Wii Fit

Igår fortalte jeg om, at den kommende tid beskrives Wii-spillekonsol mere indgående med henblik på hvordan den kan understøtte vægttabsprocessen.

Det kan ikke komme som et chok for nogen, at Wii’en på et punkt aldrig nogensinde kommer til at adskille sig fra andre motionsaktiviteter hhv. -redskaber:  Man skal bruge dem!

Selve spillekonsollen fylder ikke særlig meget, men den gulvplads som du skal bruge, tja det er nok ikke nogen god ide, at have en mingvase eller kongeligt porcelæn stående fremme, når man går igang…..og husk nu alligevel den strop om håndleddet i tilfælde af.

Sammen med Wii Fit følger der en  “badevægt” med.   Badevægten viser sig dog at kunne meget mere end at veje dig….næh, når du står på badevægten så bliver du nemlig til et joystick.   Før du bryder ud i latterkramper, så tænk lige over, at du med et almindeligt joystick kun får aktiveret din ene arm, men så forestil dig, at du skal bruge hele din krop til at styre den figur du ser på skærmen.

Ganske enkelt genialt…..jeg fatter simpelthen ikke de andre spilkonsol-producenter, at de længe ikke har luret det af…..men dem om det.

Selve Wii-fit-spillet indeholder – jf. kataloget – op til 40 øvelser….eller skulle man sige 4 kategorier hvor der igen gemmer sig et antal øvelser….hver øvelse får så lige sværhedsgrad i enten teknik, intensitet eller tid…… hvad det er for nogen øvelser kan du se på Nintendos hjemmeside eller også bare gøre som jeg:   arbejde mig igennem de forskellige “barrierer” for at få adgang til en ny øvelse.
Det er nemlig sådan, at man skal bruge Wii’en i x-antal minutter før en ny øvelse eller sværhedsgrad bliver frigivet.

For mit vedkommende en helt klart kanon investering…..og jeg glæder mig helt vildt meget til senere spil som udnytter “badevægten”.  I øjeblikket er der to spil….  Wii Fit   og  et ski-spil, som – jf. anmeldelserne – virker bedre end skispillet i wii-fit.

Lidt malurt skal der dog til:   Hvorfor får man ikke lov til at få ens tabeller og grafer i en PC-venligudgave, så man i fx excel kan lave sin egne grafer ud fra de indsamlede data?     øv øv og øv, men ikke så meget at man skal fravælge alle fordelene ved    the fullsize joystick

This entry was posted in Indkøbskurv and tagged , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.