vær din egen ekspert, bliv klar over hvad du gør, hvorfor gør du det du gør? Accepter dig!   Og først da kan du komme derhen hvor du vil hen.  Nyd turen.

Per Brændgaard har naturligvis mere faglig velfunderet og uddannelsen som cand.scient. i human ernæring på sin side og en langt bedre evne til at formulere sine tanker, hvilket nok har sit fundament i, at SmåSkridt er hans opfindelse og fuldtidsarbejde (eller mere).

Og nej, der skal ikke startes en ny religion med Per Brændgaard som guru/pave/buddha.    Tilgengæld, hvis du sidder totalt kørt fast i hvad der oppe og nede i alt det der slankeri, så ta’ og meld dig til Pers facebook-gruppe, hvor han deler ud af sine ideer. Gratis!

Det netop overståede kursus kostede 200 kroner. Anmeldelse følger, jeg vil lige lade wauv-effekten sive væk.

Bogen/pjecen til små skridt koster 38,75 og kan bestilles her

SmåSkridt får min varmeste anbefaling! (lad os se om den også gør det, når hverdagen melder sig indtog)